Vil hjem til mor og bo!

Har et barn på 4 år. Kalder barnet Bølle, så jeg ikke skal skrive han/hun osv. Pt bor Bølle hjemme ved sin far, ikke med min gode vilje vel og mærket, men sådan er det blevet bestemt.

Det skal lige siges at både mig og farmand er lige egnet til at have Bølle, så det er ikke derfor!

Nå, men Bølle kommer så hjem til mig hveranden weekend,og er meget glad for at komme HJEM som Bølle selv siger. Og trives utrolig godt hele weekenden. Men når vi kommer til søndag bliver Bølle MEGET sur og vil ikke hjem til farmand. Skriger, græder, bider, sparker, slår og gemmer sig! Jeg bor ikke andet end en spytklat fra far, men vi gør meget ud af at gøre det til en hygge tur så oplevelsen med at blive afleveret føles så god som mulig.

Når vi ankommer hos far bliver Bølle mere eller mindre ængstelig og hiver fat i mig og vil ikke slippe, siger at h*n vil hjem til mor igen og at far er dum og h*n hader sin far. Far står i disse situationer og GRINER af Bølle. Jeg vælger ikke at begynde og råbe og skrige af far som jeg egentlig helst har lyst til, men bider det i mig og går og bander for mig selv på vej hjem igen.

Bølle og mig snakker sammen hverdag i telefon og for det meste får jeg udtalelser som; mor, hvorfor må jeg ikke bo ved dig, er det fordi du ikke kan lide mig?

Farmanden ringede til mig i dag og fortalte at han var ved at være godt træt af at hører på det og nu måtte jeg sgu mande mig  op og sige til bølle at sådan var det bare og det ville aldrig blive ændret! - Dette havde vi så en længere diskution om da jeg ikke mener det er måden at ændre det på. 

Vil selvfølgelig gøre alt hvad der står i min magt for at få Bølle her hjem, men ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad

Vi har været i retten om bopælen og den tilfaldte far da han "Har sin familie og sit bagland meget tæt på sig" Det er grunden til at han "vandt" - Nu er det så bare sådan at min mor er død og jeg har ikke kendskab til min far, så reelt set vil jeg så aldrig have en chance for at vinde en evt retsag da jeg ikke har min familie. Mine bedsteforældre er væk og begge mine forældre var/er enebørn så der er der heller ikke noget at komme efter. 

Jeg ved godt jeg ikke burde bande, men for helvede og sgu da også.. Hvad i alverden skal jeg gøre?!

Anonym skriver:

Har et barn på 4 år. Kalder barnet Bølle, så jeg ikke skal skrive han/hun osv. Pt bor Bølle hjemme ved sin far, ikke med min gode vilje vel og mærket, men sådan er det blevet bestemt.

Det skal lige siges at både mig og farmand er lige egnet til at have Bølle, så det er ikke derfor!

Nå, men Bølle kommer så hjem til mig hveranden weekend,og er meget glad for at komme HJEM som Bølle selv siger. Og trives utrolig godt hele weekenden. Men når vi kommer til søndag bliver Bølle MEGET sur og vil ikke hjem til farmand. Skriger, græder, bider, sparker, slår og gemmer sig! Jeg bor ikke andet end en spytklat fra far, men vi gør meget ud af at gøre det til en hygge tur så oplevelsen med at blive afleveret føles så god som mulig.

Når vi ankommer hos far bliver Bølle mere eller mindre ængstelig og hiver fat i mig og vil ikke slippe, siger at h*n vil hjem til mor igen og at far er dum og h*n hader sin far. Far står i disse situationer og GRINER af Bølle. Jeg vælger ikke at begynde og råbe og skrige af far som jeg egentlig helst har lyst til, men bider det i mig og går og bander for mig selv på vej hjem igen.

Bølle og mig snakker sammen hverdag i telefon og for det meste får jeg udtalelser som; mor, hvorfor må jeg ikke bo ved dig, er det fordi du ikke kan lide mig?

Farmanden ringede til mig i dag og fortalte at han var ved at være godt træt af at hører på det og nu måtte jeg sgu mande mig  op og sige til bølle at sådan var det bare og det ville aldrig blive ændret! - Dette havde vi så en længere diskution om da jeg ikke mener det er måden at ændre det på. 

Vil selvfølgelig gøre alt hvad der står i min magt for at få Bølle her hjem, men ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad

Vi har været i retten om bopælen og den tilfaldte far da han "Har sin familie og sit bagland meget tæt på sig" Det er grunden til at han "vandt" - Nu er det så bare sådan at min mor er død og jeg har ikke kendskab til min far, så reelt set vil jeg så aldrig have en chance for at vinde en evt retsag da jeg ikke har min familie. Mine bedsteforældre er væk og begge mine forældre var/er enebørn så der er der heller ikke noget at komme efter. 

Jeg ved godt jeg ikke burde bande, men for helvede og sgu da også.. Hvad i alverden skal jeg gøre?!

sikke noget, hvor længe siden at bølle flyttede hjem til Far ?

Altså det med om at faren har familien bag sig, forstår jeg ikke, hvorfor skulle det gøre ham til en bedre forældre end en uden familie, så er du sikker på det er grunden til at han "vandt" ?

Nu hvor barnet selv giver sin mening til kende, vil jeg mene at sagen er en anden, men måske du skulle undersøge nærmere hvorfor det er at bølle mener at far er ond ? hvad gør far ?

Anonym skriver:

Har et barn på 4 år. Kalder barnet Bølle, så jeg ikke skal skrive han/hun osv. Pt bor Bølle hjemme ved sin far, ikke med min gode vilje vel og mærket, men sådan er det blevet bestemt.

Det skal lige siges at både mig og farmand er lige egnet til at have Bølle, så det er ikke derfor!

Nå, men Bølle kommer så hjem til mig hveranden weekend,og er meget glad for at komme HJEM som Bølle selv siger. Og trives utrolig godt hele weekenden. Men når vi kommer til søndag bliver Bølle MEGET sur og vil ikke hjem til farmand. Skriger, græder, bider, sparker, slår og gemmer sig! Jeg bor ikke andet end en spytklat fra far, men vi gør meget ud af at gøre det til en hygge tur så oplevelsen med at blive afleveret føles så god som mulig.

Når vi ankommer hos far bliver Bølle mere eller mindre ængstelig og hiver fat i mig og vil ikke slippe, siger at h*n vil hjem til mor igen og at far er dum og h*n hader sin far. Far står i disse situationer og GRINER af Bølle. Jeg vælger ikke at begynde og råbe og skrige af far som jeg egentlig helst har lyst til, men bider det i mig og går og bander for mig selv på vej hjem igen.

Bølle og mig snakker sammen hverdag i telefon og for det meste får jeg udtalelser som; mor, hvorfor må jeg ikke bo ved dig, er det fordi du ikke kan lide mig?

Farmanden ringede til mig i dag og fortalte at han var ved at være godt træt af at hører på det og nu måtte jeg sgu mande mig  op og sige til bølle at sådan var det bare og det ville aldrig blive ændret! - Dette havde vi så en længere diskution om da jeg ikke mener det er måden at ændre det på. 

Vil selvfølgelig gøre alt hvad der står i min magt for at få Bølle her hjem, men ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad

Vi har været i retten om bopælen og den tilfaldte far da han "Har sin familie og sit bagland meget tæt på sig" Det er grunden til at han "vandt" - Nu er det så bare sådan at min mor er død og jeg har ikke kendskab til min far, så reelt set vil jeg så aldrig have en chance for at vinde en evt retsag da jeg ikke har min familie. Mine bedsteforældre er væk og begge mine forældre var/er enebørn så der er der heller ikke noget at komme efter. 

Jeg ved godt jeg ikke burde bande, men for helvede og sgu da også.. Hvad i alverden skal jeg gøre?!

Jeg synes du skal få fundet ud af, hvornår i dit område der er advokathjælp på biblioteket. Den advokat kan hjælpe dig videre - for det er ganske simpelt en løgn at det er pga hans tætte familieforhold, at han har bopælsretten. Enten en fabrikeret løgn, eller også er det et fejlskøn fgra en sagsbehandler, der har lidt for meget om ørene.

Har aldrig, i mit 31 årige liv hørt om nogen forældre der mistede bopælsretten, udelukkende baseret på hvor tæt den respektive familie var. Aldrig. Og jeg kender godt nok en del skilsmissebørn/forældre. 

Har du prøvet at snakke med Bølle om hvorfor det er sådan? Måske du vil kunne finde frem til en speciel begivenhed der har fået Bølle til at sætte grænsen?

Krydser fingre, for dig, for din eks - men især for Bølle

Kære du

 

Jeg har ikke selv stået i din situation med at være skilt og børn der bor hver for sig...men jeg tænker lidt på hvad jeg selv ville gøre og dem der nu har prøvet/er igennem situationer som dette må endelig ikke tro jeg er dum eller naiv...

Jeg ville nok starte i institutionerne. Høre dem om hvordan det går med Bølle. Er Bølle tryg og fungerende? Ytre Bølle noget om hjemmet, noget som Bølle ikke kan lide eller som gør han/hende ked?

Finde en sagsbehandler og spørge mig frem efter om man kan få en terapeut på Bølle og finde ud af hvad det er barnet helt reelt ytre at det gerne vil...og hvad det lille pus bryder sit hovedet med og så tale med faderen også hvis det kan lade sig gøre at tale med ham selvfølgelig! Jeg mener hvis i bor en spytklat fra hinanden kan hans familie så ikke lige så godt være dit netværk som det kan være Bølles fars? Det handler jo om Bølle og jeg regner da med at familien vil være der for Bølle uanset om barnet bor hos dig eller far...Hvis ikke, så er det jo ikke fordi de er der for Bølle!

Jeg ved ikke om dette her overhovedet er brugbart for dig men jeg ønsker for Jer og allerhelst for Bølle at alt ordner sig og at Bølle bliver et glad barn igen -det er det absolut vigtigste her!!

kram til dig og Bølle!

Anonym skriver:

Har et barn på 4 år. Kalder barnet Bølle, så jeg ikke skal skrive han/hun osv. Pt bor Bølle hjemme ved sin far, ikke med min gode vilje vel og mærket, men sådan er det blevet bestemt.

Det skal lige siges at både mig og farmand er lige egnet til at have Bølle, så det er ikke derfor!

Nå, men Bølle kommer så hjem til mig hveranden weekend,og er meget glad for at komme HJEM som Bølle selv siger. Og trives utrolig godt hele weekenden. Men når vi kommer til søndag bliver Bølle MEGET sur og vil ikke hjem til farmand. Skriger, græder, bider, sparker, slår og gemmer sig! Jeg bor ikke andet end en spytklat fra far, men vi gør meget ud af at gøre det til en hygge tur så oplevelsen med at blive afleveret føles så god som mulig.

Når vi ankommer hos far bliver Bølle mere eller mindre ængstelig og hiver fat i mig og vil ikke slippe, siger at h*n vil hjem til mor igen og at far er dum og h*n hader sin far. Far står i disse situationer og GRINER af Bølle. Jeg vælger ikke at begynde og råbe og skrige af far som jeg egentlig helst har lyst til, men bider det i mig og går og bander for mig selv på vej hjem igen.

Bølle og mig snakker sammen hverdag i telefon og for det meste får jeg udtalelser som; mor, hvorfor må jeg ikke bo ved dig, er det fordi du ikke kan lide mig?

Farmanden ringede til mig i dag og fortalte at han var ved at være godt træt af at hører på det og nu måtte jeg sgu mande mig  op og sige til bølle at sådan var det bare og det ville aldrig blive ændret! - Dette havde vi så en længere diskution om da jeg ikke mener det er måden at ændre det på. 

Vil selvfølgelig gøre alt hvad der står i min magt for at få Bølle her hjem, men ved ikke hvordan jeg skal bære mig ad

Vi har været i retten om bopælen og den tilfaldte far da han "Har sin familie og sit bagland meget tæt på sig" Det er grunden til at han "vandt" - Nu er det så bare sådan at min mor er død og jeg har ikke kendskab til min far, så reelt set vil jeg så aldrig have en chance for at vinde en evt retsag da jeg ikke har min familie. Mine bedsteforældre er væk og begge mine forældre var/er enebørn så der er der heller ikke noget at komme efter. 

Jeg ved godt jeg ikke burde bande, men for helvede og sgu da også.. Hvad i alverden skal jeg gøre?!

Ring til stf og få råd og vejledning eller kontakt mødrehjælpen de har også rådgivere som kan hjælpe dig. Det er en svær ting da bølle jo vil se dig som den dumme eftersom bølle ik må være ved dig. Syns da bestemt du skal forsøge at få bølle hjem. Og må indrømme kan ik se hvad bagland har med god forældre at gøre.

Jeg tænker, at far måske er en udmærket far, men en 4 årig har ofte meget brug for sin mor, og hver anden weekend er meget sjældent at se sin mor!

Selvom en mor og en far kan være lige gode forældre er små børn ofte tættere knyttet til deres mor. (Det er rent biologisk og det kan ligestilling bare ikke ændre på)

Jeg ville nok i første omgang søge mere samvær. I bor så tæt på hinanden, så lille bølle først og fremmest kunne være hos sin mor fx hver onsdag til torsdag eller lignende.

Jeg ved godt det er bopæl du spørger ind til, men måske er mere samvær vejen frem i første omgang.

Hvis i bor så tæt på hinanden hvorfor så ikke bede om mere samvær?? Jo mere samvær i har jo nemmere bliver det at få ændret bopælsretten.

i virkeligheden kunne i have 7/7 ordning når i bor så tæt og så ville det jo være ligegyldigt med bopælsretten.

synes da du skal starte med at få udvidet samværet til mere end hver anden weekend.

Sisse