Mussen2 skriver:
Jeg kunne virkelig godt tænke ig lidt input til at tackle vores datter i nogle situationer. I dag tog det helt overhånd for hende med meget provokerende opførsel ex. Hun havde været med til at lave mad og havde dem griset ind i mad, hvirfor hn skulle have dem vasket efter vi var færdige i kækkenet. Hun blev meget trodsig og grinede flabet. Jeg forsøgte mig med afledning, list og alt hvad jeg kunne. Hun begyndte at tværer fingrene ud på gulvet grinende osv.
Lidt senere gjaldt det næsepudsning, hun havde lange 11-taller ogville ikke have pudset næse, begyndte trodsigt at pudse næse ud i fingrene g tvære det ud.......
Hvordan tackler man lige den situation hvir hun griner og er flabet, når man mest af alt har lyst til at eksploderer...
Tja det kan jo være svært at tackle det korrekt. Man er jo kun et menneske og kan blive enormt provokeret af sådan en lille str.
Det jeg anser for dem mest korrekte måde at gøre det på ville være som følger:
-Flyt barnet fra situationen, enten fysisk eller ved at holde barnet fast og dermed forhindre adfærden i at fortsætte,
-se barnet ind i øjnene og sig: "Jeg vil ikke have at du......"(hvad det nu end gør). Sig det ganske kort og fortsæt evt med at sige helt kort:"fordi..." (Fx "fordi det sviner gulvet til"),
-fortsæt med at sige: "Hvis du gør det igen så bliver konsekvensen at:" (opstil en eller anden letfattelig konsekvens).
-Når barnet gør det igen, så gør du uden at skælde ud barnet opmærksom på at nu gjorde det jo det der igen og derfor falder konsekvensen
-Derefter sætter du konsekvensen i værk. Ikke vredt eller noget, bare stille og roligt.
Barnet gør ikke de her ting for at være ulydig, men fordi det er ved at danne sig et verdensbillede og forstå hvad man må og ikke må. Det prøver lære alle reglerne at kende og forstå det hele. Derfor er det virkelig vigtigt at det er de samme regler der gælder hver dag, at ja betyder ja og nej betyder nej altid og at den konsekvens falder som man har "lovet". Det giver barnet en form for tryghed at vide at rammerne er faste og at reglerne er ens hver dag. Selvfølgelig må det ikke være onde konsekvenser og det må ikke være strafpræget.
Nu skriver du ikke hvor gammel din datter er, men jeg har forestillet mig da jeg svarede at hun var 2 år eller derover. Hvis hun er under halvanden kan du nok ikke være helt så konsekvent, men må så i højere grad lægge vægt på at flytte hende væk fra situationen.
Håber det måske kan bruges? 
