Sensitiv baby? Lidt hjælp.

Jeg ville lige høre jer herinde om det er mig der er helt ude i noget der ikke giver mening.

Jeg har den dejligste lille baby på 4½ mdr som jeg er alene med.

Fra h*n var 2 uger og frem til 3 mdrs alderen havde h*n kolik, og nu står vi så overfor lidt andre problemer.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg har forkælet h*n pga. kolikken eller hvorfor det nu er tingene er sådan.

Mine forældre siger jeg skal være hård og fast - min veninde, der læser til pædagog, har modsat sagt at hun synes det virker som om h*n er et sensitivt barn.

Noget jeg ikke havde hørt om før. Nogle herinde der har erfaringer med sensitive børn, og hvad der typisk karakterisere det?

H*n har aldrig haft særlig stort søvnbehov. I starten mistænkte jeg kolikken - men jo ældre h*n bliver jo mindre bliver det. Det er en kamp uden lige.. Jeg vil mene h*n sover 7-9 timer om dagen som det ser ud nu - fordelt ud på formiddag og nat.

Jeg ville jo så tro at når h*n ikke sover mere at h*n så hele tiden var overtræt. Men tværtimod virker h*n aktiv alle de vågne timer.

Men h*n nægter at ligge alene(skriger så snart jeg ligger h*n fra mig), og h*n er enormt morsyg. Vil hele tiden sidde hos mig eller bæres rundt af mig.

Det er desuden umuligt at få h*n til at sove alene. Jeg er nødt til at ligge ved siden af for at h*n kan falde i søvn Det er kun mig der kan putte h*m som det ser ud lige nu(min mor har ellers forsøgt et par gange hvor hun har været på besøg)

Jeg synes derudover også h*n bliver virkelig hurtig vred og irritabel, og nogle gange må jeg godt nok indrømme jeg ikke helt føler jeg slår til som mor fordi h*n så ofte græder eller skriger

Sundhedsplejersken siger dog at h*n trives SÅ fint.

Mit problem står så lidt i at det ikke vare længe før h*ns far skal have h*n på samvær, og jeg kan ikke helt overskue hvordan det skal fungere når h*n har det på den måde? og dette er desværre ikke noget jeg kan forklare h*ns far uden han ser det som om at jeg prøver at forhindre samvær. 

Anonym skriver:

Jeg ville lige høre jer herinde om det er mig der er helt ude i noget der ikke giver mening.

Jeg har den dejligste lille baby på 4½ mdr som jeg er alene med.

Fra h*n var 2 uger og frem til 3 mdrs alderen havde h*n kolik, og nu står vi så overfor lidt andre problemer.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om jeg har forkælet h*n pga. kolikken eller hvorfor det nu er tingene er sådan.

Mine forældre siger jeg skal være hård og fast - min veninde, der læser til pædagog, har modsat sagt at hun synes det virker som om h*n er et sensitivt barn.

Noget jeg ikke havde hørt om før. Nogle herinde der har erfaringer med sensitive børn, og hvad der typisk karakterisere det?

H*n har aldrig haft særlig stort søvnbehov. I starten mistænkte jeg kolikken - men jo ældre h*n bliver jo mindre bliver det. Det er en kamp uden lige.. Jeg vil mene h*n sover 7-9 timer om dagen som det ser ud nu - fordelt ud på formiddag og nat.

Jeg ville jo så tro at når h*n ikke sover mere at h*n så hele tiden var overtræt. Men tværtimod virker h*n aktiv alle de vågne timer.

Men h*n nægter at ligge alene(skriger så snart jeg ligger h*n fra mig), og h*n er enormt morsyg. Vil hele tiden sidde hos mig eller bæres rundt af mig.

Det er desuden umuligt at få h*n til at sove alene. Jeg er nødt til at ligge ved siden af for at h*n kan falde i søvn Det er kun mig der kan putte h*m som det ser ud lige nu(min mor har ellers forsøgt et par gange hvor hun har været på besøg)

Jeg synes derudover også h*n bliver virkelig hurtig vred og irritabel, og nogle gange må jeg godt nok indrømme jeg ikke helt føler jeg slår til som mor fordi h*n så ofte græder eller skriger

Sundhedsplejersken siger dog at h*n trives SÅ fint.

Mit problem står så lidt i at det ikke vare længe før h*ns far skal have h*n på samvær, og jeg kan ikke helt overskue hvordan det skal fungere når h*n har det på den måde? og dette er desværre ikke noget jeg kan forklare h*ns far uden han ser det som om at jeg prøver at forhindre samvær. 

Min søn er sensitiv.

Ved ikke hvad der karaterisere det, men hos ham kommer det til udtryk hvis der sker for meget omkring ham, eller hvis dagene ikke er nogenlunde ens.

Han reagere ved ikke at kunne sove (han kan enten være aktiv, urolig eller for pylret til at finde ro) og ved at græde og blive morsyg og kun kan hænge på armen.

Min søn kan også kun puttes af mig. Det skal være det samme og den samme som det plejer.

Da han var mindre, under de 6 måneder tror jeg, have han det også svært med farverig legetøj.

For mange mennsker af gangen, mere en 3 er mange for ham, er heller ikke godt.

Og "fremmede" der taler "højt" eller er for frembrusende kan han heller ikke holde til.

For det meste reagere han først bagefter, om aftenen og nogle gange i dagene efter. Han an sagtens være påvirket af en oplevelse 2 - 3 dagen efter.

Noget du kan genkende?

sommerbarn<3 skriver:

Min søn er sensitiv.

Ved ikke hvad der karaterisere det, men hos ham kommer det til udtryk hvis der sker for meget omkring ham, eller hvis dagene ikke er nogenlunde ens.

Han reagere ved ikke at kunne sove (han kan enten være aktiv, urolig eller for pylret til at finde ro) og ved at græde og blive morsyg og kun kan hænge på armen.

Min søn kan også kun puttes af mig. Det skal være det samme og den samme som det plejer.

Da han var mindre, under de 6 måneder tror jeg, have han det også svært med farverig legetøj.

For mange mennsker af gangen, mere en 3 er mange for ham, er heller ikke godt.

Og "fremmede" der taler "højt" eller er for frembrusende kan han heller ikke holde til.

For det meste reagere han først bagefter, om aftenen og nogle gange i dagene efter. Han an sagtens være påvirket af en oplevelse 2 - 3 dagen efter.

Noget du kan genkende?

Må faktisk indrømme at det du beskriver er sådan h*n er hele tiden. Men det er jo som sagt heller ikke noget jeg har været obs på eller været bekendt med.

Det eneste jeg ved med sikkerhed er at h*n har to legetæpper(de er meget stærke i farverne) og der bliver h*n fuldstændigt hysterisk hvis h*n kommer ned og ligge i dem.

Derudover er h*n også helt oppe i det røde felt hvis vi har været til fødselsdag eller fx. ude at handle ind i myldretid. Men det har jeg som oftest troede var fordi h*n blev overtræt af alle de mennesker.

Men som sagt synes jeg h*n er sådan det meste af tiden, og jeg kan ikke rigtigt udpege nogle ting(udover legetæpperne) som h*n reagere meget kraftigt på.

Det kan godt være at jeg gør dig endnu mere forvirret nu, men der ligger jo et tigerspring omkring uge 19, som typisk starter allerede ved uge 14-16. Symptomer er også typisk at baby ikke vil ligge alene, at det kun er mor der dur til trøst, at de bliver nemmere overstimuleret ved mange mennesker o.s.v. Det er jo lidt svært at skille tingene ad når der har været kolik til de tre måneder. Men min dreng er i gang med 19-ugers tigerspringet nu og jeg må indrømme at mange af de symptomer du beskriver, har han også. Dog ikke hele tiden, der er gode dage og mindre gode dage. Og det med legetæpperne, sådan har han aldrig opført sig.

Jeg ved det ikke, det er bare et bud, der måske er helt ude i skoven :-)

M.h.t. hans far, er det vel meningen at samværet i starten skal foregå sammen med dig, når din dreng er så lille? De skal vel ikke være alene sammen sådan lige fra det ene øjeblik til det andet?

For lige at slå det fast med det samme: Man kan ikke forkælet et spædbarn!!! Det viser forksning gang på gang og i den seneste uge har der igen været artikler i avisen om at forksningen viser at man ikke kan forkæle et spædbarn. AT det har nogle helt basale behov det skal have dækket, og det gør man ved at lytte til sit barn. Børn ER forskellige, og det er ofte her problemerne opstår. Dem der har et barn der sover fint alene på sit eget værelse, og som bare skal lægge deres barn ned i sengen, så ligger barnet selv og falder i søvn, mener ofte at forældre der har et barn der overhovedet ikke vil sove andre stedet end i forældrens seng, ja, så må det være fordi forældrene har gjort noget forkert. Sådan er det bare ikke!!! Det er børnene der er forskellige!!!

Jeg ville tage en dyb indåndning, og så prøve at lukke ørene for dem der kommer med 'gode råd' om at nu skal dit barn kunne ditten og datten selv, og så lytte til din mavefornemmelse og se på dit barn, og reagere på det.

Min den ældste var (og er stadig) et sensitivt barn og jeg var dybt frusteret over ham. Han ville heller ikke sove, og jeg følte mig som verdens dårligste mor, da han var 1½ år gammel og det var mig umuligt at få ham til at sove fra han vågnede om morgen til han kom i seng om aftenen. De fleste børn sover til middag til de bliver 3 år. Men var kun lige fyldt 1 år! Men sikke en lettelse da jeg endelig begyndte at indrette mit liv efter ham, og ikke efter hvad 'folk mener og forventer'.

Enig med Mumto3. Jeg må indrømmede at jeg stejlede helt ved den her sætning: " Mine forældre siger jeg skal være hård og fast". WTF?! Din baby er 4,5 mdr.! Der er ikke noget der hedder hård og fast. Kærlighed og omsorg er hvad du skal give dit barn.

Og derudover vil jeg sige at det virker som et meget godt tegn at din sundhedsplejerske er fortrøstningsfuld. Er hun sød? Føler du at du kan snakke med hende? Du kan jo sagtens spørge hende om hjælp udover de sædvanlige besøg hvis du føler at du har brug for det. Specielt når du er enlig.

modesty skriver:

Det kan godt være at jeg gør dig endnu mere forvirret nu, men der ligger jo et tigerspring omkring uge 19, som typisk starter allerede ved uge 14-16. Symptomer er også typisk at baby ikke vil ligge alene, at det kun er mor der dur til trøst, at de bliver nemmere overstimuleret ved mange mennesker o.s.v. Det er jo lidt svært at skille tingene ad når der har været kolik til de tre måneder. Men min dreng er i gang med 19-ugers tigerspringet nu og jeg må indrømme at mange af de symptomer du beskriver, har han også. Dog ikke hele tiden, der er gode dage og mindre gode dage. Og det med legetæpperne, sådan har han aldrig opført sig.

Jeg ved det ikke, det er bare et bud, der måske er helt ude i skoven :-)

M.h.t. hans far, er det vel meningen at samværet i starten skal foregå sammen med dig, når din dreng er så lille? De skal vel ikke være alene sammen sådan lige fra det ene øjeblik til det andet?

Puha ja.. Det kunne jo måske godt være den store tiger der er på besøg? for passer jo ret godt med da kolikken forsvandt skulle springet være påbegyndt? av. giv mor her en chance

Mht faren så ser faren h*n hos mig med mig. Men desværre må faren allerede få den lille alene i nogle timer om ugen fra h*n er 6 mdr selvom jeg synes det er meget for tidligt. men jeg må jo bøje mig for loven.

Mumto3 skriver:

For lige at slå det fast med det samme: Man kan ikke forkælet et spædbarn!!! Det viser forksning gang på gang og i den seneste uge har der igen været artikler i avisen om at forksningen viser at man ikke kan forkæle et spædbarn. AT det har nogle helt basale behov det skal have dækket, og det gør man ved at lytte til sit barn. Børn ER forskellige, og det er ofte her problemerne opstår. Dem der har et barn der sover fint alene på sit eget værelse, og som bare skal lægge deres barn ned i sengen, så ligger barnet selv og falder i søvn, mener ofte at forældre der har et barn der overhovedet ikke vil sove andre stedet end i forældrens seng, ja, så må det være fordi forældrene har gjort noget forkert. Sådan er det bare ikke!!! Det er børnene der er forskellige!!!

Jeg ville tage en dyb indåndning, og så prøve at lukke ørene for dem der kommer med 'gode råd' om at nu skal dit barn kunne ditten og datten selv, og så lytte til din mavefornemmelse og se på dit barn, og reagere på det.

Min den ældste var (og er stadig) et sensitivt barn og jeg var dybt frusteret over ham. Han ville heller ikke sove, og jeg følte mig som verdens dårligste mor, da han var 1½ år gammel og det var mig umuligt at få ham til at sove fra han vågnede om morgen til han kom i seng om aftenen. De fleste børn sover til middag til de bliver 3 år. Men var kun lige fyldt 1 år! Men sikke en lettelse da jeg endelig begyndte at indrette mit liv efter ham, og ikke efter hvad 'folk mener og forventer'.

Jeg har haft det på samme måde hele tiden. Følt at jeg ikke kunne give h*n kærlighed og omsorg nok.

Men bliver jo lidt usikker når mine forældre så siger sådan

modesty skriver:

Enig med Mumto3. Jeg må indrømmede at jeg stejlede helt ved den her sætning: " Mine forældre siger jeg skal være hård og fast". WTF?! Din baby er 4,5 mdr.! Der er ikke noget der hedder hård og fast. Kærlighed og omsorg er hvad du skal give dit barn.

 

Og derudover vil jeg sige at det virker som et meget godt tegn at din sundhedsplejerske er fortrøstningsfuld. Er hun sød? Føler du at du kan snakke med hende? Du kan jo sagtens spørge hende om hjælp udover de sædvanlige besøg hvis du føler at du har brug for det. Specielt når du er enlig.

Jeg har i forvejen valgt at få hende til at komme lidt oftere end normalt(grundet problemer med faren)

Så jeg snakker helt sikkert med hende om det når hun kommer igen i næste uge. Hun ved dog godt det står på. Men jeg er nok også lidt god til at undervurdere hvor hårdt det egentlig er.

Jeg er så bange for at indrømme det er hårdt engang imellem da jeg ikke vil dømmes fordi jeg er alene. Men det er det jo selvfølgelig.