Vi er ved at løbe tør for ideer.
Vi er ved at være SÅ kede af det. Frustreret og SURE. På hinanden bliver vi og på Noah også en gang imellem desværre.
Vi har en søn på 10½ måned og han sover bare SÅ dårligt om natten. Så har han være syg med feber. Så har han været snottet. Så har han hostet. Så er det udviklingen der bliver bearbejdet om natten og så er det ørerne.
De sidste 3 dage har han været på flydende Panodil fordi vi tror (sammen med læger) at han har lidt ondt i dem. Den første nat var det fantastisk for os alle. Noah sov 15½ time! Så han havde brug for det, det bette pus
2. nat sådan lala, en del opvågninger hvor vi måtte ind og putte og gi sut.
3. nat, i nat, HELT forfærdelig. Ind og putte (som i "gamle dage") hvert kvarter/ 20. min. indtil en gang mellem 02 og 03 vil jeg tro. Så prøvede jeg at gi ham noget Panodil fordi jeg tænkte han måske havde ondt. Så flippede han SKRÅT bagud og blev stjernesur. Nå men til sidst fik jeg ham da til at sove. Indtil 6.20 hvor han vågnede igen, grædende (men uden tåre). Vi kan mærke han virker træt, så tager ham med ind i sengen, da vi plejer at kunne få ham til at sove videre inde hos os. Men ikke i dag. Sur dreng.
Står op lidt over 7. SUR dreng. Vil sidde på arm, men det kan ligesom ikke lade sig gøre når der skal laves morgenmad, så han må sidde ligesom han plejer i sin kravlegård (og han plejer at sidde og hygge sig med lejetøj). Men han sidder bare og "råber"/ skriger og er SUR. (???)
Det ender simpelthen med jeg tænder lyset på hans værelse, sætter ham derind, og lukker døren.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op med ham når er er sådan. Mit instinkt siger at det "bare" er hans temperament, i hvert fald her om morgenen. Men jeg ER jo alligevel lidt bange for at der er et eller andet galt. At han måske har ondt eller noget. Og især om natten, synes jeg det er svært hvad søren jeg lige skal stille op.
Jeg er ved at være fuldstændig brændt sammen oven i mit hovede af den manglende nattesøvn og udsigten til snart (som i om 3 uger) at starte på arbejde, hvis nætterne fortsætter sådan her, er simpelthen ikke til at overskue 
Hvad tror I? Er det bare hans temeperament der løber af med ham eller hvad vil I foreslå vi skal gøre?.... Nogen derude der har nogle gode råd? Er det umenneskeligt og forkert hvis man bruger "timeout" over for et barn der ikke engang er et år? Hvad skal man så gør istedet? Det ender jo simpelthen med at vi er nødt til at rykke ham tilbage i soveværelset fordi jeg ikke magter al den vaden frem og tilbage, frem og tilbage...... ZzzzzZZzZZZZzzzzz
Vh Maria, den meget trætte mor, der er lidt tæt på at fælde en tåre, fordi hun ikke magter alle de nætter uden nattesøvn og fordi hun er ked af det på sin søns vegne, fordi hun ikke kan finde ud af hvad der er galt. Han må jo også savne at sove dejligt og roligt om natten.....