Angelspot skriver:
Min søn på 1 er begyndt at spytte maden ud når han spiser. Det kan vvære grød, brød, pålæg eller frugt. Til morgenmad og frokost ryger det meste ned, han er nok for sulten. Men når vi spiser aftensmad, så er det ret begrænset hvad der bliver spist. Han får maden ind og det ryger fluks ud igen.
Vi har prøvet at blende, skære i stykker, bruge ske, bruge gaffel, made, lade ham spise selv, aflede med legetøj, siger lyde, ignorere når han spytter ud og når han ikke får spist ret meget aftensmad, så er det jo bare det. Vi kan desværre ikke tvinge noget i ham.
Han var til 1 års undersøgelse i sidste uge og hans vægt er gået i stå. Han vejer det samme som han vejede da han var 8 mdr. Derfor skal han til vægtkontrol om en lille måned og hvis ikke han har taget på, så skal vi til rutinetjek på børneafdelingen. Vi mener ikke vi selv har gjort noget anderledes siden sidste uge, så han derfor er begyndt at spytte maden ud, så det burde ikke være fordi vi har fokus på det. Men nu er det jo bare ekstra vigtigt at han får god næring i sig, hvilket vi jo mener der er i aftensmaden! Han har aldrig været kræsen, og vi tror faktisk heller ikke det helt er det problemet er nu, men simpelthen opmærksomheden omkring det. Så vi ignorerer det når han spytter maden ud. Men samtidig er vi jo nødt til at være obs på at han får mad i maven, så hans vægt kan stige.
Nogen der har prøvet noget lignende eller andre der sidder med nogle gode råd og tanker omkring det?? 
Min dreng på 20 måneder har også perioder hvor han simpelthen er alt for træt til at kunne spise noget fornuftigt til aftensmad. De dage hvor han simpelthen nægter, laver vi noget lynhurtigt havregrød til ham og putter noget frugt i. Det er lidt nemmere at forholde sig til, end kartfoler, flere slags grøntsager, nye smage, kød der måske skal tygges osv.
Når nu din drengs vægt er gået i stå, ville jeg tilføre noget fedtstof til hans øvrige måltider. Rigtigt smør på brødet, et ekstra glas sødmælk, smør i morgenmad (Og havde jeg nu sovet hele natten, ville jeg kunne komme på meget mere, men tror du fik det jeg mente?)
Men noget jeg især har lært igennem min meget temperamentsfulde dreng, er det at bevare roen og ikke gå i panik. Selvom det er svært når vores unger ikke følger kurven. Han kan opfange min stress som intet jeg har stødt på før og reaktionen kommer prompte i form af en meget pjevset lille mand, det ender en en dødsspiral hvor han ikke spiser, går ked i seng og står alt for tidligt op dagen efter, fordi han er meget sulten 