Jeg er så gal at jeg ikke ved hvad jeg skal gør!!!

Jeg er lykkelig gift med den dejligste og sødeste mand, men jeg kan ikke la' at være gal og sur nogle gange.. Han siger og synes at jeg bliver hurtig irriteret og nå jeg gør så er at snakke med ham det sidst jeg har lyst til.. Men forstå simpelthen ikke hvorfor han også skal gør det samme? Være også irreteret fordi jeg tager alt tungt.. Vi har lavet aftale om hvis der en der sur så skal han/hun sig til med det samme, og når det sker så ender det bare med at vi begge er sur snakker ikke sammen.. Når jeg bliver stille så gør han det også?? Har også sådan med jeres mænd??

Nogle gange om morgen nå ham vågner og gå i køkkenet før mig så laver han bare morgen mad til sig, og jeg bliver lidt ked af det fordi jeg også vil have at han tænke på mig ligeså meget som jeg gør.. Jeg kunne aldrig finde på og lave noget til mig selv kun, selv the gør jeg klar til ham.. Så forstå ikke hvorfor han heller ikke vil gør det samme for mig...

 

Han hjælper mig ellers med rengøring og indkøb og vil heller ikke så meget men engang imellem det vil være dejlig med en lille overraskelse, eller hvis han gad tænke på mig og lavet morgen maden eller aftensmaden bare for at gør mig glæd.. UDEN AT JEG BER HAM OM DET!!!

Anonym skriver:

Jeg er lykkelig gift med den dejligste og sødeste mand, men jeg kan ikke la' at være gal og sur nogle gange.. Han siger og synes at jeg bliver hurtig irriteret og nå jeg gør så er at snakke med ham det sidst jeg har lyst til.. Men forstå simpelthen ikke hvorfor han også skal gør det samme? Være også irreteret fordi jeg tager alt tungt.. Vi har lavet aftale om hvis der en der sur så skal han/hun sig til med det samme, og når det sker så ender det bare med at vi begge er sur snakker ikke sammen.. Når jeg bliver stille så gør han det også?? Har også sådan med jeres mænd??

Nogle gange om morgen nå ham vågner og gå i køkkenet før mig så laver han bare morgen mad til sig, og jeg bliver lidt ked af det fordi jeg også vil have at han tænke på mig ligeså meget som jeg gør.. Jeg kunne aldrig finde på og lave noget til mig selv kun, selv the gør jeg klar til ham.. Så forstå ikke hvorfor han heller ikke vil gør det samme for mig...

 

Han hjælper mig ellers med rengøring og indkøb og vil heller ikke så meget men engang imellem det vil være dejlig med en lille overraskelse, eller hvis han gad tænke på mig og lavet morgen maden eller aftensmaden bare for at gør mig glæd.. UDEN AT JEG BER HAM OM DET!!!

Mænd er ikke tankelæsere du bliver nød til at bede dem gøre noget bestemt for dig. Efter ca 450 gange så skal de nok selv prøve - når de ser hvor meget det glæder. de er jo hulemænd for pokker

Flodkilling skriver:

Mænd er ikke tankelæsere du bliver nød til at bede dem gøre noget bestemt for dig. Efter ca 450 gange så skal de nok selv prøve - når de ser hvor meget det glæder. de er jo hulemænd for pokker

Helt enig

Fortæl ham, hvad du gerne vil have, at han skal gøre og at du håber, han engang imellem har lyst til at overraske dig uden at du beder om det, men på eget initiativ

Flodkilling skriver:

Mænd er ikke tankelæsere du bliver nød til at bede dem gøre noget bestemt for dig. Efter ca 450 gange så skal de nok selv prøve - når de ser hvor meget det glæder. de er jo hulemænd for pokker

Det jo det, hvor ville det havde dejligt hvis det bare gjord ting uden man spurgt dem det!!!

Baagøe skriver:

Helt enig

Fortæl ham, hvad du gerne vil have, at han skal gøre og at du håber, han engang imellem har lyst til at overraske dig uden at du beder om det, men på eget initiativ

Der er jo ikke noget romantisk og dejligt over det, men jeg prøver lige at gør.. Har bare ikke lyst til at rende efterj ham..

 

Har jo også prøvet at be ham om at lave aftensmad da jeg bare ikke havde lyst til at går i køkkenet også kom han med med en undskyldning som lad os droppe med at lave mad, vi køber eller spiser ude.. 

Jeg synes det er meget forkælet af dig at kræve at han skal kunne gætte sig til hvad du ønsker, uden at du fortæller ham, hvad, hvordan, hvor og hvornår du har brug for det!

Min hjerne er temmelig "mandlig" på det punkt, så hjemme hos os her, er det omvendt. Jeg gør mig umage for at huske hvad der glæder min kæreste. Men tro mig, - der er mange gange man går galt i byen, når man skal "tankelæse".

Min kæreste og jeg er heldigvis ved at lære at vores forhold går allerbedst når vi siger højt hvad vi har brug for til hinanden. Det betyder så også at jeg, som i det her tilfælde er den i forholdet der glemmer at inkludere og hjælpe og gøre noget uventet for min kæreste, det betyder at jeg skal huske at gøre noget promte og gøre mig lidt umage, når han beder mig om noget, eller giver udtryk for hvad han synes kunne være dejligt lige nu. Dvs. jeg skal ikke brokke mig, blive irriteret, synes han er krævende, for det er immervæk mig der er dårlig til at huske at gøre ting for ham og bestemt ikke omvendt! Og vigtigst af alt, - vi har aftalt at han skal sige sine behov højt, og vi har aftalt at jeg skal tage det seriøst når han giver udtryk for dem!

Din kæreste elsker dig ikke mindre, bare fordi det er dig der har fortalt ham hvad dine behov er! Og han elsker dig ikke mere af at gå og gætte sig til hvad dine behov er! At han gør noget for dig uden at du har fortalt ham hvad han skal, betyder bare at han er god til at gætte og/eller huske! Hvis han derimod ikke gør, betyder bare det modsatte, nemlig at han ikke er godt til at gætte eller huske!

DIALOG!! ...men det er jo altsammen bare min holdning! Håber I finder ud af det!

Pøj pøj med D! ...og så en ordentlig

Anonym skriver:

Jeg er lykkelig gift med den dejligste og sødeste mand, men jeg kan ikke la' at være gal og sur nogle gange.. Han siger og synes at jeg bliver hurtig irriteret og nå jeg gør så er at snakke med ham det sidst jeg har lyst til.. Men forstå simpelthen ikke hvorfor han også skal gør det samme? Være også irreteret fordi jeg tager alt tungt.. Vi har lavet aftale om hvis der en der sur så skal han/hun sig til med det samme, og når det sker så ender det bare med at vi begge er sur snakker ikke sammen.. Når jeg bliver stille så gør han det også?? Har også sådan med jeres mænd??

Nogle gange om morgen nå ham vågner og gå i køkkenet før mig så laver han bare morgen mad til sig, og jeg bliver lidt ked af det fordi jeg også vil have at han tænke på mig ligeså meget som jeg gør.. Jeg kunne aldrig finde på og lave noget til mig selv kun, selv the gør jeg klar til ham.. Så forstå ikke hvorfor han heller ikke vil gør det samme for mig...

 

Han hjælper mig ellers med rengøring og indkøb og vil heller ikke så meget men engang imellem det vil være dejlig med en lille overraskelse, eller hvis han gad tænke på mig og lavet morgen maden eller aftensmaden bare for at gør mig glæd.. UDEN AT JEG BER HAM OM DET!!!

min man er akkurat lige som din...han er altid sig selv nærmest....og overrasker eller gør aldrig noget for mig....men elsker ham sku alligevel selvom det kan være irriterende...

Anonym skriver:

Det jo det, hvor ville det havde dejligt hvis det bare gjord ting uden man spurgt dem det!!!

Jamen sådan er det bare ikke det har 10000000 vis af kvinder været sure over inden dig. Men det må du acceptere, det er ligesom med en hund, den kan heller ikke triks fra starten af. Og hvis den ikke har haft tidligere ejere (ex kærester) der har lært den op så må du jo gøre det.

Bed om små ting som han kan overkomme, og lige pludselig kommer det naturligt... 

Men husk... ville du gide at gøre noget spontant for en der forventede det hele tiden? 

acceptere din mand, giv ham lov til at have lyst til at gøre noget for dig, lad være med at forvent det, men glæd dig over det du har nu. og så skal det nok komme.

Jeg er enige med flertallet - du maa til at sige tingene hojt til din mand.

Den der med morgenmaden har jeg faktisk ogsaa provet flere gange med en x og jeg gjorde noget helt andet, som virkede ret godt - i en mdr stod jeg forst op i weekenden, hentede morgenbrod og gjorde det laekkert. Det stod klar hver eneste sondag til ham og han var lykkelig.

Efter lidt tid begyndte jeg at stikke til ham, naar han lavede sine egne havregryn for arbejde - og med smaa bibemaerkninger til hvordan jeg altid stod for sondagsmorgenmaden (som jo var et storre arbejde) og egentlig bare gerne ville ha at han kunne overkomme en skaal ymer med drys til mig paa hverdagene - ja... saa loste problemet faktisk sig selv

man skal sige tingene hojt - men nogle gange er det ogsaa en fordel at VISE dem direkte hvor glad man bliver, naar den anden gor noget for en, for man siger tingene hojt

Tak for jeres svar.. Det rigtigt nok, jeg skal selv fortælle ham det.. Og det må jeg prøve og blive gode til uanset hvad..

Vi havde et lille skænderi igår, han havde lovet noget som han glemt at gør og det fortalt jeg så ham at jeg var irriteret over især da det var 3gang han lovet det.. Han mente at jeg ikke skulle blive hurtig irriteret, og blev selv lidt sur fordi jeg sgu tro på ham når han sagde at han havde glemt det.. Prøvede at sige undskyld, han accepteret men vil ikke kæle lidt.. Lige siden har vi ikke rigtig snakket sammen, og jeg er så ked af det over at ham ikke har sagt undskyld endnu og kan ikke forså at han gik i seng uden at holde om mig (som han altid gør når vi ligger og sover) også imorges gik han uden at sige farvel.. Han skal ihvertfald holde sig langt fra mig og ikke lade som ingenting,...

 

Har så meget lyst til at sige til ham at jeg virkelig fortryder at havde sagt ja til ægteskab.. I det mindste så han ved hvor såret jeg er overfor hans opførsel.. Især når han opfør dig på den, jeg har sagt undskyld han skulle havde taget sig sammen...