Til jer som har børn der IKKE sover igennem !

Altså jeg husker tydeligt at vi blev ved med at tage vores datter op og holde hende lidt. Og hun fandt hurtigt ud af at hun bare skulle skrige så kom hun op igen hvor tingene skete. En aften sagde jeg til min kæreste: Nu tager jeg kampen!

Så blev jeg nede hos hende, strøg hende over håret og fastholdt at hun skulle blive i sin seng og at hun IKKE kom op igen. Det tog nogle aftener, men siden den aften (hun er 2år og 7mdr nu) har hun vidst at når hun er blevet puttet, så er hun PUTTET! Hun må gerne kalde på os, men hun kommer ikke op igen. Selvfølgelig har der været nætter hvor hun måske har drømt noget uhyggeligt og er kommet ind til os, men ellers ikke.

MKBP skriver:

Hej

Sagen er den at Karla er 11 mdr og sover stadig ikke igennem. Hun vågner mange gange (5-10 gange) - nogen gange er det bare sutten der skal gives, andre gange stiller hun sig op og skal lægges ned og falder først i søvn når man har siddet der lidt. Tit vågner hun så igen, når man går ud af værelset og så er det enten at starte forfra eller tage hende med ind i vores seng...-hvilket er det der ofte sker, fordi jeg simpelthen ikke gider blive ved, især når jeg selv er træt.

Nå men nu starter jeg på job på mandag og jeg gruer jo lidt for hvordan jeg lige klarer job om dagen og natteroderi med hende. Så mit spørgsmål er til jer: Hva gjorde I da I startede på job ? Tog i konsekevent h*n ind til jer eller tog I tyren ved hornene og insistrede på at h*n blev i sengen og i såfald hvordan greb I det an ?? Eller noget helt trejde ?!

På forhånd tak !

//Mette

Nej, der var jo ikke andet at gøre end at fortsætte. Vi har aldrig taget børnene ind i sengen til os. De få gange, vi har prøvet, har ingen af os fået sovet, så det er ingen løsning for os. Nogen gange har jeg været ved at eksplodere, når jeg måtte op for 6. gang og vidste, at nu var der bare en time til vækkeuret ringer. Men må man, så må man.

Storesøster har sovet fint fra 8 mndr. Lillebror sover kun igennem nogen gange - og han er nu 2 år og 3 mndr. Vi har lige opdaget, at han ligger og gnider sig en del på arme, ben, mave osv. Så vi er begyndt at eksperimentere med at smøre ham godt ind med fugtighedscreme (uden parfume og parabener osv) lige før, han får nattøj på. Det ser ud, somom det måske begynder at hjælpe, så det kan godt være, at det ret og slet er tør hud, som klør, som får ham til at sove uroligt. Han har aldrig haft eksem eller kløet sig på dagtid, så vi har ikke tænkt over det, men jeg mærker, at han bliver roligere, når vi har smurt om aftnen, så nu krydser vi fingre for, at vi har fundet løsningen...

Jeg håber, I også snart finder løsningen hos jer. Men jeg fik at vide ved SP, at næsten halvdelen af alle børn ikke sover igennem hver nat, når de fylder 2 år. Så det er ikke så unormalt....

Vi har kæmpet med Daniel og gør det stadig, men har hjulpet rigtig meget at han er startet i dagpleje, holde konsekvent fast i rutine og fast rytme, og at det er os som bestemmer. Er mega hårdt men bærer frugt han bliver puttet, og bliver ikke taget op igen, og han rejser sig op i sengen, og vi lægger ham ned igen. Og tager tid også om natten men er klar forbedring, især det han ved at uanset hvor meget han skaber sig så får han ikke sin vilje. Nu er vi nede på 2-5 gange hver nat, næste skridt bliver afvænning af flasken.
Håber det bliver bedre, har du evt prøvet at der også Kan sidde og leges i sengen, så sengen bliver et rart sted, det hjalp også os, og så det at putte når de bliver trætte uden at blive overtræt, men kan være svært at finde det magiske tidspunkt, og heller ikke altid det lykkedes for os

MKBP skriver:

Hej

Sagen er den at Karla er 11 mdr og sover stadig ikke igennem. Hun vågner mange gange (5-10 gange) - nogen gange er det bare sutten der skal gives, andre gange stiller hun sig op og skal lægges ned og falder først i søvn når man har siddet der lidt. Tit vågner hun så igen, når man går ud af værelset og så er det enten at starte forfra eller tage hende med ind i vores seng...-hvilket er det der ofte sker, fordi jeg simpelthen ikke gider blive ved, især når jeg selv er træt.

Nå men nu starter jeg på job på mandag og jeg gruer jo lidt for hvordan jeg lige klarer job om dagen og natteroderi med hende. Så mit spørgsmål er til jer: Hva gjorde I da I startede på job ? Tog i konsekevent h*n ind til jer eller tog I tyren ved hornene og insistrede på at h*n blev i sengen og i såfald hvordan greb I det an ?? Eller noget helt trejde ?!

På forhånd tak !

//Mette

Nu har jeg ikke selv været i den situation, da min datter kun er 7 mdr.

Men mit råd er, at du skal stå fast! Bliv ved med at lægge hende ned i hendes egen seng, og gå ud af værelset igen.. Og gentag det, til hun er faldet helt hen, og hvis hun så vågner igen, så gentager du det hele igen! Tror sgu det er det eneste der virker... For ellers ved hun jo, at hvis bare hun bliver ved, så kommer mor og tager mig med ind i seng! Og det er jo dejligt Så tror man skal være standhaftig....

Jeg kunne have skrevet dit indlæg selv. Jeg har en dreng på 2 år som absolut ikke sover igennem, og heller ikke tæt på. 

Men jeg nægter a lade ham græde sig i søvn, har prøvet det én aften og det er det mest modbydelige jeg kunne gøre mod ham og mig selv for den sags skyld. 

Lige for tiden går det virkelig dårligt, så jeg sætter mig ved siden a sengen, og hvisker lidt hvis han blir urolig, ellers bare så han kan mærke a jeg er der. Det tager laaang tid, men vi undgår begge a skrige og græde og være mega frustreret. 

Han vågner om natten, hvor jeg nogengange må sætte mig lidt også. 

 

 

Har desværre ikke et godt råd da jeg selv står midt i det, men jeg gør hvad der føles bedst. Mærk din mavefornemmelse

MilleMus1988 skriver:

her har vi en dreng der sover igennem, og det har han gjort siden han var små 7 måneder og det gør han nok også kun fordi vi tog kampen op

vores SP sagde at vi sku prøve simpelthen at lade ham græde ud .
han VED at vi var lige ved siden af og han kunne høre os , men når han begyndte at græde så lod vi ham simpelthen græde, vi gik ind en gang imellem, gav ham sutten og lagde ham igen sådan blev vi bare ved!
og 2 nætter efter forstod han pointen , for siden da hvis han er vågnet har han kun lige kaldt, og så svare vi ham ved at sige vi er her eller godnat eller sådan noget, og så lægger han sig igen og sover videre han er idag 20 måneder

Tak for svar

Jeg prøvede igår...! Hun fik sin flaske, blev lagt i seng og jeg sad hos hende indtil hun var faldet godt hen (ligesom jeg plejer og jeg synes det er hyggeligt at nyde den sidste stund med hende, indtil hun er i drømmeland) Men da jeg så gik ud, fløj hun jo op og græd....-jeg blev udenfor døren i ca 2 min og gik ind og lagde hende ned og sagde godnat - dette gentog vi 3 gange og så SOV hun (nok mest af udmattelse...) Et par timer efter var den gal igen, - hun stod op og jeg prøvede - FORGÆVES - i lang tid, men hun ville bare ingenting, så jeg gav op... Havde lagt en madras ind på gulvet, ved siden af hendes tremmeseng (så vi ikke skulle ud af hendes værelse) og der lå vi så, og pigen faldt i søvn i min arme... Omkring kl. 1 vågnede jeg (meget smadret i kroppen !!!) og tænkte at nu måtte hun tilbage i hendes seng, - det gik fint ! Men, men kun en halv times tid, så var den gal igen. Denne gang prøvede jeg så at fjerne sengeranden, ud mod min madras, så hun kunne ane mig i tusmørket og jeg kunne holde hendes hånd....-pigen faldt i søvn igen. En times tid senere var den gal igen og jeg gav op - helt og adeles !! Jeg kapitulerede og vi gik ind i soveværelset og sov i dobbeltsengen  Hun sover også der meget uroligt, men idet jeg ligger helt op ad hende, kan jeg hurtigt tysse hende ned og vi kan sove videre. Ca. kvart over 6 vågner hun med skrig og skrål og hele morgenen er hun pyldret... Ved godt det måske er ilde hørt, men jeg var sgu lettet da jeg afleverede hende til dp'en... Jeg er pt træt, ked af det, irriterret, bekymret og frygter stadig start på job på mandag !!

Jeg tror måske at jeg vil ha tjekket hendes øre...

//Mette

raca skriver:

jeg er så inderligt modstander af at børn skal græde... også om natten.. hvor forældrene høre det men fravælger og handle på det..

jeg fatter det ikke,

vis barnet slår sig HANDLER gode forældre på det.

hvis barnet er sulten HANLER forældrene på det...

hvis barnet har andre Behov så handler gode forældre på det..

 

men hvis barnet græder om natten ja så er det ok og lade dem græde forde de ikke skal blive forvent.. hvad er deet der gør det ok... 

 

sover barnet bedre i jeres seng?

sover barnet gennerelt dårligt.

hvordan er opvågnings mønstret?.. hvornår starter det?

jeg mener der er 2 mugligheder

enten væske på mellemøret.. prøv og tænk hvis man overser det og lader ungen skrige..

eller så er det behovet for nærhed og trykhed. der sikker stiger i forbindelse med VG start...

det ene kan lægen fikse.. og tja den 2 er svær.. nogle vil underkende behovet for fysisk kontakt..og lade barnet græde.. andre ville reagere på det og ænde sove aragmenet.. så alle fik mest mugligt søvn.. men hvor man stadig anderkendte barnets behov for tykhed og nærhed..

 

mine børn har ikke sovet specielt godt... de sover igennem såm ca 3 årige..  men lærte og skifte seng selv da de var omkring 2.. så nu her er det ikke hver nat jeg er oppe...

Tak for svar

Jeg har tænkt tanken om det kunne være ørene, - men om dagen er der jo ikke noget, når hun skal sove i barnevognen og hun tar sig ikke til ørene og jeg fornemmer ikke at hun skulle ha problemer med at høre.

Gid de kunne snakke og fortælle hvad der var galt

//Mette

MKBP skriver:

Tak for svar 

Det er også min plan...-og har også prøvet, men kender du det at man er helt vildt træt selv og giver op på et tidspunkt

Tror også det bliver dét vi gør (læs: JEG gør, manden snorksover jo og hører intet...)

//Mette

'ihh har slet ikke fået nonfi på at du havde skrevet...

Men jo.. Jeg udskød det også maaange gange fordi jeg selv var så smadret...

Her blev det også mig der tog kampen..(de har det sku lidt for let de kære mænd )

Men håber det vil hjælpe, så du snart får en dejlig lang nattesøvn igen ;D

RGN skriver:

Jeg er jo en af dem, som nægtede at lade min søn græde sig i søvn.

Han må gerne klynke og brokke sig. Men han skal ikke falde ulykkelig i søvn.

Han sov igennem, da han var 14 mdr.

Hvis han havde behov for, at sove i min seng, udtrykte han, at han havde brug for den tryghed. Den fik han så naturligvis.

Jeg er af den holdning, at det kan være yderst belastende for børns basale tryghed og tillid, hvis man afviser dem, når de har allermest brug for en. Hvilket ofte er om aften/natten.

ALLE børn begynder en dag, at sove igennem.

Du har ret !! :-) Men hvor er det hårdt når man står i det.

Jeg har jo prøvet alverdens ting med Loke og jeg er i hvert fald kommet frem til, at sengen skulle være fyldt med sutter. Gerne 5-6 stykker, så han i søvne ikke kunne undgå, at finde en og ikke behøvede at vågne helt op fordi han havde så få, at de blev væk i sengen.
Der skulle være lys. Ikke for meget og ikke for lidt.
Han skulle have adgang til lidt legetøj, bamser og en bog. Det udgjorde både tryghed, men også at hans seng var et hyggeligt sted. (Det gør jo ikke noget, at børn sidder i op til 30 minutter i deres seng og hygger selv, inden de falder i søvn)

Nu kan han så stå ud af sin seng. (Han er nu 26 mdr)
Han har lige lært det og de sidste par dage har han haft lidt mere brug for mig om aften/natten. Men han sover stadig det meste af natten. Vågner max 1 gang og kommer så ind til mig.

Og han er naturligvis velkommen.

Tak for svar

Den med sutterne har jeg tjek på - pt har hun 4 stks

Lyset har jeg tænkt på - for lige nu har hun ingen lys om natten, så det vil jeg bestemt lige overveje !!

Jeg har prøvet med en bamse (som faktisk har lagt hos hende siden hun var helt lille), men den "slås" hun bare med, i stedet for at putte med den. Og sådan som hun roder rundt og kaster sig rundt i senge, så tænker jeg at ligefrem legetøj eller en lille bog, ville irritere hende, hvis hun kom til at lægge ovenpå dem..?!?

Åh det er ikke let

//Mette

raca skriver:

jeg er så inderligt modstander af at børn skal græde... også om natten.. hvor forældrene høre det men fravælger og handle på det..

jeg fatter det ikke,

vis barnet slår sig HANDLER gode forældre på det.

hvis barnet er sulten HANLER forældrene på det...

hvis barnet har andre Behov så handler gode forældre på det..

 

men hvis barnet græder om natten ja så er det ok og lade dem græde forde de ikke skal blive forvent.. hvad er deet der gør det ok... 

 

sover barnet bedre i jeres seng?

sover barnet gennerelt dårligt.

hvordan er opvågnings mønstret?.. hvornår starter det?

jeg mener der er 2 mugligheder

enten væske på mellemøret.. prøv og tænk hvis man overser det og lader ungen skrige..

eller så er det behovet for nærhed og trykhed. der sikker stiger i forbindelse med VG start...

det ene kan lægen fikse.. og tja den 2 er svær.. nogle vil underkende behovet for fysisk kontakt..og lade barnet græde.. andre ville reagere på det og ænde sove aragmenet.. så alle fik mest mugligt søvn.. men hvor man stadig anderkendte barnets behov for tykhed og nærhed..

 

mine børn har ikke sovet specielt godt... de sover igennem såm ca 3 årige..  men lærte og skifte seng selv da de var omkring 2.. så nu her er det ikke hver nat jeg er oppe...

Børn der ikke har et fuldt sprog udtrykker sig mest ved gråd, det er den eneste måde de kan "sige fra på" - Det kan jeg da i hvertfald se med min datter.. Der er ikke langt fra latter til gråd eller omvendt.. Det er hendes måde at reagere ¨på hvis hun ikke liiige får sin vilje..

Så jeg synes ikke man er nogen dårlig mor bare fordi ,man lader dem græde lidt.. Man lærer dem tværtimod at vi elsker dem, men man altså ikke altid kan komme ved den mindste klynk.. Og det er altså IKKE fordi vi ikke elsker dem

Man kender jo sine børn, og derfor kender man også barnets gråd, man kan høre om det bare er klynk eller om det er fordi de virkelig har brug for mor eller far.. Det kan vi i hvertfald tydelig høre på vores pige...

Så så længe man ved at der er tør ble, ingen sult eller tørst, har fået udelukket div. sygdomme, så tager de altså ikke skade af at græde lidt..

Men det er så bare min mening