inkompitent vikar i børnehaven

da jeg skulle i børnehaven med mit barn i dag var der en vikar som forsøgte at få en dreng til at tage hjemmesko på.... hun nærmest råbte af ham, at han skulle koncentrere sig og se på hans fod og så tog hun den ene hjemmesko og klaskede mod hans fod ... kom nu i gang og var virkelig ubehagelig synes jeg. hun talte højt til barnet og jamen det er jo langt fra motiverende for et barn, drengen vil jo føle sig helt forkert og nærmest give op på forhånd.

Det undrede mig lidt og jeg tænkte virkelig at jeg var blevet meget vred hvis det var mit barn som hun sad der med. Jeg gjorde derfor det, at jeg hev fat i pædagogen og fortalte hende om hvad jeg havde set/ hørt. Men jeg er så bange for at det kommer til at gå ud over samarbejdet mellem mig/ mit barn og hende.,,, hun får nok at vide at jeg har sagt det eller også så ved hun det idet jeg var den eneste der var der og overhørte det. Da hun daskede skoen mod hans fod var jeg på vej ud med ryggen vendt mod dem... og jeg tror ik hun vidste jeg så det men jeg både hørte og så det, jeg stoppede lidt op og ville sige noget men besluttede mig for at tage det med pædagogen istedet.

Hvad synes i? er det ok at jeg sagde det?

Anonym skriver:

da jeg skulle i børnehaven med mit barn i dag var der en vikar som forsøgte at få en dreng til at tage hjemmesko på.... hun nærmest råbte af ham, at han skulle koncentrere sig og se på hans fod og så tog hun den ene hjemmesko og klaskede mod hans fod ... kom nu i gang og var virkelig ubehagelig synes jeg. hun talte højt til barnet og jamen det er jo langt fra motiverende for et barn, drengen vil jo føle sig helt forkert og nærmest give op på forhånd.

Det undrede mig lidt og jeg tænkte virkelig at jeg var blevet meget vred hvis det var mit barn som hun sad der med. Jeg gjorde derfor det, at jeg hev fat i pædagogen og fortalte hende om hvad jeg havde set/ hørt. Men jeg er så bange for at det kommer til at gå ud over samarbejdet mellem mig/ mit barn og hende.,,, hun får nok at vide at jeg har sagt det eller også så ved hun det idet jeg var den eneste der var der og overhørte det. Da hun daskede skoen mod hans fod var jeg på vej ud med ryggen vendt mod dem... og jeg tror ik hun vidste jeg så det men jeg både hørte og så det, jeg stoppede lidt op og ville sige noget men besluttede mig for at tage det med pædagogen istedet.

Hvad synes i? er det ok at jeg sagde det?

Du ved jo selv, at det var okay du sagde det

Øhh ja.

Jeg tror nu nok jeg havde taget den med vikaren på stedet, for ville simpelthen ikke kunne holde min mund.

Ville da selv håbe der var nogle som greb ind, hvis det var mit barn og der var voksne tilstede udover vikaren.

Hvad sagde den pædagogen til episoden?

 

i min verden er det IKKE okay at der bliver talt og gjort sådan til børnene så synes det er super fint du har reageret på det...Måske den pågældende skulle finde sig et andet erhverv...

 

 

Det var mere end okay aet du sagde noget - det kræver mod og er sku sejt gjort af dig

Zeus skriver:

Du ved jo selv, at det var okay du sagde det

Anonym skriver:

da jeg skulle i børnehaven med mit barn i dag var der en vikar som forsøgte at få en dreng til at tage hjemmesko på.... hun nærmest råbte af ham, at han skulle koncentrere sig og se på hans fod og så tog hun den ene hjemmesko og klaskede mod hans fod ... kom nu i gang og var virkelig ubehagelig synes jeg. hun talte højt til barnet og jamen det er jo langt fra motiverende for et barn, drengen vil jo føle sig helt forkert og nærmest give op på forhånd.

Det undrede mig lidt og jeg tænkte virkelig at jeg var blevet meget vred hvis det var mit barn som hun sad der med. Jeg gjorde derfor det, at jeg hev fat i pædagogen og fortalte hende om hvad jeg havde set/ hørt. Men jeg er så bange for at det kommer til at gå ud over samarbejdet mellem mig/ mit barn og hende.,,, hun får nok at vide at jeg har sagt det eller også så ved hun det idet jeg var den eneste der var der og overhørte det. Da hun daskede skoen mod hans fod var jeg på vej ud med ryggen vendt mod dem... og jeg tror ik hun vidste jeg så det men jeg både hørte og så det, jeg stoppede lidt op og ville sige noget men besluttede mig for at tage det med pædagogen istedet.

Hvad synes i? er det ok at jeg sagde det?

Ja det er fuldt ud ok at sige det, sådan skal man som vikar/pædagog ikke være over for børn. Det skal være en de har tillid til, og det får de ikke ved den behandling

Anonym skriver:

da jeg skulle i børnehaven med mit barn i dag var der en vikar som forsøgte at få en dreng til at tage hjemmesko på.... hun nærmest råbte af ham, at han skulle koncentrere sig og se på hans fod og så tog hun den ene hjemmesko og klaskede mod hans fod ... kom nu i gang og var virkelig ubehagelig synes jeg. hun talte højt til barnet og jamen det er jo langt fra motiverende for et barn, drengen vil jo føle sig helt forkert og nærmest give op på forhånd.

Det undrede mig lidt og jeg tænkte virkelig at jeg var blevet meget vred hvis det var mit barn som hun sad der med. Jeg gjorde derfor det, at jeg hev fat i pædagogen og fortalte hende om hvad jeg havde set/ hørt. Men jeg er så bange for at det kommer til at gå ud over samarbejdet mellem mig/ mit barn og hende.,,, hun får nok at vide at jeg har sagt det eller også så ved hun det idet jeg var den eneste der var der og overhørte det. Da hun daskede skoen mod hans fod var jeg på vej ud med ryggen vendt mod dem... og jeg tror ik hun vidste jeg så det men jeg både hørte og så det, jeg stoppede lidt op og ville sige noget men besluttede mig for at tage det med pædagogen istedet.

Hvad synes i? er det ok at jeg sagde det?

Ja selvfølgelig er det okay. Det er jo ikke barnet der skal bøde fordi hun har en dårlig dag, der må hun være den voksne. Og når hun ikke kan finde ud af det selv, så må hendes kollegaer hjælpe hende. Håber dog de vælger en anden vikar en anden gang.

 for at du sagde det

Synes du skulle have sagt det til vikaren...

Selvom man er vikar så er man altså også et helt almindeligt menneske.

Jeg er selv vikar i en vuggestue og børnehave, og jeg ville da blive ked af det hvis forældrene "sladrede" til pædagogen og ikke sagde det direkte til mig. ( Jeg vil lige understrege at jeg IKKE synes det er OK det vikaren gjorde).

Det kan være svært at være vikar nogle gange fordi det kan ofte føles som om at forældrene ikke "stoler" på ens evner bare fordi man er vikar.

Heldigvis er forældrene i min vuggestue/børnehave meget imødekommende og søde!