Jeg har tudet i 2 dage

Ja min verden er brast fuldstændig sammen.. Jeg har været sammen med min kæreste i over 5 år og igennem de 5 år har vi haft det godt sammen pånær når han har skulle noget.. Jeg lider virkelig af jalousi og der bobler og koger inde i mig når han er afsted til noget.. Jeg ved det er forkert af mig men jeg har hele tiden sagt til mig selv at nu må jeg fandme tage mig sammen, uden held .. I weekenden var kæresten til julefrokost og det gik okay, jeg ku godt mærke jalousien, men jeg skrev ikke alt muligt lort til ham.. Han ville komme hjem med det sidste tog, men ændrede det så til at tage hjem kl 02.. da jeg vågnede og han ikke var der gik jeg helt kold og jeg blev så arrig.. Han har ikke lavet noget fy bare været sammen med en ven for at han ikke skulle sidde alene..

Igår morges skrev vi sammen, og han sagde han ikke kunne mere.. han ville ikke gerne tænke over om han vil være sammen med mig, hans følelser for mig er blevet meget mindre.. Han tænker endnu.. Jeg har forslået at jeg får hjælp til min jalousi, men han tror ikke på det.. Han er manden i mit liv, og han har givet mig et dejligt barn som er fyldt 2 år..

Ventetiden er ulidelig, jeg tuder hele tiden jeg er virkelig nede.. Det er så svært at tage mig af mit barn, for h*n kan jo godt se at mor er ked af det.. Vi går hjemme her i ferien, og det gør bare det hele meget værre.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg kan ikke se nogen mening med mit liv..

Jeg kan ikke overskue at mit barn og jeg skal flytte, vi har ikke en krone til indskud og har læst mig frem til at kommunen ikke vil hjælpe på det punkt hvis man har et lån .. Jeg har ingen veninder jeg kan snakke med og jeg trænger bare til et kram..

Det er så hårdt at få afvide at man ikke er god nok

Anonym skriver:

Ja min verden er brast fuldstændig sammen.. Jeg har været sammen med min kæreste i over 5 år og igennem de 5 år har vi haft det godt sammen pånær når han har skulle noget.. Jeg lider virkelig af jalousi og der bobler og koger inde i mig når han er afsted til noget.. Jeg ved det er forkert af mig men jeg har hele tiden sagt til mig selv at nu må jeg fandme tage mig sammen, uden held .. I weekenden var kæresten til julefrokost og det gik okay, jeg ku godt mærke jalousien, men jeg skrev ikke alt muligt lort til ham.. Han ville komme hjem med det sidste tog, men ændrede det så til at tage hjem kl 02.. da jeg vågnede og han ikke var der gik jeg helt kold og jeg blev så arrig.. Han har ikke lavet noget fy bare været sammen med en ven for at han ikke skulle sidde alene..

Igår morges skrev vi sammen, og han sagde han ikke kunne mere.. han ville ikke gerne tænke over om han vil være sammen med mig, hans følelser for mig er blevet meget mindre.. Han tænker endnu.. Jeg har forslået at jeg får hjælp til min jalousi, men han tror ikke på det.. Han er manden i mit liv, og han har givet mig et dejligt barn som er fyldt 2 år..

Ventetiden er ulidelig, jeg tuder hele tiden jeg er virkelig nede.. Det er så svært at tage mig af mit barn, for h*n kan jo godt se at mor er ked af det.. Vi går hjemme her i ferien, og det gør bare det hele meget værre.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg kan ikke se nogen mening med mit liv..

Jeg kan ikke overskue at mit barn og jeg skal flytte, vi har ikke en krone til indskud og har læst mig frem til at kommunen ikke vil hjælpe på det punkt hvis man har et lån .. Jeg har ingen veninder jeg kan snakke med og jeg trænger bare til et kram..

Det er så hårdt at få afvide at man ikke er god nok

Aller først

Jeg tænker at du måske skal prøve at undersøge mulighederne for hvor du kan få hjælp henne? At det måske vil gøre det mere virkeligt for ham, at du har tænkt at gøre noget ved det?

Zeus skriver:

Aller først

Jeg tænker at du måske skal prøve at undersøge mulighederne for hvor du kan få hjælp henne? At det måske vil gøre det mere virkeligt for ham, at du har tænkt at gøre noget ved det?

Jeg har fortalt ham at på min skole kan vi få en psykolog hvis vi har problemer, og det syntes jeg at jeg har.. Men det har ikke overbevist ham

Anonym skriver:

Jeg har fortalt ham at på min skole kan vi få en psykolog hvis vi har problemer, og det syntes jeg at jeg har.. Men det har ikke overbevist ham

Jeg ved ikke om der er så meget andet at gøre, end at blive ved med at forsikre ham om, at du elsker ham, og at du vil søge hjælp

Anonym skriver:

Jeg har fortalt ham at på min skole kan vi få en psykolog hvis vi har problemer, og det syntes jeg at jeg har.. Men det har ikke overbevist ham

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt og uoverskueligt lige nu. Du er stadig i chokfasen, og kan ikke se noget som helst klart og tydeligt. Og det er ok, det skal nok komme med tiden igen, der er helt sikkert en løsning på det praktiske med økonomi og bolig.

Når det så er sagt, så synes jeg virkelig, at du skal have noget hjælp til at håndtere den jalousi - også selvom det måske ender med, at din kæreste ikke vender tilbage, og du bliver single. Om ikke andet, så for at undgå, at den ødelægger et kommende forhold også. Så synes du skal begynde hos den psykolog med det samme - ikke bare så han kan se, at du gerne vil arbejde med jalousien, men simpelthen for din egen skyld, så du ikke skal lade den styre dit liv og dit forhold igen.

Jeg tror ikke, at din kæreste prøver at sige til dig, at du ikke er god nok - men dit problem med jalousi er blevet hans fængsel, og det kan ødelægge selv det bedste forhold. Han kan ikke ånde mere sammen med dig, for hver gang han afviger bare en smule fra dine rammer for sociale aktiviteter, så hænger du over ham og skælder ud, og det er vel forståeligt nok, at man i længden bliver kvalt af det. Så tag imod den professionelle hjælp for din egen skyld - ikke fordi du ikke er god nok nu, men for at din og dine omgivelsers fremtid bliver lys og lykkelig igen

Anonym skriver:

Ja min verden er brast fuldstændig sammen.. Jeg har været sammen med min kæreste i over 5 år og igennem de 5 år har vi haft det godt sammen pånær når han har skulle noget.. Jeg lider virkelig af jalousi og der bobler og koger inde i mig når han er afsted til noget.. Jeg ved det er forkert af mig men jeg har hele tiden sagt til mig selv at nu må jeg fandme tage mig sammen, uden held .. I weekenden var kæresten til julefrokost og det gik okay, jeg ku godt mærke jalousien, men jeg skrev ikke alt muligt lort til ham.. Han ville komme hjem med det sidste tog, men ændrede det så til at tage hjem kl 02.. da jeg vågnede og han ikke var der gik jeg helt kold og jeg blev så arrig.. Han har ikke lavet noget fy bare været sammen med en ven for at han ikke skulle sidde alene..

Igår morges skrev vi sammen, og han sagde han ikke kunne mere.. han ville ikke gerne tænke over om han vil være sammen med mig, hans følelser for mig er blevet meget mindre.. Han tænker endnu.. Jeg har forslået at jeg får hjælp til min jalousi, men han tror ikke på det.. Han er manden i mit liv, og han har givet mig et dejligt barn som er fyldt 2 år..

Ventetiden er ulidelig, jeg tuder hele tiden jeg er virkelig nede.. Det er så svært at tage mig af mit barn, for h*n kan jo godt se at mor er ked af det.. Vi går hjemme her i ferien, og det gør bare det hele meget værre.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg kan ikke se nogen mening med mit liv..

Jeg kan ikke overskue at mit barn og jeg skal flytte, vi har ikke en krone til indskud og har læst mig frem til at kommunen ikke vil hjælpe på det punkt hvis man har et lån .. Jeg har ingen veninder jeg kan snakke med og jeg trænger bare til et kram..

Det er så hårdt at få afvide at man ikke er god nok

stakkels dig   Du er da helt sikkert god nok, måske skal du huske dig selv mere på det. Du må tro på du er den dejligeste i verden for din kæreste, der er intet at være jaloux over.

Medmindre at grunden til du har det sådan fordi han før har svigtet din tillid, så er det jo rigtig meget berettiget at du har det sådan.

Synes det er en god ide med hjælp hvis du føler det kan hjælpe dig.

Jeg forstår udemærket hvordan du har det, jeg har selv haft det svært med når kæresten skulle afsted (dog af andre årsager)

Men håber virkelig i finder ud af tingene, og op med humøret det skal nok gå.

det er bare så svært at gå hen til en fremmed og fortælle hvor sindssyg man er.. men jeg gør det hvis det er det han vil have.. vi bliver nød til at flytte til en anden by, hvis han siger stop og hvad så med vores barn.. så skal han rives ud af sine trygge rammer og ud af hans dejlige dagpleje pga jeg ikke har kunne styrer mig.. jeg er virkelig et dårligt menneske og mor.. vores barn har det så svært med nye mennesker, så at skulle starte et nyt sted er bare det værste jeg kan gøre mod ham..

Jeg kan bare ikke mere, jeg har ramt bunden og ved ikke hvordan jeg skal komme op og passe ordenligt på mit barn igen..  

Touché skriver:

Jeg kan godt forstå, at det er hårdt og uoverskueligt lige nu. Du er stadig i chokfasen, og kan ikke se noget som helst klart og tydeligt. Og det er ok, det skal nok komme med tiden igen, der er helt sikkert en løsning på det praktiske med økonomi og bolig.

Når det så er sagt, så synes jeg virkelig, at du skal have noget hjælp til at håndtere den jalousi - også selvom det måske ender med, at din kæreste ikke vender tilbage, og du bliver single. Om ikke andet, så for at undgå, at den ødelægger et kommende forhold også. Så synes du skal begynde hos den psykolog med det samme - ikke bare så han kan se, at du gerne vil arbejde med jalousien, men simpelthen for din egen skyld, så du ikke skal lade den styre dit liv og dit forhold igen.

Jeg tror ikke, at din kæreste prøver at sige til dig, at du ikke er god nok - men dit problem med jalousi er blevet hans fængsel, og det kan ødelægge selv det bedste forhold. Han kan ikke ånde mere sammen med dig, for hver gang han afviger bare en smule fra dine rammer for sociale aktiviteter, så hænger du over ham og skælder ud, og det er vel forståeligt nok, at man i længden bliver kvalt af det. Så tag imod den professionelle hjælp for din egen skyld - ikke fordi du ikke er god nok nu, men for at din og dine omgivelsers fremtid bliver lys og lykkelig igen

Kunne ikke have sagt det bedre selv

det lyder til at din kæreste er meget sikker på sin beslutning, siden han ikke tror på du vil have hjælp, og at du vil ændre dig. Jeg har også engang været dyb jaloux og havde en kæreste jeg var rigtig bange for at miste. Jeg var så jaloux  - nok fordi jeg vidste at han var færdig med mig. Jeg ved lige præcis hvordan du har det, i bund og grund synes jeg hans lille jeg skal tænke over det, er en måde at trække tiden ud på, og måske ikke for at gøre dig alt for ked af det. Du må ikke sidde og græde og tænke på hvor dum du måske tror du er og at det kun er din skyld. din jalousi må da bunde i noget? og hvis ikke skulle han jo nok bakke dig op i at få hjælp... det er kærlighed. håber det hele går godt for dig søde + jeres lille dreng

Anonym skriver:

Ja min verden er brast fuldstændig sammen.. Jeg har været sammen med min kæreste i over 5 år og igennem de 5 år har vi haft det godt sammen pånær når han har skulle noget.. Jeg lider virkelig af jalousi og der bobler og koger inde i mig når han er afsted til noget.. Jeg ved det er forkert af mig men jeg har hele tiden sagt til mig selv at nu må jeg fandme tage mig sammen, uden held .. I weekenden var kæresten til julefrokost og det gik okay, jeg ku godt mærke jalousien, men jeg skrev ikke alt muligt lort til ham.. Han ville komme hjem med det sidste tog, men ændrede det så til at tage hjem kl 02.. da jeg vågnede og han ikke var der gik jeg helt kold og jeg blev så arrig.. Han har ikke lavet noget fy bare været sammen med en ven for at han ikke skulle sidde alene..

Igår morges skrev vi sammen, og han sagde han ikke kunne mere.. han ville ikke gerne tænke over om han vil være sammen med mig, hans følelser for mig er blevet meget mindre.. Han tænker endnu.. Jeg har forslået at jeg får hjælp til min jalousi, men han tror ikke på det.. Han er manden i mit liv, og han har givet mig et dejligt barn som er fyldt 2 år..

Ventetiden er ulidelig, jeg tuder hele tiden jeg er virkelig nede.. Det er så svært at tage mig af mit barn, for h*n kan jo godt se at mor er ked af det.. Vi går hjemme her i ferien, og det gør bare det hele meget værre.. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg kan ikke se nogen mening med mit liv..

Jeg kan ikke overskue at mit barn og jeg skal flytte, vi har ikke en krone til indskud og har læst mig frem til at kommunen ikke vil hjælpe på det punkt hvis man har et lån .. Jeg har ingen veninder jeg kan snakke med og jeg trænger bare til et kram..

Det er så hårdt at få afvide at man ikke er god nok

Åhh søde dig STORT KRAM herfra...

Jeg om nogen anden forstår dig, for jeg har lidt SÅ meget af jalousi.. så meget at jeg har spioneret mine kærester - også efter de forlod mig!!

Ja jeg har været rigtig slem!

Men jeg fik nok af det, og i mit nuværende forhold ville jeg det til livs, og vil sige, at jeg er kommet et godt skridt fremad!!

Det kan lade sig gøre - TRO på det.. men det er et MARERIDT, at lide af jalousi, og hvor har jeg ondt af dig!!

Jeg håber, at i finder en fælles løsning, og at han giver dig en chance mere, og så at du får arbejdet med den jalousi - du er velkommen til at skrive til mig hvis du ønsker nogle råd...

Ellers vil jeg anbefale "Maj Wismann", hun har mange gode artikler omkring jalousi, og er for det meste klar på at give et godt råd..

Her er bl.a. en artikel: http://websexolog.dk/jalousimoenster/

har været til et foredrag med hende engang - det vendte så meget i mig!

håber du finder ud af det