Først vær sød at huske jeg gerne vil være anonym. 
Jeg elsker min kæreste rigtig meget! Men hvor er jeg dog træt af ham lige nu. 
I løbet af det sidste stykke tid synes jeg at han er blevet mere fjern overfor mig; det er mig der skal kysse, give kram eller sige "jeg elsker dig" først.
Vi har en fælles veninde som vi begge kan slås FOR SJOV med, men de to "slås", eller driller hinanden, mere end de gør med mig og giver mig en følelse af at være det tredje hjul.
Min far har for et stykke tid siden tilbudt at lave et forældrekøb og jeg blev rigtig glad, men min kæreste virkede egentlig ligeglad. Vi aftalte dog alligevel med min far at vi skulle ud og kigge på et muligt hus idag.
I går havde vi en snak om at jeg følte at han trak sig væk fra mig og mod hende. Jeg havde håbet at det ville få ham til at tage det lidt med ro sammen med os så jeg igen kunne føle at det var mig der er hans kæreste og ikke hende, men da min kæreste kom hjem fra arbejde idag fandt jeg ud af at han havde aftalt at han skulle komme hen til hendes arbejdsplads når hun havde fri, for de "havde noget at tale om" og så ville de komme herhjem bagefter. 
Da min far så kom valgte min kæreste at sige at han ikke ville med ud at kigge på huset - og blev herhjemme sammen med vores veninde. 
Da vi sad og spiste blev vi enige om at den ene skulle følge hende til bussen mens den anden skulle sørge for at vores barn kom i bad. Det er egentlig min kærestes tur til at putte idag, men i stedet for at blive hjemme og sørge for at vores barn bliver badet og kommer i seng til ordentlig tid sagde han at han ville følge hende til bussen og så putte barnet når han kom hjem.
Jeg er bare så ked af det lige nu og bange for at vores forhold er ved at gå i stykker.
Anmeld