Fars rettighed til samvær

Hej med Jer..
Jeg er gravid og skal føde til August. Faren ville først ikke have noget med barnet og gøre, men efter noget tid har han ombestemt sig, og det er da dejligt at mit barn kommer til at se sin far alligevel. Nu ligger problemet så i at jeg til maj flytter hjem til mine forældre i Århus. (Bor i kbh nu) det bliver noget varre rod, men jeg ved at det er bedst for barnet til at starte med, når nu jeg skal være enlig. Jeg har snakket med mødrehjælpen osv. Og fik klare linier om hvordan det ville blive hvis faren søger om samvær osv. Men nu efter at ha snakket med faren i 2 timer, og hørt på hvad han har fået af vide af forskellige mennesker, er jeg lidt fortvivlet. Kan jeg risikere at han må ta mit barn med hjem til kbh efter det et blevet født? Skal der ikke gå noget tid før han må ta det med hjem? Har han ikke pligt til hvis han vil ha samvær med barnet, at komme til barnets bopæl? Og hvordan er det med hentning og. bringning af barnet? Hvornår må han søge om foraldremyndighed? Er lidt fortvivlet. Håber på at i kan hjælpe mig.. Hilsen, mig




Hej med Jer..Jeg er gravid og

Der går noget tid før faderen må tage barnet med sig.. Det får han ikke bare lov til lige med det samme.. Her gik der længe inden faderen var alene med sønnen uden mig og først da han var over et år kom han på overnatning..

Forældremyndigheden kan han søge om med det samme, men km i har fælles eller du har fuld er der ikke den store forskel på.. Det ændre ikke på samværsreglerne..

Det får han ikk lov til... Det er dig der giver barnet mad ergo kan han ikk være alene med barnet i lang tid af gangen Så hvis hna vil se barnet skal han hjem til dig

Enten finder I selv ud af det. Eller også må han gå i Statsforvaltningen at søge samvær.

PRØV at finde en ordning selv, så du IKKE kommer ud i det maridt som jeg og min 5-årige datter står i.

Udgangspunktet er en ligedeling af transporten - dvs. at du skal regne med at blive dømt til at betale halvdelen af transportudgifterne, evt. betale ham godtgørelse.

Hvis du er uheldig (for der er INGEN retssikkerhed i Statsforvaltningerne, og ALT afhænger af den enkelte rådgivers individuelle og MEGET subjektive skøn!) kan du blive dømt til at betale AL farens transport, fordi du er flyttet. Heldigvis ser denne regel ud til at forsvinde i den nye lovgivning.

Hvis du er fattig, kan du søge kommunen om hjælp til transporten - men forvent at få afslag.

Faren vil normalt få ugentlige samvær med barnet fra det er nyfødt. Nogle gange 2-3 ugentlige samvær. Men da I bor langt fra hinanden, kan det også være, man vil dømme dem sjældnere.

Samværet kan i første omgang foregå hjemme hos dig eller på et neutralt sted. Du må gerne have gæster i hjemmet imens.

Før i tiden var retningslinjen, at man ikke lavede samvær med overnatning, før barnet var 2½ år. I dag er det som vinden blæser, og der bliver taget mere hensyn til fars rettigheder end til børnenes tarv.

Jeg kan fortælle, hvordan MIN samværsafgørelse blev, da jeg fik en krads sagsbehandler i Statsforvaltningen. Faren havde selvfølgelig smurt sagsbehandleren godt med at flytningen var chikane selvom jeg var flyttet tæt på mine forældre på Sydfyn:

Barnet som kun havde været på 2 timers samvær 2 gange om ugen siden det var 1 måned blev efter min flytning sendt på 3 dages samvær UDEN gradvis optrapning, da det fyldte 2 år.  Faren boede 200 km væk. Hveranden uge var der desuden 2 timers eftermiddagssamvær.

JEG blev dømt til at betale al transporten, fordi jeg var flygtet fra faren i København til et krisecenter i Jylland og siden ned til mine forældre på Fyn. Jeg skulle desuden transportere barnet frem og tilbage.

Da barnet fyldte 3 år, blev samværet optrappet til en 9/5-ordning og barnet skulle på samvær hos sin far en uge ad gangen i ferierne plus det normale weekendsamvær, altså 10-11 dage ad gangen i ferierne.

 

Jeg har protesteret, men statsforvaltningen har stadfæstet afgørelsen og det har familiestyrelsen også.

Så nu betaler min kommune en børnepsykolog til min datter og en særlig støtte i børnehaven, så min datter kan holde til det samvær som statsforvaltningen har fastsat.

 

Mit bedste råd, ærlig talt: find dig et job i udlandet. Medmindre din eks er rigtig, rigtig sød har du ikke en chance for at passe på dit barn. Hvis barnet er født i sverige kommer det under svensk lovgivning, og derovre passer de på børnene.

Beklager at jeg er så pessimistisk. Men vi har altså fået en rigtig ufed behandling i statsforvaltningen. og det har kun handlet om fars ret. hver gang jeg har protesteret har sagsbehandleren og den børnesagkyndige bare sagt at barnets tarv er at se begge forældre. tilknytning og ro er de ligeglade med.

Så nu er jeg ruineret, kriseramt og mit barn går til psykolog. og sådan kan det blive ved indtil hun fylder 10 år og de begynder at lytte til hvad hun siger i statsforvaltningen. :-(