Hjælp, hvad skal jeg gøre?
Jeg befinder mig i en meget svær situation lige nu.
Jeg har fra start af været alene med min datter, men nu har jeg mødt en fyr som jeg er blevet meget forelsket i.
Jeg ved at hans følelser er gengældt, og han har været glad for mig i længere tid, og i sidste weekend endte det med at vi sad og kyssede lidt. Problemet er nemlig at han allerede har en kæreste
, og jeg stoppede ham derfor også inden vi gjorde noget vi begge fortrød.
Han fortalte hvad der var sket til kæresten bagefter, hvilket jeg synes er rigtig positivt at han gjorde så hurtigt, og de er nu gået i "tænkepause".
Desværre aner jeg ikke hvad han har tænkt sig at gøre. Han siger at hans følelser siger han skal være sammen med mig, men fornuften siger der er mange problemer med det. Dels er han lidt bekymret over aldersforskellen (jeg er 23 han er 34), og dels bor han hos sin nuværende kæreste, så han ved ikke hvor han skal bo hvis de slår op.
Jeg synes dog den sidste er en dårlig grund til at blive sammen med nogle, hvis man ikke elsker hinanden mere. Hvis man virkelig er glad for nogle, mener jeg man ser igennem problemerne, og gør hvad der skal til for at man er sammen.
Der er nu gået to dage siden det hele skete, og jeg befinder mig i en meget såbar situation lige nu. Jeg er bange for at han vælger sin nuværende kæreste, selvom jeg ved han hellere vil være sammen med mig, bare fordi der er nogle bump på vejen.
Jeg har tænkt at give ham et par dage mere, men han skal også vide at han ikke kan have mig hængende, men må tage en beslutning, da alt andet ville være unfair overfor kæresten og mig.
Hvad mener i jeg skal gøre? skal jeg vente på ham?
Tror i han vælger mig, eller er jeg bare "hende den anden"?