Ja, det er mig... 
Silas er begyndt i dagpleje i dag og vi synes at han var så god til bare at falde til at, vi besluttede os for at jeg gik hjem i nogle timer og overlod Silas til hans nye "andet hjem"
Men det murrer i maven og her er alt for stille... Jeg er lige kommet hjem dernede fra.. Men alligevel føler jeg det helt forkert, samtidig med at jeg synes det er super dejligt at han falder så godt til!
Min lille bitte baby er bar blevet så stor på så kort tid... Og jeg synes slet ikke at jeg kan følge med... Men hold op hvor er det også bare dejligt at han bliver større, stærkere og mere modig på at opleve verdenen på egen hånd... Så har jeg jo gjort noget rigtigt 
Anders har tidligt fri, så vi har lige aftalt at vi begge henter Silas når Anders kommer hjem... Bliver spændende...
Bare en lille opdatering herfra 
Anmeld
