Freja bliver ½ år i dag 
Så nu skal vi altså til at finde ud af at få skrevet hende op til pasning.
Jeg er slet ikke klar til det - men hun skal selvfølgelig heller ikke starte endnu.
Jeg har lige talt med én fra pladsanvisningen - men hun var godt nok ikke ret hjælpsom. Hun lød SÅ sur og lød som om hun helst ikke ville snakke med mig. Hun kunne ikke svare på noget som helst.
Nå, men det jeg fandt ud af, var hvad jeg næsten havde gættet - man kan ikke se den enkelte dagplejer i Randers. Man skal bare søge og hvis man kender nogen, så kan man skrive i kommentarfeltet at man gerne vil have hende.
Men jeg kender intet til daglejere i vores område. Skal man så bare trække en og håbe på det bedste?
Vi hælder mest til dagpleje - men jeg synes jo det kunne være rart at møde hende inden. ØV!
Hvordan gjorde i? Skrev i bare jeres børn op og så hvad i blev tildelt??
Noget andet jeg havde håbet på at kunne få lidt vejledning i var indkøringsperiode. Jeg troede i de enkelte steder havde en periode de anbefaler. Jeg er da godt klar over det er VORES valg, men jeg vil jo bare gerne gøre hvad der er bedst for Freja.
Umiddelbart tænker jeg, at en lang indkøringsperiode er en god ting, MEN så skal hun jo også begynde det tidligere. 
Hvor lang indkøringsperiode havde i?
Jeg skal starte på arbejde igen d. 30/7 - men har nok mulighed for at tage lidt ferie...
Vil det mon være smartest at lade hende starte d. 1/7 og så have en lang indkøring eller skal hun starte 1/8 og jeg tager et par ugers ferie til en kort indkøring?
Eller kan hun starte midt i måneden?
Åh, jeg synes det er svært. Kom med alle jeres gode råd, kloge piger. 
Anmeld