Hej alle skønne mødre og fædre!
Jeg vil gerne forkorte det her så godt som muligt, men bliver nødt til at fortælle de nødvendige detaljer- håber ikke det bliver for langt...
Fra begyndelsen, min kæreste (lad os kalde ham L) har en søn på 5 år med en anden kvinde (som vi kalder M). Min kæreste og jeg har været sammen i 3 år og har en søn på 4 måneder.
L og M havde et one-night-stand. L spørger flere gange om de ikke skal bruge kondom, men M siger at det skal han ikke bekymre sig om, så han lader være, og går ud fra hun tager p-piller osv (selvom han selvfølgelig godt ved det er dumt) De er sammen den ene nat, men ses ikke efterfølgende, før hun efter to måneder ringer ham op og fortæller hun er gravid og vil beholde barnet.
Det er jo så hvad dét er.. Han er med til fødslen og de prøver at få et forhold op at køre, men L er bestemt ikke interesseret i at være sammen med hende. De passer ikke sammen. De går fra hinanden og sønnen på 5 år bliver hos M.
L ser sin søn nogle gange i løbet af de første tre år, men hele tiden på hendes præmisser, i hendes lejlighed. Aldrig hjemme hos L - det accepterer hun ikke. Han har sågar skullet være hjemløs med sønnen, fordi de ingen steder havde at gå hen, men det var hendes krav til at L kunne se sin søn.
Nu er der så gået et par år hvor L ikke har set sin søn. Jeg har stået på sidelinjen i 3 år, og L er virkelig ked af at han ikke ser sin søn oftere, og især nu hvor sønnen har fået en lillebror... Jeg har aldrig mødt L's søn eller moderen til sønnen. Mig og L har snakket om hans samværsret, for det synes jeg han har! Synes også det er synd for sønnen han ikke må se sin far på ordentlige præmisser. L kalder M egoistisk, men jeg tror egentlig bare at hun ikke vil 'låne' sin søn ud til ham...
Det lyder lidt indviklet, men kort og godt - L må ikke se sin søn. MEN L's egen mor må se sønnen lige når hun har lyst! :O undskyld, men hvad sker der lige for det?
L har givet udtryk for at han snart er ved at være træt af at kæmpe.. Og jeg vil bare SÅ gerne hjælpe ham. Ved bare ikke lige hvad jeg kan tillade mig at gøre? Så det er her jeg har brug for jeres hjælp..
Skal jeg kontakte moderen? Skal jeg overtale ham til at gå i retten? Eller skal jeg bare lade de to om at finde ud af det??
(de havde i graviditeten aftalt at have fælles forældremyndighed, men hun lavede om på det hele og har fuld forældremyndighed over sønnen, L havde ingenting at skulle ha sagt)
UNSKYLD det blev så langt, men er lidt i vildrede her...
