Mormor skulle passe Benjamin,.

Hej Tøser <3

Ja som overskriften lyder skulle min dejlige søn på snart 7 mdr passes for første gang (i et døgn) hos mormor igår, Mormor henter ham kl 11 og bruger en time sammen med os hvor hun + børn/mand lige siger hej til Benjamin,. kl 12.0 ca kører de hjem ad ( 70km ).
Mig og manden siger farvel, er lidt hårdt men syntes det et sted var det værd, for det var første gang vi skulle være alene sammen siden han blev født, og dette ville så være min første hele nat hvor jeg bare sov fra jeg gik i seng til jeg vågnede, (skal lige siges det har jeg brug for)
Vi bliver hurtige enige om det godt nok er mærkeligt at han ikke er hjemme, og skiftes til at sige: Jeg syntes jeg kan høre Benjamin græder Men han er her jo ikke,. Vi savner ham, men nyder alligevel det kun er os 2
Kl 17.30 ringer min mor så og jeg kan høre en rigtig ked af det dreng i baggrunden, han har grædt i en halv time så nu måtte hun lige ringe efter nogle råd, hun sætter mobilen op til Benjamin og jeg snakker til ham, han bliver også stille lidt men begynder ret hurtig af græde igen, og nu endnu mere,. Jeg fortæller hende hvad vi plejer at gøre når han er ked, og vi ligger på igen, og da begynder jeg at græde Åh hvor gjorde det ondt i hjertet, min lille dreng var så ked af det og der var bare intet jeg kunne stille op, (/skal lige siges han grad så meget at han var begyndt at hive efter vejret/) (((Benjamin er født med blød brusk i halsen, som gør det er sværer for ham at trække vejret ligeså godt som børn med hård brusk)) Så det var ubehageligt at tænke på samtidig med han var så meget oppe og køre og ked af det han nu hev efter vejret,.!
Mormor ringer s igen 18.00 og ventetiden varede som en evighed, kunne jo ikke ringe, ville de havde 100% fokus på Benjamin jo, nå men min lille skat græder stadig, var dog faldet lidt ned, men græder stadig,. Vi bliver ret hurtige enige om de skal komme med ham med det samme,. Smed alt hvad jeg havde i armene og tænkte bare kun på ham,. V-E-N-T-E VENTE, åh jeg var ved at blive sindsyg,.! Men så komme min skat hjem, ligeså snart han så mig sendte han mig det dejligste smil, Jeg krammede og nussede med ham og han var så glad, far var han også helt vildt glad for at se igen, her den samme reaktion som ved mig,.! Jamen den følelse jeg havde da jeg stod med ham igen var så hjerteskærende, følte virkelig jeg havde svigtet ham
Mormor var ked af det, men lyste op da hun så en så glad en dreng igen <3

Nu sidder jeg så og tænker ALDRIG MER, først når han er stor nok til at forstå det selv, er det unormalt,.?
Åhh, har været om ham hele dagen idag og været på 24/7, har bare haft en så dårlig smag i munden, og følte virkelig skyldfølelse

Men åh på den anden side så var det så dejligt at han havde savnet os så meget, og den adfærd han havde han kom hjem bekraftede lige at han elsker os ligeså ubetinget som vi elsker ham

Ved entelig ikke hvorfor jeg skriver det her inde, tror bare jeg ville dele med jer,. at jeg selvom jeg måske altid har vidst det, ikke kan undvære min søn, og at det er verdens smukkeste ting at være mor og også selvom jeg ikke har sovet en hel nattesøvn i 7 mdr :-) hihi,. Ej,. Jeg tror bare det kom lidt bag på mig hvor afhængig jeg entelig er af ham, og at jeg ønsker ham tæt på altid, så længe han er så lille og ikke kan fortælle hvad han tænker.! ( Aldrig mer passes så længe igen mens han er så lille)

Til jer der er nået så langt, tak fordi i læste med i det lange indlæg

onlyme skriver:

Hej Tøser <3

Ja som overskriften lyder skulle min dejlige søn på snart 7 mdr passes for første gang (i et døgn) hos mormor igår, Mormor henter ham kl 11 og bruger en time sammen med os hvor hun + børn/mand lige siger hej til Benjamin,. kl 12.0 ca kører de hjem ad ( 70km ).
Mig og manden siger farvel, er lidt hårdt men syntes det et sted var det værd, for det var første gang vi skulle være alene sammen siden han blev født, og dette ville så være min første hele nat hvor jeg bare sov fra jeg gik i seng til jeg vågnede, (skal lige siges det har jeg brug for)
Vi bliver hurtige enige om det godt nok er mærkeligt at han ikke er hjemme, og skiftes til at sige: Jeg syntes jeg kan høre Benjamin græder Men han er her jo ikke,. Vi savner ham, men nyder alligevel det kun er os 2
Kl 17.30 ringer min mor så og jeg kan høre en rigtig ked af det dreng i baggrunden, han har grædt i en halv time så nu måtte hun lige ringe efter nogle råd, hun sætter mobilen op til Benjamin og jeg snakker til ham, han bliver også stille lidt men begynder ret hurtig af græde igen, og nu endnu mere,. Jeg fortæller hende hvad vi plejer at gøre når han er ked, og vi ligger på igen, og da begynder jeg at græde Åh hvor gjorde det ondt i hjertet, min lille dreng var så ked af det og der var bare intet jeg kunne stille op, (/skal lige siges han grad så meget at han var begyndt at hive efter vejret/) (((Benjamin er født med blød brusk i halsen, som gør det er sværer for ham at trække vejret ligeså godt som børn med hård brusk)) Så det var ubehageligt at tænke på samtidig med han var så meget oppe og køre og ked af det han nu hev efter vejret,.!
Mormor ringer s igen 18.00 og ventetiden varede som en evighed, kunne jo ikke ringe, ville de havde 100% fokus på Benjamin jo, nå men min lille skat græder stadig, var dog faldet lidt ned, men græder stadig,. Vi bliver ret hurtige enige om de skal komme med ham med det samme,. Smed alt hvad jeg havde i armene og tænkte bare kun på ham,. V-E-N-T-E VENTE, åh jeg var ved at blive sindsyg,.! Men så komme min skat hjem, ligeså snart han så mig sendte han mig det dejligste smil, Jeg krammede og nussede med ham og han var så glad, far var han også helt vildt glad for at se igen, her den samme reaktion som ved mig,.! Jamen den følelse jeg havde da jeg stod med ham igen var så hjerteskærende, følte virkelig jeg havde svigtet ham
Mormor var ked af det, men lyste op da hun så en så glad en dreng igen <3

Nu sidder jeg så og tænker ALDRIG MER, først når han er stor nok til at forstå det selv, er det unormalt,.?
Åhh, har været om ham hele dagen idag og været på 24/7, har bare haft en så dårlig smag i munden, og følte virkelig skyldfølelse

Men åh på den anden side så var det så dejligt at han havde savnet os så meget, og den adfærd han havde han kom hjem bekraftede lige at han elsker os ligeså ubetinget som vi elsker ham

Ved entelig ikke hvorfor jeg skriver det her inde, tror bare jeg ville dele med jer,. at jeg selvom jeg måske altid har vidst det, ikke kan undvære min søn, og at det er verdens smukkeste ting at være mor og også selvom jeg ikke har sovet en hel nattesøvn i 7 mdr :-) hihi,. Ej,. Jeg tror bare det kom lidt bag på mig hvor afhængig jeg entelig er af ham, og at jeg ønsker ham tæt på altid, så længe han er så lille og ikke kan fortælle hvad han tænker.! ( Aldrig mer passes så længe igen mens han er så lille)

Til jer der er nået så langt, tak fordi i læste med i det lange indlæg

Træls i havde en dårlig oplevelse af det, både for jer forældre, bedsteforældre og lille manden. Kom til at tænke på da jeg læste de at der ligger jo en face med seprations angst omkring hans alder og hvis det er første gang han er blevet passet så ku det jo være pga det Ved ikke om det hjælper dig men kom bare til at tænke på det..

 

Måske det er bedre for ham at blive passet i hans vandte omgivelser og i så tager ud af huset, så er der da en hvis tryghed også kan i også hurtigt være der hvis det går helt galt.

Min egen datter er snart 5måneder og er blevet passet nogle gange efterhånden for hun vendede sig til det og det har aldrig været et problem

 Og i næste weekend tager hun hendes første overnatning uden mor og far. Vi gjorde det at vi "øvede" det med hende. Pakkede tasken lillemusen og jeg også sov vi hos mormor, så havde hun prøvet at det var mormor der puttede, madede og tog hende op og mor var lige i nærheden så det var okay.. Så nu er jeg helt tryg ved det.. Det kan være en ide.

 

Håber ikke i har mistet modet helt da det vil være synd for jer men ikke mindst jeres søn

Stakkels jer begge to, men hvor er det dog skønt at Mormor ringede og fortalte hvordan det gik! og at I kunne lave jeres planer om.

(Der er jo desværre nogen bedsteforældre der gerne vil bevise at de godt kan finde ud af det med små børn og uanset hvor meget de græder, vil de ikke 'give op'  og overlade barnet til moren).

Vi fik også passet vores datter en enkelt aften omkring 7/8månders alderen. Hun græde helt vildt hele aftenen (skulle bare passes fra kl 18.00- 23.30). Hun blev passet hos os, sammen med hendes to storebrødre, så der var bestemt kendte ansigter hos hende. Hun blev helt hysterisk hver gang min svigerinde (det var hende der var babysitter) prøvede at tage hende med ind i soveværelset. Det var lidt bedre at være i stuen, det var som om vores datter fornemmede at vi nok kom hjem og så ville hun sidde parart. Men tilsidst faldt hun i søvn på skødet af min svoger. Det skær stadig i hjertet på mig når jeg tænker tilbage på hvor ulykkelig hun var. Men heldigvis har jeg give hende så meget andet godt!!!

Det er jeg helt sikker på at du også har med din søn!!! -og han skal nok overleve uden psykiske mén! Han har jo netop en mor der lytter til ham og ser på hans reaktion og indretter sit liv efter det. Tænk hvis du bare sagde: Du skal lære det! - og så sendte ham afsted igen og igen, indtil han holdt op med at græde med tåre (man bare græd inde i sig selv) Dejligt og skønt for ham at han har DIG som mor, når du nu passer så godt på ham!!! For det synes jeg virkelig det lyder som om du gør!!!

Mumto3 skriver:

Stakkels jer begge to, men hvor er det dog skønt at Mormor ringede og fortalte hvordan det gik! og at I kunne lave jeres planer om.

(Der er jo desværre nogen bedsteforældre der gerne vil bevise at de godt kan finde ud af det med små børn og uanset hvor meget de græder, vil de ikke 'give op'  og overlade barnet til moren).

Vi fik også passet vores datter en enkelt aften omkring 7/8månders alderen. Hun græde helt vildt hele aftenen (skulle bare passes fra kl 18.00- 23.30). Hun blev passet hos os, sammen med hendes to storebrødre, så der var bestemt kendte ansigter hos hende. Hun blev helt hysterisk hver gang min svigerinde (det var hende der var babysitter) prøvede at tage hende med ind i soveværelset. Det var lidt bedre at være i stuen, det var som om vores datter fornemmede at vi nok kom hjem og så ville hun sidde parart. Men tilsidst faldt hun i søvn på skødet af min svoger. Det skær stadig i hjertet på mig når jeg tænker tilbage på hvor ulykkelig hun var. Men heldigvis har jeg give hende så meget andet godt!!!

Det er jeg helt sikker på at du også har med din søn!!! -og han skal nok overleve uden psykiske mén! Han har jo netop en mor der lytter til ham og ser på hans reaktion og indretter sit liv efter det. Tænk hvis du bare sagde: Du skal lære det! - og så sendte ham afsted igen og igen, indtil han holdt op med at græde med tåre (man bare græd inde i sig selv) Dejligt og skønt for ham at han har DIG som mor, når du nu passer så godt på ham!!! For det synes jeg virkelig det lyder som om du gør!!!

Åh hvor er du sød,,. Og tak for de søde ord,.! Det varmer inden i

Månsson skriver:

Træls i havde en dårlig oplevelse af det, både for jer forældre, bedsteforældre og lille manden. Kom til at tænke på da jeg læste de at der ligger jo en face med seprations angst omkring hans alder og hvis det er første gang han er blevet passet så ku det jo være pga det Ved ikke om det hjælper dig men kom bare til at tænke på det..

 

Måske det er bedre for ham at blive passet i hans vandte omgivelser og i så tager ud af huset, så er der da en hvis tryghed også kan i også hurtigt være der hvis det går helt galt.

Min egen datter er snart 5måneder og er blevet passet nogle gange efterhånden for hun vendede sig til det og det har aldrig været et problem

 Og i næste weekend tager hun hendes første overnatning uden mor og far. Vi gjorde det at vi "øvede" det med hende. Pakkede tasken lillemusen og jeg også sov vi hos mormor, så havde hun prøvet at det var mormor der puttede, madede og tog hende op og mor var lige i nærheden så det var okay.. Så nu er jeg helt tryg ved det.. Det kan være en ide.

 

Håber ikke i har mistet modet helt da det vil være synd for jer men ikke mindst jeres søn

Vi har bare været så tit ved mormor til julefrokost og alene uden mange mennesker, overnattet osv,. Og mormor kommer og besøger os næsten hver weekend på trods af den lange vej, så det var netop derfor vi mente det skulle være hende der skulle passe ham,.

Han er blevet passet før i nogle timer hos mine søskende, men det har været højest 5-6 timer :,)

Men jeg håber det er det angst der du snakker om, mig og manden skulle ned og handle igår og min mands søn ville så gerne passe ham, han er 17 så det var jo iorden desuden var der ikke langt til købmanden,. Men da vi kom hjem skreg han helt vildt igen men faldt fuldstændig ned da han kom over til mig,.!

onlyme skriver:

Vi har bare været så tit ved mormor til julefrokost og alene uden mange mennesker, overnattet osv,. Og mormor kommer og besøger os næsten hver weekend på trods af den lange vej, så det var netop derfor vi mente det skulle være hende der skulle passe ham,.

Han er blevet passet før i nogle timer hos mine søskende, men det har været højest 5-6 timer :,)

Men jeg håber det er det angst der du snakker om, mig og manden skulle ned og handle igår og min mands søn ville så gerne passe ham, han er 17 så det var jo iorden desuden var der ikke langt til købmanden,. Men da vi kom hjem skreg han helt vildt igen men faldt fuldstændig ned da han kom over til mig,.!

Hej. først det er rigtig hårdt, når ens barn græder, og i sær når vi ikke selv er der.

min dreng er fra 28 juni så næsten sammen aldre som din og de sidste 14 dage har han været rigtig mor syg, det er i sær om aften når han er meget træt. han vil kun have mad ved mig, men dette har jeg bestemt mig for at de får han ikke kun om natten.

vi har gjort det at jeg tog væk nogen timer og så var det far der passede ham og det var også ham der har lagt ham i seng og gået ind til ham når han var ked af det om aften, for vi blev nødt til at stoppe det og ja han har grædt og jeg har grædt fordi jeg ikke synes det er sjovt. Men synes heller ikke det er sjovt at far ikke kan hjælpe eller andre. vi har også fået ham passet ude 4 gange nu, kun nogen timer, men på lørdag er det fra kl. 16 til 24..... det er mange timer håber det kommer til at gå, det er derfor at vi har måtte stoppe nu og sætte lidt regler op, (selvom han er lille).

vi fik at vide at vi skulle sætte grænser for ham, ellers var det ham der kom til at bestemme over os.

Skal lige siges at vi før har været oppe op til 8 gange på en nat, men efter at det er far der putter og vi har sat regler er han nu begyndt at sove op til 7½ time af gangen så har kun været oppe 1-2 gange de sidste 3 nætter.

Håber snart han kan blive passet igen, og at du snart for lov til at sove igennem

onlyme skriver:

Vi har bare været så tit ved mormor til julefrokost og alene uden mange mennesker, overnattet osv,. Og mormor kommer og besøger os næsten hver weekend på trods af den lange vej, så det var netop derfor vi mente det skulle være hende der skulle passe ham,.

Han er blevet passet før i nogle timer hos mine søskende, men det har været højest 5-6 timer :,)

Men jeg håber det er det angst der du snakker om, mig og manden skulle ned og handle igår og min mands søn ville så gerne passe ham, han er 17 så det var jo iorden desuden var der ikke langt til købmanden,. Men da vi kom hjem skreg han helt vildt igen men faldt fuldstændig ned da han kom over til mig,.!

Det tror jeg bestemt det er når du skriver han er blevet passet før i længre tid og når i nu ikke kan gå til købmanden Det kommer nogle gange gennem barnets første år og kan tage et stykke tid men går over igen også kommer der også nogle perioder senere, feks. ved 2-3års alderen..