Hvornår stopper smerten?

Nogle kan måske gætte hvem jeg er men venligst ikke bryd min ano... Jeg har næsten lige født og fra dagen efter gik forholdet fuldastændig over styr:/ få dage gammel valgte faren at forlade hospitalet - han havde et sprogbrug jeg ikke acceptere slet ikke foran barnet så sagde han skulle stoppe det eller skride og han skred så.. Han kom dog tilbage men gik i seng inde på stuen uden godnat eller noget jeg sov alene ved barnet på neontal... Han har ikke på er eneste tidspunkt ville sidde i min seng mens jeg var indlagt ... Han er nu fraflyttet og selvom jeg ved det er bedst for alle der er slut så synes jeg ikke jeg bruger tiden på andet end at tude jeg ved han elsker barnet men han bare er skide dårlig til at tilsidesætte sig selv og ønsker ikke mit barn skal vokse op og føle sig usikker på sin far.. Men derfra og til at face verdenen som nybagt mor der så også er blevet enlig er simpelthen skide hårdt:/ nætterne hvor man er oppe og amme, da navlen faldt af osv det gør så skide ondt at være alene ved ikke hvad jeg vil med dette indlæg udover at få tingene luftet.. Gode råd modtage gerne.. Hilsen en meget meget nybagt mor

Det er bare SÅ hårdt a blive mor og hvis du samtidig står alene, må det være forfærdeligt.. Kan godt forstå dig.

Synes også vi havde mange startproblemer og læst noget meget klogt, som har holde os oppe: Man skal under ingen omstændigheder gå fra hinanden før barnet er 2 år.

Synes i skulle prøve a give det en chance, snakke med sundhedsplejerken om a i virkelig har startproblemer og så prøve a mødes på midte, snakke pænt til hinanden og aftale hvad i hjælper hinanden med.

 

Jeg kan godt forstå du er ked af det, for det er jo en drøm der lige er brast og det er svært at acceptere, selvom det måske er det bedste for dig og din lille nyfødte.

Jeg ved desværre ikke hvornår din smerte stopper, det er jo forskelligt fra person til person men den gør det lige pludselig og jo mere forelsket du bliver i lille ny jo mere forsvinder følelserne for din x.

Vi er jo heldigvis herinde, så brug os til at læsse af på, alt det du orker.

Knus og tanker til dig og lille ny.

louiseandersen85 skriver:

Det er bare SÅ hårdt a blive mor og hvis du samtidig står alene, må det være forfærdeligt.. Kan godt forstå dig.

Synes også vi havde mange startproblemer og læst noget meget klogt, som har holde os oppe: Man skal under ingen omstændigheder gå fra hinanden før barnet er 2 år.

Synes i skulle prøve a give det en chance, snakke med sundhedsplejerken om a i virkelig har startproblemer og så prøve a mødes på midte, snakke pænt til hinanden og aftale hvad i hjælper hinanden med.

 

Men man skal vel under ingen omstændigheder blive i noget der er ulykkeligt og ødelæggende?? Det er ikke noget der vupti er opstået jeg håbede bare vi kunne kæmpe os igennem

Leneur skriver:

Jeg kan godt forstå du er ked af det, for det er jo en drøm der lige er brast og det er svært at acceptere, selvom det måske er det bedste for dig og din lille nyfødte.

Jeg ved desværre ikke hvornår din smerte stopper, det er jo forskelligt fra person til person men den gør det lige pludselig og jo mere forelsket du bliver i lille ny jo mere forsvinder følelserne for din x.

Vi er jo heldigvis herinde, så brug os til at læsse af på, alt det du orker.

Knus og tanker til dig og lille ny.

Det er nemlig det at man har den pokkers drøm der bare er knust i tusind stykker og det er det der gør ondt... Gør ikke ondt forholdet til ham er slut er illusionen og hvordan han var engang der gør super ondt:/

Anonym skriver:

Men man skal vel under ingen omstændigheder blive i noget der er ulykkeligt og ødelæggende?? Det er ikke noget der vupti er opstået jeg håbede bare vi kunne kæmpe os igennem

Nej selvfølgelig skal man ikke blive. 

Men må sige det så er ærgeligt a sætte et barn i verden hvis problemerne har været der længe  

Anonym skriver:

Det er nemlig det at man har den pokkers drøm der bare er knust i tusind stykker og det er det der gør ondt... Gør ikke ondt forholdet til ham er slut er illusionen og hvordan han var engang der gør super ondt:/

Jeg kender det godt men giv dig selv lov til at være ked af det og få grædt alt det du kan, få ham skældt ud og bandet langt væk indtil du ikke har mere tilbage i kroppen, så kommer det nemlig til at gå lynende hurtigt.