Har ikke børn der er hørehæmmede men er selv lettere hørehæmmet.
Jeg var dog lidt større end din dreng da vi fandt ud af det, så synes det bedste du kan gøre er at opdrage ham som om det er helt normalt og at det ikke behøver betyde alverden.
Syntes selv det var enormt træls at være hørehæmmet, da jeg følte det stemplede mig som anderledes end de andre børn i skolen, men det var til dels også min klasselærers skyld der formåede at fremstille det stort. Jeg brugte høreapparater som lille, men må indrømme jeg hadede det. De var i vejen (da jeg også brugte briller), de var store og synlige (de er jo heldigvis mere diskrete i dag) og alting lød enormt mærkeligt i dem (lyden er mere mekanisk, hvilket er tydeligt hvis man stadig hører ret godt).
Mit had gjorde at jeg, da jeg blev større nægtede at bruge dem, hvilket egentlig ikke gjorde noget. At jeg lod værre med at bruge høreaparater gjorde bare at jeg lærte at forstå og reagere på min hørenedsættelse. Jeg har lærte bare at sige til folk hvis jeg ikke kunne høre, lærte at sænke stemmen (snakkede virkelig højt) og delvis at mundaflæse.
I dag fungerer jeg upåklageligt uden høreaparater og lægger næsten aldrig mærke til mit handicap. Det eneste sted jeg har svært ved at høre er i rum med mange mennesker og meget larm. Der er jeg helt lost.
Synes det bedste i kan gøre for jeres søn, om han skal have høreaparater eller ej, er ikke at gøre det større end det er og huske at lytte til drengen når han bliver større. Det værste for mig var at jeg var anderledes, og ville ønske der var nogen der havde snakket med med mig om det. Desuden synes jeg i skal udnytte at han stadig er så lille, for at få det til at fremstå som normalt for ham. Tag evt. en snak med lægen om hvad der kan gøres for at gøre hverdagen lettere for jeres søn.
(hvis han skal have høreaparater hen ad vejen vil jeg gerne anbefale at sende ham på børnehørekursus i sommerferien, en helt igennem fantastisk oplevelse hvor man møder andre børn med høreaparater)
Skal lige for god ordens skyld sige at jeg ikke hører dårligt over hele skalaen, men at der er bestemte lyde og toner jeg ikke kan opfange.
Undskyld at det blev så langt, men håber at det hjalp lidt 