Min ene baby på snart et år kaster sig tit bagover, og det har hun gjort siden hun var 7-8 måneder gammel. Der skal ikke ret meget til, før hun bliver utilfreds med situationen, såsom hvis man sætter sig ned, eller man forsøger at sætte hende ned. Hun sætter i et hyl og kaster sig bagover gentagne gange. Det er nærmest umuligt at holde hende, medmindre man virkelig holder hende fast, og det får hende bare til at hyle endnu mere.
Jeg ved ikke, hvad det bedste er at gøre. Skal jeg holde hende fast, eller skal jeg bare lade hende rase ud selv? Jeg har nok haft en tilbøjelighed til at give hende sin vilje, når hun opfører sig sådan, men nogle gange VIL jeg bare sidde ned, og nogle gange HAR jeg bare brug for at have armene fri.
Er der i øvrigt nogen der ved, i hvilken alder denne opførsel vil stilne af?
Anmeld