Nogle der også oplever dette? 19 mdr. & MEGET morsyg...

Anton er 19 måneder og har de sidste 14 dages tid været MEGET morsyg...!

Der er ingen problemer med piveri og hysteri, så længe jeg IKKE er til stede, men ligeså snart jeg er der, så kan han intet selv, vil intet selv, skal holde mig i hånden hele tiden, piver/klynker RIGTIG meget og kaster sig ned og banker hovedet i gulvet, hvis ikke det lige går efter hans hoved  

Jeg er ved at blive skør i hovedet og farmand er så ked af, at Anton skubber ham væk og går udenom ham, så snart jeg er i lokalet...

Andre der oplever/har oplevet dette? Og er der noget, jeg/vi kan gøre?

Vi prøver at være konsekvente med, at han ikke skal bestemme, hvad og hvornår tingene skal foregå og far tager ham også og fx. putter, selvom han bliver stikhysterisk (lige indtil han ikke længere kan se mig)....!

 fra en MEGET frustreret mor (og far)...!

oohh yeahhh det kender vi alt til herhjemme.. min datter er 22 mdr...

hun skifter simpelthen humør fra jeg træder ind i hendes synsvinkel... når det bare er hende og far, så går det strålende...

her den anden dag hentede far hende i vs, det gik super og de sang teletubbies hele vejen hjem i bilen, da jeg satte mig ind i bilen brød helvede løs... hun skreg og ville holde mig i hånden hele tiden...

vi har prøvet en masse ting, men er kommet frem til den konklusion at hun må komme til mig og jeg må give hende kærlighed og omsorg, hvis jeg så ikke kan mere må far tage over... han tager hende simpelthen og går med hende... når han f.eks bader hende er der ingenting når de kommer ud på badeværelset hvor hun ikke kan se mig

jeg er så ked af at det skal være sådan her, og føler lidt det er mig der gør noget galt, når hun altid er så sur og umulig når jeg er i nærheden...

det er bare noget rigtig øv...

Også her.......  

Isabella har ALDRIG været morsyg før, men inden for de sidste tre uger har hun været ekstrem. Jeg må ikke engang gå på toilettet....  

Jeg håber virkelig det bare er en fase, ellers bliver jeg da snart idiot!! 

Uhh lydet bekendt her.  Jamie er også blevet sån allerede.  Dan sys også det er hårdt når han ikk gider over til ham.  Ved heller ikk hva jeg skal gøre men regner med det bare er en fase..

Det er vidst en fase. Her har det været omvendt. Kun far der duede i en lang periode. Det er heldigvis vendt nu - og gud forbyde at det nogen sinde kommer igen.  Vi er i "miiiiiiin" fasen nu. Alt er Malous! Hendes sokker, skeen vi spiser med, vasen i vinduet, hagesmækken, naboens postkasse... you name it!

Det var en hård tid at komme igennem hvor hun nærmest gik i panik hvis min mand skulle på toilettet, hente noget at drikke... 

Men der er lys forude..