Altså den dårlige samvittighed! 
Indlægget kommer til at blive langt, for at i kan forstå det helt.
Vi (min kæreste, vores søn og jeg) flyttede fra vores lejlighed i Farum i okt. 2010, da lejligheden simpelthen ikke levede op til de krav der er ang. vores søn.. 
Derefter flytter vi ind hos mine forældre og bliver enige om at bo her i 1 års tid eller lign, så vi lige kan få styr på diverse ting..
D. 21 januar afgår min mor desværre ved døden pga. en lægefejl, og det betyder at min far kun har 1 indtægt - vi vælger at sige "ok, vi betaler 5000 kr i husleje for at bo her alle 3".
Vi har længe kigget efter lejlighed, og nu har vi selvf. fundet LEJLIGHEDEN!! Beliggenheden, lejlighedens størrelse og ikke mindst vores krav - bliver opfyldt...
- Vi kan overtage den fra d. 1 april.
Men, jeg kan simpelthen ikke lade vær med at tænke på min far.. 
1, er at jeg ikke bryder mig om at han skal være alene, så kort efter min mors død.
2, er at jeg slet ikke bryder mig om at "lade ham i stikken" økonomisk..
Jeg har enormt dårlig samvittighed over at vi skal flytte nu, og jeg har aller mest lyst til at blive her, bare for at hjælpe ham - men det dur bare heller ikke - jeg har jo min egen lille familie..
Årh, ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg, jeg skulle vidst bare ud med det...
Anmeld
