Uligevægt i venskaber.

Hej.

Jeg ønsker at være ano, da jeg ikke vil risikere, jeg kan googles.

Sagen er den, at jeg tror, jeg kræver for meget af mine veninder, for jeg føler, de svigter mig.

Jeg prioritere vores venskaber højere end de gør. De kan ikke finde tid til besøg og de skriver ikke ret tit sms'er.

Jeg ville virkelig ønske, jeg havde en veninde, der prioriterede vores venskab ligeså højt, som jeg gør.

Skal jeg bare acceptere, at de venskaber jeg har, ikke vælger at bruge tiden på mig ell hvordan skal jeg gøre.

Jeg har en veninde, jeg har kendt i 9 år. Vi har altid været tætte, arbejdet sammen og fortrolige. Men hun har så travlt at man næsten skal bestille tid ved hende. Og når jeg spørger om ikke hun har fået mine sms'er, siger hun, at hun læser dem som informationer og at der ikke altid er noget at skrive til dem. Der kan gå flere måneder imellem vi ses og når vi skriver en lille samtale på mobilen, får hun slet ikke kommenteret ell svaret på det, jeg skriver.

Har en anden veninde, jeg også har arbejdet med. Skriver nærmest aldrig og har heller ikke tid til at mødes. Får vi endelig en aftale stablet på benene, ender det ofte med, hun aflyser pga noget akut.

Har faktisk en del veninder, men ikke nogen tæt og slet ikke nogen, der vælger at bruge lidt tid på mig som en prioritering. Føler nogen gange, jeg bare er der for dem, når de lige kan finde et hul i kalenderen. Og når jeg skriver og fortæller om hvad jeg laver osv, kan jeg godt føle mig noget så dum, da der ikke altid kommer svar tilbage. Jeg sætter mine venskaber højt, men andre sætter bare ikke mig særlig højt

Jamen hvad kan der overhovedet gøres? Andre der oplever det?

 

jeg tror du må acceptere det som det er.

Jeg har haft veninder som jeg holde VILDT meget af, og når det kom til stykket havde de andre forventninger til venskabet end jeg.

Jeg fandt ud a med tiden, a sådan er det bare nogengange. Så må man vælge om man vil leve med det sådan eller man ikke gider bruge sin tid på dem.

Hvis du vil fortsætte venskabet, må du nok sætte dine forhåbeninger ned og derved undgå a blive skuffet. Tag det som det er, glæd dig når det går godt og ryst det af dig når de ikke gør som du ville have gjort.

Hvis det er for svært a leve med, synes jeg man må finde nogen man er ligevægtig med.

 

Anonym skriver:

Hej.

Jeg ønsker at være ano, da jeg ikke vil risikere, jeg kan googles.

Sagen er den, at jeg tror, jeg kræver for meget af mine veninder, for jeg føler, de svigter mig.

Jeg prioritere vores venskaber højere end de gør. De kan ikke finde tid til besøg og de skriver ikke ret tit sms'er.

Jeg ville virkelig ønske, jeg havde en veninde, der prioriterede vores venskab ligeså højt, som jeg gør.

Skal jeg bare acceptere, at de venskaber jeg har, ikke vælger at bruge tiden på mig ell hvordan skal jeg gøre.

Jeg har en veninde, jeg har kendt i 9 år. Vi har altid været tætte, arbejdet sammen og fortrolige. Men hun har så travlt at man næsten skal bestille tid ved hende. Og når jeg spørger om ikke hun har fået mine sms'er, siger hun, at hun læser dem som informationer og at der ikke altid er noget at skrive til dem. Der kan gå flere måneder imellem vi ses og når vi skriver en lille samtale på mobilen, får hun slet ikke kommenteret ell svaret på det, jeg skriver.

Har en anden veninde, jeg også har arbejdet med. Skriver nærmest aldrig og har heller ikke tid til at mødes. Får vi endelig en aftale stablet på benene, ender det ofte med, hun aflyser pga noget akut.

Har faktisk en del veninder, men ikke nogen tæt og slet ikke nogen, der vælger at bruge lidt tid på mig som en prioritering. Føler nogen gange, jeg bare er der for dem, når de lige kan finde et hul i kalenderen. Og når jeg skriver og fortæller om hvad jeg laver osv, kan jeg godt føle mig noget så dum, da der ikke altid kommer svar tilbage. Jeg sætter mine venskaber højt, men andre sætter bare ikke mig særlig højt

Jamen hvad kan der overhovedet gøres? Andre der oplever det?

 

tror bare du må acceptere det som det er

og så måske få dig nogen nye veninder, der har samme forventninger til venskabet som dig?

Anonym skriver:

Hej.

Jeg ønsker at være ano, da jeg ikke vil risikere, jeg kan googles.

Sagen er den, at jeg tror, jeg kræver for meget af mine veninder, for jeg føler, de svigter mig.

Jeg prioritere vores venskaber højere end de gør. De kan ikke finde tid til besøg og de skriver ikke ret tit sms'er.

Jeg ville virkelig ønske, jeg havde en veninde, der prioriterede vores venskab ligeså højt, som jeg gør.

Skal jeg bare acceptere, at de venskaber jeg har, ikke vælger at bruge tiden på mig ell hvordan skal jeg gøre.

Jeg har en veninde, jeg har kendt i 9 år. Vi har altid været tætte, arbejdet sammen og fortrolige. Men hun har så travlt at man næsten skal bestille tid ved hende. Og når jeg spørger om ikke hun har fået mine sms'er, siger hun, at hun læser dem som informationer og at der ikke altid er noget at skrive til dem. Der kan gå flere måneder imellem vi ses og når vi skriver en lille samtale på mobilen, får hun slet ikke kommenteret ell svaret på det, jeg skriver.

Har en anden veninde, jeg også har arbejdet med. Skriver nærmest aldrig og har heller ikke tid til at mødes. Får vi endelig en aftale stablet på benene, ender det ofte med, hun aflyser pga noget akut.

Har faktisk en del veninder, men ikke nogen tæt og slet ikke nogen, der vælger at bruge lidt tid på mig som en prioritering. Føler nogen gange, jeg bare er der for dem, når de lige kan finde et hul i kalenderen. Og når jeg skriver og fortæller om hvad jeg laver osv, kan jeg godt føle mig noget så dum, da der ikke altid kommer svar tilbage. Jeg sætter mine venskaber højt, men andre sætter bare ikke mig særlig højt

Jamen hvad kan der overhovedet gøres? Andre der oplever det?

 

Jeg ville søge nye veje

Jeg ved det er sindsygt svært, men det som du står model til, vil jeg ikke kalde veninder.
Lige inden nytår slettede jeg en masse venskaber på face, da jeg aldrig hørte fra dem på trods af jeg oftest skrev.

Du kan her faa den 'anden side af historien':

Jeg har en veninde der skrev alt muligt aandssvagt til mig naermest hver dag. Som f.eks. hvad hun har lavet paa sit arbejde, hvad hun har set paa sin gaatur, hvem hun har snakket med paa Skype etc etc.

AAH GUD!

Hende magter jeg bare ikke og er igang med at laegge noget afstand til hende - men omvendt er hun jo skidesod, naar vi ses. Jeg synes bare ikke, at jeg lige har brug for at faa og kommentere paa alle aspekter af hendes liv. Saa jeg har lagt til afstand til hende, og det har hun heldigvis forstaaet - jeg er nemlig ikket typen der har brug for veninder hver dag - men det er hun. Saa hun fandt da heldigvis nogle flere veninder og jeg har formaaet at 'beholde' hende.

Og saa var alle glade....

Kender det alt for godt.. Ville selv ønske eg havde en der gad bruge lidt tid sammen med mig, i stedet for det blev når de har tid og på deres primisser.. Føler jeg skal bøje mig for dem, men hvis jeg har ideer eller forslag kan det ALDRIG lade sig gøre.

 

Eks: 

En veninde ville havE mig med i svømmehal, men sagde at jeg simpelthen ingen penge havde. Hun mente jeg da lige kunne trække over, for de der 30-40 kr var da ikke noget.. Jeg takkede pænt nej.

Nu hvior jrg spørger (har spurgt ti gange nu) om hun vil med i svømmeren, så har hun ikke tid eller ikke råd.. Og hun sagde ellers man jo bare lige ku ta overtræk, for det var jo ingen penge :/ men næ nej nu er det jo hende det går "ud over"...

Anonym skriver:

Hej.

Jeg ønsker at være ano, da jeg ikke vil risikere, jeg kan googles.

Sagen er den, at jeg tror, jeg kræver for meget af mine veninder, for jeg føler, de svigter mig.

Jeg prioritere vores venskaber højere end de gør. De kan ikke finde tid til besøg og de skriver ikke ret tit sms'er.

Jeg ville virkelig ønske, jeg havde en veninde, der prioriterede vores venskab ligeså højt, som jeg gør.

Skal jeg bare acceptere, at de venskaber jeg har, ikke vælger at bruge tiden på mig ell hvordan skal jeg gøre.

Jeg har en veninde, jeg har kendt i 9 år. Vi har altid været tætte, arbejdet sammen og fortrolige. Men hun har så travlt at man næsten skal bestille tid ved hende. Og når jeg spørger om ikke hun har fået mine sms'er, siger hun, at hun læser dem som informationer og at der ikke altid er noget at skrive til dem. Der kan gå flere måneder imellem vi ses og når vi skriver en lille samtale på mobilen, får hun slet ikke kommenteret ell svaret på det, jeg skriver.

Har en anden veninde, jeg også har arbejdet med. Skriver nærmest aldrig og har heller ikke tid til at mødes. Får vi endelig en aftale stablet på benene, ender det ofte med, hun aflyser pga noget akut.

Har faktisk en del veninder, men ikke nogen tæt og slet ikke nogen, der vælger at bruge lidt tid på mig som en prioritering. Føler nogen gange, jeg bare er der for dem, når de lige kan finde et hul i kalenderen. Og når jeg skriver og fortæller om hvad jeg laver osv, kan jeg godt føle mig noget så dum, da der ikke altid kommer svar tilbage. Jeg sætter mine venskaber højt, men andre sætter bare ikke mig særlig højt

Jamen hvad kan der overhovedet gøres? Andre der oplever det?

 

Åhh hvor kan jeg godt følge dig, for den slags bekendtskaber har jeg også stiftet bekendtskab med 

Jeg har dog lært mig selv "at det er deres tab"... livet er simpelthen for kort til at gå og dvæle ved den slags 

Nu har jeg så heller aldrig selv været den mest udadvendte person, men derimod stiller jeg op hvis mine venner/veninder har behov for det... for sådan mener jeg det skal være men har da ofte brændt nallerne ved det, fordi det ikke er gengældt... men helt ærligt, vi er jo alle forskellige og opfatter måden et venskab skal være på forskelligt og det har jeg for det meste lært at acceptere selvom det til tider kan være svært

Jeg er så heller ikke den der skriver sms hver dag, men mere i ny og næ, når der er noget der for mig er vigtigt at dele eller jeg bare er nysgerrig efter hvordan det går hos x eller y så kan jeg da godt finde på at skrive... besvare som regel de sms'er jeg får, da jeg syntes det er det mindste man kan gøre... men der kan godt gå timer før jeg opdager en sms, da jeg ikke lever for min mobil

Jeg syntes helt ærligt du skal være ærlig over for din veninde, for ingen fortjener at føle sig nedprioriteretog hvis hun ikke syntes hun vil ændre på den måde jeres venskab kører, ja så kan du kun vælge enten at bryde venskabet eller acceptere det Men det kan jo være at hun ikke har tænkt over at hendes måde er med til at såre dig

Qnuz

Åh de veninder.. De veninder...

Mange tak for alle jeres svar.

Jeg tror, jeg har brug for en hverdagsveninde, som én skrev det. Èn jeg vil dele min dag med, mine tanker, ideer og oplevelser med. Hende havde jeg engang - da vi arbejdede sammen. Men det gør vi ikke mere og så er denne form for venskab ebbet ud for hende i hvert fald. Tror ikke hun har tid ell tænker over at det var noget helt unikt dengang. Og tror heller ikke, hun har lyst til det. Og det må jeg så acceptere.

Jeg har mange veninder, jeg snakker med engang imellem. Har en veninde hvor vi nærmest kun ses, når jeg kommer ud til hende. Hun kommer stort set aldrig her. Og når vi er sammen, taler hun bare. Hun spørger ikke ind til mig - overhovedet.

Har også en anden veninde, som aldrig har tid til at ses. Men når jeg skriver til hende, får hun altid vild dårlig samvittighed.

Har en veninde længere oppe i byen. Hun er meget udflagrende og højt snakkende. Hun sladre meget.

Osv osv... Jeg synes, jeg bruger mine veninder til noget forskelligt, men når jeg tænker over det, er der sørme ikke mange, der faktisk spørger ind til mig. Og lige pt gør det lidt ondt. Ikke fordi jeg har noget at skal ud med, men nok det der med, at jeg er der for dem, men er de der for mig. Har de egentlig interesse i mig......... Dét synes jeg er tankevækkende og jeg ved ikke lige, hvordan jeg skal takle det. Har nemlig før konfonteret det med de forskellige. Har sagt til dem at det ville være dejligt, hvis de ville skrive først ell bare spørge ind til mig. Har også sagt til hende der sladre, at det er lidt træls at høre på alt det sladder og at det ikke interesserer mig + at hun snakker meget højt. Og har også sagt til den enentige første veninde at jeg føler at venskabet kun går den ene vej.

Og alting kan bare ikke blive anderledes. Accepter det ell lad vær!

Jeg er ved at opbygge et venskab til en anden kvinde. Hun virker helt fantastisk og der er både kemi og fælles ingeresser. Ting tager tid og jeg kan kun håbe, det er mere ligevægtig...

Ville bare lige sige, at jeg har det på samme måde med en af mine veninder, faktisk helt det samme! Kan også skrive til hende, uden at få svar, altid mig der skal tage hjem til hende osv osv.. Har flere gange overvejet om det var det værd, og er nok langt om længe kommet frem til - at det er det ikke! Desværre :/ Men vi er forskellige steder i vores liv, og derfor vokser vi måske fra hinanden??

Håber du har det okay, og at du finder nye veninder, eller bare kan lægge de gamle veninder bag dig

Kender det godt har selv prøvet det. Jeg har også brug for en sludre veninde. Altså hverdags veninde Men syns bare det er svært at finde en. Hende jeg havde benægter også at have fået ens sms til trods for det slet ikke var hverdag der blev skrevet til hende. Men når hun havde noget at beklage sig over eller hun skulle prale med et eller andet nyt de havde fået så ku hun godt skrive og når man så ikke svarede hende tja så blev hun tøse sur.

Jeg har lært af det at jeg skal forsøge at finde nye sms/ringe veninde som jeg kan skrive ringe med når man har lyst til en sludder for en sladder men syns bare ikke lige de hænger på træerne.