Føler mig utilstrækkelig :-(

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

657 visninger
9 svar
0 synes godt om
28. januar 2012

Anonym trådstarter

Hej piger!

Puha - endnu en af de dage, hvor tankerne får frit løb og jeg bliver i tvivl om mit eksistensgrundlag

Jeg er studerende og prøver netop nu 3 uddannelse. Jeg føler mig ikke til rette i det, men ved heller ikke hvad jeg ellers skulle! Jeg lever ikke op til mine egne forestillinger om en god kæreste eller en god mor. Jeg er overvægtig og KAN ikke tabe mig.

Mit humør svinger helt vanvittigt. Jeg føler bare at hele livet er en kamp om overlevelse og jeg føler mig virkelig sjældent tilfreds og lykkelig. Jeg er typen, som skifter ud konstant. Vi har flyttet 4 gange på 4 år og er klar på at flytte igen. Kigger på nye uddannelser, hundehvalpe og tøj HVER dag. Jeg kan IKKE leve i nuet - aarrhh!

Jeg har gået til psykolog i et halvt års tid, men synes ikke rigtig at det giver noget, så droppede det her før jul.

Hvad pokker skal jeg gøre? Er der andre, som har det sådan?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. januar 2012

Anonym trådstarter

Den forsvandt hurtigt. Er der ingen, som har/har haft det sådan eller som har nogle gode råd til mig?

Anmeld

28. januar 2012

Sitrani

Anonym skriver:

Hej piger!

Puha - endnu en af de dage, hvor tankerne får frit løb og jeg bliver i tvivl om mit eksistensgrundlag

Jeg er studerende og prøver netop nu 3 uddannelse. Jeg føler mig ikke til rette i det, men ved heller ikke hvad jeg ellers skulle! Jeg lever ikke op til mine egne forestillinger om en god kæreste eller en god mor. Jeg er overvægtig og KAN ikke tabe mig.

Mit humør svinger helt vanvittigt. Jeg føler bare at hele livet er en kamp om overlevelse og jeg føler mig virkelig sjældent tilfreds og lykkelig. Jeg er typen, som skifter ud konstant. Vi har flyttet 4 gange på 4 år og er klar på at flytte igen. Kigger på nye uddannelser, hundehvalpe og tøj HVER dag. Jeg kan IKKE leve i nuet - aarrhh!

Jeg har gået til psykolog i et halvt års tid, men synes ikke rigtig at det giver noget, så droppede det her før jul.

Hvad pokker skal jeg gøre? Er der andre, som har det sådan?



Først OP MED HUMØRET! Det første jeg tænkte på da jeg læste dit indlæg var, at du helt sikkert bruger dét at kigge på nyt tøj, hundehvalpe osv. hver dag, som et substitut for noget andet...? Der er noget du føler du mangler..?

Det virker som om du flygter fra ting, ved at flytte fra sted til sted.. Har jeg ret?

Anmeld

28. januar 2012

stud mor

Det lyder slet ikke sjovt. Jeg har godt nok ikke haft den sådan, men jeg bliver ikke på en uddanelse hvis jeg ikke føler at jeg vil være lykkelig i arbejdet efter. Jeg er igang med min 4 uddanelse og det er lige mig

Hvis jeg er trist hjælper det rigtig meget for mig at høre glad musik og lave nogle af de ting man ellers ikke gider som vake ovn, jeg bliver så glad når det er overstået og føler jeg så har udrættet noget i løbet af dagen.

Håber du snart finder dig til rette i livet. hel og lykke.

 

Anmeld

28. januar 2012

Anonym trådstarter

STN skriver:



Først OP MED HUMØRET! Det første jeg tænkte på da jeg læste dit indlæg var, at du helt sikkert bruger dét at kigge på nyt tøj, hundehvalpe osv. hver dag, som et substitut for noget andet...? Der er noget du føler du mangler..?

Det virker som om du flygter fra ting, ved at flytte fra sted til sted.. Har jeg ret?



Tak jeg ved det faktisk ikke. Jeg føler bare aldrig at ting er nok. Kan altid finde noget bedre. Der skal bare ske noget!

Jeg ved ikke om jeg flygter fra noget. Det er ikke vanvittig langt at vi flytter og har stadig alle mine veninder, familie osv lige i nærområdet.

Jeg tror på en måde at mine forestillinger om livet er urealistiske og er vildt ked af, at jeg ikke bare kan nyde det jeg har!

Anmeld

28. januar 2012

aarhusmor

Jeg har været der og en skønne dag så bliver det bare "nok" for en og man giver slip og lever kun i nuet. Men det er jo let at sige.

Det jeg kan sige er at du skal prøve at slappe af og give dig nogle små mål som du kan nå. Du skal ikke købe dine "substitut" ting for det gør dig ikke glad.

Og lad være med at skam dig over dig selv. Det er lettere at tabe sig, når man kan lide sig selv og føler man stråler. Personligt har jeg altid foretrukket veninder der er imødekommende. Jeg har aldrig tænkt på hvordan de så ud. Så vær glad for dig selv

Anmeld

28. januar 2012

Anonym trådstarter

ark skriver:

Det lyder slet ikke sjovt. Jeg har godt nok ikke haft den sådan, men jeg bliver ikke på en uddanelse hvis jeg ikke føler at jeg vil være lykkelig i arbejdet efter. Jeg er igang med min 4 uddanelse og det er lige mig

Hvis jeg er trist hjælper det rigtig meget for mig at høre glad musik og lave nogle af de ting man ellers ikke gider som vake ovn, jeg bliver så glad når det er overstået og føler jeg så har udrættet noget i løbet af dagen.

Håber du snart finder dig til rette i livet. hel og lykke.

 



Mange tak for svar. Hvilke uddannelser har du været igennem? Jeg er bare sådan i tvivl, men føler at jeg er nødt til at holde fast ellers ender jeg uden uddannelse og det er jo ikke holdbart i den tid vi lever i!

Anmeld

28. januar 2012

Anonym trådstarter

aarhusmor skriver:

Jeg har været der og en skønne dag så bliver det bare "nok" for en og man giver slip og lever kun i nuet. Men det er jo let at sige.

Det jeg kan sige er at du skal prøve at slappe af og give dig nogle små mål som du kan nå. Du skal ikke købe dine "substitut" ting for det gør dig ikke glad.

Og lad være med at skam dig over dig selv. Det er lettere at tabe sig, når man kan lide sig selv og føler man stråler. Personligt har jeg altid foretrukket veninder der er imødekommende. Jeg har aldrig tænkt på hvordan de så ud. Så vær glad for dig selv



I bund og grund er jeg egentlig fint tilfreds med mig selv. Mit vægttab er mere sådan af sundhedsmæssige årsager og for min families skyld - altså sunde vaner.

Jeg har egentlig rigeligt med venner og veninder, men jeg er bare generelt utilfreds. Det er så træls.

Anmeld

28. januar 2012

Annette1985

Kære anonyme    (lagt indlæg comming up...)

Jeg fundere over hvor gammel du er??

Jeg er selv 26 år og er overhoved ikke tilnærmelsesvis færdig uddannet noget som helst.

Jeg har været gået igang med ca. 3  forskellige uddannelser og har taget en HG2 og droppede ud af en HF.. Nu jeg igang med noget nyt..

Jeg har været utrolig frustreret igennem mit liv over det med uddannelse også, for jeg har heller ALDRIG fundet noget jeg var glad ved. Og det er SÅ svært at finde ud af når man træder vande sådan altid på det punkt..

Det jeg er gået igang med nu er lidt et usikkert hop ud i noget jeg aldrig har turde satse på. Det er en ret usandsynlig karriere men man kan lige så godt forsøge hvis det er noget man finder tilfredshed ved.

Jeg har været igennem en del ting- stres, depression.. Med krydderier af livets ellers "søde" (ironisk...) overraskelser til en...

Jeg synes bestemt at du skal fortsætte med at gå til psykolog. Og hvis du ikke føler at du kommer nogle vejne, så er det sandsynligvis fordi du ikke har den rette kemi med din psyk.

Jeg har haft 4 forskellige og den sidste har jeg bare været så glad for og har virkelig udviklet mig.

Og selvfølgelig kan du tabe dig. Det er ikke noget din krop ikke er i stand til, det handler bare om den rette motivation og så at finde den helt rette motionsform for dig. Fx noget du finder sjovt. HVis du ikke gider fitness kan det være du synes det er sjovt at danse eller gå regelmæssigt i svømmehallen.

Og som en i et andet indlægf skriver, så tror jeg at det er rigtigt at man på et tidspunkt rammer et ounkt hvor man bliver træt af at være frustreret og usikker.. Og så tager man nogle førebeslutninger eller lære at tage tingene mere afslappede.

Jeg ved ikke hvor meget mine ord vil hjælpe. Men du er i hvert fald ikke den eneste med sådanne problemer..

VH A i 16. uge

Anmeld

31. januar 2012

stud mor

Anonym skriver:



Mange tak for svar. Hvilke uddannelser har du været igennem? Jeg er bare sådan i tvivl, men føler at jeg er nødt til at holde fast ellers ender jeg uden uddannelse og det er jo ikke holdbart i den tid vi lever i!



jeg startede på tekniskskole som maler, det var ikke så sjovt da jeg kom i en rigtig "bandit klasse" så stoppede efter 14 dage.

Så har jeg gået på social og sundhedsskolen, hvor jeg gik et halvt år, på hjælper uddanelsen. Da jeg var i parktik fandt jeg ud af at det arbejde ville jeg aldrig trives i.

Så tog jeg HF hvorefter jeg begyndte på pædagog sem. hvor jeg også var et halvt år. Men efter mange nye reformer mv oplevede jeg mange stresset pædagoger og besluttede at jeg heller ville være pædagogmedhjælper.

Så begynte jeg på arkitekt uddanelsen hvor jeg bare har det rigtigt sjovt, ingen kedelige bogligefag bare en masse tegning og klippe klistre. Er igang med kandidanten nu.

Det kan være du kan få lidt inspiration til at tage en helt ny uddanelse. 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.