Med den måde man er mor/far/familie på, behøver man så andres accept??
Og fordi jeg ikke ville gøre som andre, er det jo ikke ensbetydene at de er dårlige mødre, eller at jeg er.
Alle mennesker er forskellige, så længe ens børn, er glade, sunde, raske og trives er det så ikke godt nok??
Og fordi noget fungere hos os, er det jo ikke sikkert det ville fungere for alle andre.
I stedet for at pege fingere af hinanden, hvad så med at glædes over at vi alle er forskellige

Alt andet ville da være kedeligt

Kan vi ikke bare allesammen give hinanden et kram fordi vi er de bedste mødre for lige præcis vores børn og så holdes vores snude langt ude af andres børneopdragelse og madvaner, så længe de ikke skader?!
Go dag til alle





















Anmeld