efter at have set det sidste program af denne udsendelse.. kunne jeg ikke lade være atsmile lidt, men også blive lidt vemodig.
vemodigheden drejer sig mest om at jeg på forhånd ved at mine børn, når jeg får sådanne nogen, ikke kommer til at have deres oldefædre som rollemodeller, ej heller er det sikkertvat deres farfar kommer tilnat spille den store rolle i deres liv, og dette synes jeg på en måde er lidt sørlgt. for da jeg var lille havde jeg ikke selv nogen mormor sådan rigtigt i mit liv. men til gengæld havde jeg meget min oldemor, og min farmor.
begge disse kvinder har betydet enormt meget for mig,og den dag idag vil jeg gøe alt der står i min magt for at jeg ikke skuffer min farmor.
det korte af det lange med mit indlæg må være at jeg synes det er synd for børn når de ikke har mulugheden for at lære deres "fortid" at kende og have nogle sjove oplevelser med dem.
Anmeld