Min elskede lille skat har desværre skulle skifte dagpleje fra privat til kommunal.
Det skal siges at vi valgte at flytte, da det var meningen at deb private skulle lukke, da det ligger udenfor hjemmet, og de i starten var 2 og en ikke kunne betale den store husleje, men 3 uger før - Går udlejeren pludselig med til at sænke huslejen, så længe hun kun er hende selv, på trods af at vi i flere måneder har kæmpet med ham, men vi turde ikke tage chancen, da jeg frygter det kun er for en stund, han vil lade huslejen være lav.
Når men i mandags skulle han så starte det nye sted, vi var der halvanden time og hun ænsede overhovet ikke Noah, da hun mente han selv skulle tage kontakt, hvilket han jo ikke gjorde, når der hele tiden sad et andet barn på hendes skød.
Det sidste kvarter inden vi tog hjem igen. Allerede på 2. dagen mente hun at han skulle være der alene, så mor her afleverede en noget betuttet dreng, der bare græd og græd da jeg gik. Men det var gået ok, men han havde haft brug for sin sut og nussebamse de 2 timer han var der. I dag, når jeg kun lige at få tøjet af ham, så tager hun ham ud af armene på mig og nærmest sparker mig ud, så jeg må sige farvel til en skrigende dreng, der skreg så meget, at der faktisk intet lyd kom til sidst.
Årh mit moderhjerte knuses
Savner vores gamle dagplejer, der var så sød og varm. Håber jeg får det bedre med den nye her, ved self. vi skal give det en chance, men ååååh det er svært, når det er mit barn det påvirker, har selt ikke kunnet kende ham de sidste par dage, han er helt umulig og hans lunte er bare så kort og græder og bliver frustreret af ingen ting.
Ah, havde bare lige brug for at få luft, mens jeg sidder og venter på at han skal hentes igen.
Anmeld