Hvor meget skal der til før et menneske bryder sammen??

Ja det er egentlig et godt spørgsmål..

Jeg blev spurgt igår af en veninde hvor meget jeg kunne blive ved med at holde til før jeg bryder sammen, og ærlig som jeg er svarer jeg, at det ved jeg sq ikke..
De sidste 2 år har jeg oplevet modgang på modgang, og jeg er bare blevet stærkere af det.. Jeg har ikke som sådan på noget tidspunkt sat mig ned og tænkt over det, jeg har selvfølgelig grædt til tider, men aldrig foran andre..

Min veninde sagde til mig igår at hun ville ønske hun havde min styrke, for jeg virker bare så stærk.. Og det kan da godt være jeg er det, men jeg ved ikke helt hvor den styrke kommer fra.. Om det er min søn der giver mig lysten til at holde hovedet oven vande og bare komme videre, det ved jeg ikke, om det er alt den modgang jeg har haft i min barndom der har gjort min psyke ekstra hård.. Ja jeg ved det sq ærlig talt ikke..

Men kigger man på alt det jeg har gennemgået, og nu skal til at gennemgå, ja så er det vel bare et spørgsmål om tid før kroppen siger stop for det hele..

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg ville med det her, bare lukke ldit ud som jeg har gjort de sidste par dage..

ved meget ved jeg selv der skal meget meget til men har nu også oplevet mange trælse ting syntes jeg...

brød sammen dagen efter jeg så mordet i min opgang, det kunne mit hovede slet ikke rumme jeg brugte 2uger også var jeg klar igen... ingen psykolog men havde lige behøv for at arbejde det inde i hovede...

jeg har brudt meget sammen over omkring min far som slog mig men har lært at vende det og har gjord mig meget stærk

men der er mange ting hvor jeg ikke brød sammen men tingene gør en stærker utrolig nok

ellers lige for tiden det der bryder mig ned er jeg er bange for nye steder og nye mennesker det gør mig så ked af det at jeg har valg at komme til en psykolog for at hjælpe mig så jeg kan blive stærk og ¨på det område og det kan hjælpe mig med job...

B&J skriver:

ved meget ved jeg selv der skal meget meget til men har nu også oplevet mange trælse ting syntes jeg...

brød sammen dagen efter jeg så mordet i min opgang, det kunne mit hovede slet ikke rumme jeg brugte 2uger også var jeg klar igen... ingen psykolog men havde lige behøv for at arbejde det inde i hovede...

jeg har brudt meget sammen over omkring min far som slog mig men har lært at vende det og har gjord mig meget stærk

men der er mange ting hvor jeg ikke brød sammen men tingene gør en stærker utrolig nok

ellers lige for tiden det der bryder mig ned er jeg er bange for nye steder og nye mennesker det gør mig så ked af det at jeg har valg at komme til en psykolog for at hjælpe mig så jeg kan blive stærk og ¨på det område og det kan hjælpe mig med job...

så du et mord i din opgang?

louise4060 skriver:

så du et mord i din opgang?

ja desværre

B&J skriver:

ja desværre

hold da op

louise4060 skriver:

hold da op

ja det var desværre ikke så sjov... men det er ved at være en del år siden nu heldig vis

nogle mennesker ER bare rigtigt stærke. Men man må huske at skelne mellem at klare det hele rigtig godt og så det at fortrænge smerten. 

Jeg har en veninde der har levet et ekstremt svært liv. Hun er blevet voldtaget, havde en alkoholisk far der endte med at dø af det og hendes mor var psykisk syg, som i EKSTREMT syg. Jeg har altid set SÅ meget op til hende. Hun var en straight "A" student der bare var god til alt hvad hun gjorde. Hun var ekstremt dygtig til at danse, hendes engelsk var så smukt, hun havde været sammen med sin kæretse i tre år, hun var den absolut bedste veninde man kunne forestille sig, hun kunne rumme alle andre selvom hun måske selv lige havde set sin mor stå og true med at skære sine håndled over.

Så døde hendes mor.. Og der knækkede filmen. Så hun kunne klare meget. Og fortrængte eller benægtede det ikke bare. Men hun endte med at knække sammen.

B&J skriver:

ved meget ved jeg selv der skal meget meget til men har nu også oplevet mange trælse ting syntes jeg...

brød sammen dagen efter jeg så mordet i min opgang, det kunne mit hovede slet ikke rumme jeg brugte 2uger også var jeg klar igen... ingen psykolog men havde lige behøv for at arbejde det inde i hovede...

jeg har brudt meget sammen over omkring min far som slog mig men har lært at vende det og har gjord mig meget stærk

men der er mange ting hvor jeg ikke brød sammen men tingene gør en stærker utrolig nok

ellers lige for tiden det der bryder mig ned er jeg er bange for nye steder og nye mennesker det gør mig så ked af det at jeg har valg at komme til en psykolog for at hjælpe mig så jeg kan blive stærk og ¨på det område og det kan hjælpe mig med job...

puha, det lyder godt nok ikke rart sådan at se et mord.. :O
Tror ski jeg var flyttet på stedet hvis det skete ved mig..

Jeg har været igennem rigtig meget de sidste par måneder, og især lige nu her går jeg igennem ting som jeg ikke ville ønske for andre, og min veninde forstår ikke hvordan jeg ikke kan bryde sammen over det..
Men helt ærligt, jeg har jo skolen og passe, og ikke mindst et barn der ikke skal lide over den modgang JEG møder, for han møder den jo ikke..

Men ja, stærkere, det er jeg bestemt blevet, plus jeg har fået ekstra gå på mod omkring mange ting..

Anonym skriver:

puha, det lyder godt nok ikke rart sådan at se et mord.. :O
Tror ski jeg var flyttet på stedet hvis det skete ved mig..

Jeg har været igennem rigtig meget de sidste par måneder, og især lige nu her går jeg igennem ting som jeg ikke ville ønske for andre, og min veninde forstår ikke hvordan jeg ikke kan bryde sammen over det..
Men helt ærligt, jeg har jo skolen og passe, og ikke mindst et barn der ikke skal lide over den modgang JEG møder, for han møder den jo ikke..

Men ja, stærkere, det er jeg bestemt blevet, plus jeg har fået ekstra gå på mod omkring mange ting..

jaaa men vil ikke flygte fra problemet jeg har fået det renset ud ved at bo der se stedet og få snakket med mig selv om det eller tænkt en masse igennem

ja nemlig tit når man går igennem en masse så er man stærk for man kan ikke bryde sammen nu og her ikke når man har andre af tænke på og ja det er det man kalder en for en stærk person bare husk på et tidspukt må du gerne få det ud for ellers kan der også komme for mange dårlige tanker oven i  og det er heller ikke sundt

Dinna88 skriver:

nogle mennesker ER bare rigtigt stærke. Men man må huske at skelne mellem at klare det hele rigtig godt og så det at fortrænge smerten. 

Jeg har en veninde der har levet et ekstremt svært liv. Hun er blevet voldtaget, havde en alkoholisk far der endte med at dø af det og hendes mor var psykisk syg, som i EKSTREMT syg. Jeg har altid set SÅ meget op til hende. Hun var en straight "A" student der bare var god til alt hvad hun gjorde. Hun var ekstremt dygtig til at danse, hendes engelsk var så smukt, hun havde været sammen med sin kæretse i tre år, hun var den absolut bedste veninde man kunne forestille sig, hun kunne rumme alle andre selvom hun måske selv lige havde set sin mor stå og true med at skære sine håndled over.

Så døde hendes mor.. Og der knækkede filmen. Så hun kunne klare meget. Og fortrængte eller benægtede det ikke bare. Men hun endte med at knække sammen.

Jeg ved ikke om jeg fortrænger smerten, men tror det ikke, har jeg brug for at græde, så gør jeg det, jeg venter bare til jeg er alene..
Jeg er os den der altid er der for mine veninder og hjælper dem, jeg har en skulder de kan græde ved, og en seng de kan sove i hvis de har behov for det..

På mange måder minder jeg om din veninde, bare lige bortset fra en moder der er psykisk syg..
men en alkoholisk far, en voldelig mor, seksuelt misbrug, svigt fra både det ene og det andet sted.. Men er der noget jeg altid har, så er det at klare mig godt i skolen.. Det har været mit fristed, og det er det stadig, når jeg er i skole eller laver lektier, så fordyber jeg mig i det og glemmer alt andet..

Men på mange måder har det hele bare gjort mig til den jeg er idag, og om det er fordi jeg virkelig er stærk eller fortrænger det, det skal jeg ikke kunne sige..

men min veninde var ret sikker i sin sag igår..