Åhh, al den hidsighed!

Vil ikke rigtig noget, bare af med lidt frustrationer og lidt ked af det-hed.... 

Min store dreng på 3 har simpelthen været så hidsig idag, lige siden vi kom hjem fra børnehave. Hans temperament har simpelthen været helt vildt; han har grædt, råbt, kastet med ting, slået, spyttet og jeg ved ikke hvad... Åhh, det er simpelthen så hårdt at se hvordan han bare prøver grænser af. Men hvorfor gør han det? Han kommer jo ingen vejne med det... Vi står fast ved det vi siger og gør han ikke som der bliver sagt, så er der en konsekvens. Måske var han bare enormt overtræt og kunne ikke finde ud af at geare ned selv - ja, jeg ved det virkelig ikke...

Det er bare så synd og jeg er så bombet efter 4 timer med konstante konflikter.

Kender I det?

Camulla skriver:

Vil ikke rigtig noget, bare af med lidt frustrationer og lidt ked af det-hed.... 

Min store dreng på 3 har simpelthen været så hidsig idag, lige siden vi kom hjem fra børnehave. Hans temperament har simpelthen været helt vildt; han har grædt, råbt, kastet med ting, slået, spyttet og jeg ved ikke hvad... Åhh, det er simpelthen så hårdt at se hvordan han bare prøver grænser af. Men hvorfor gør han det? Han kommer jo ingen vejne med det... Vi står fast ved det vi siger og gør han ikke som der bliver sagt, så er der en konsekvens. Måske var han bare enormt overtræt og kunne ikke finde ud af at geare ned selv - ja, jeg ved det virkelig ikke...

Det er bare så synd og jeg er så bombet efter 4 timer med konstante konflikter.

Kender I det?

Camulla skriver:

Vil ikke rigtig noget, bare af med lidt frustrationer og lidt ked af det-hed.... 

Min store dreng på 3 har simpelthen været så hidsig idag, lige siden vi kom hjem fra børnehave. Hans temperament har simpelthen været helt vildt; han har grædt, råbt, kastet med ting, slået, spyttet og jeg ved ikke hvad... Åhh, det er simpelthen så hårdt at se hvordan han bare prøver grænser af. Men hvorfor gør han det? Han kommer jo ingen vejne med det... Vi står fast ved det vi siger og gør han ikke som der bliver sagt, så er der en konsekvens. Måske var han bare enormt overtræt og kunne ikke finde ud af at geare ned selv - ja, jeg ved det virkelig ikke...

Det er bare så synd og jeg er så bombet efter 4 timer med konstante konflikter.

Kender I det?

Uha, ja det kender vi ganske udemærket herhjemme Det er så hårdt når det står på og man føler virkelig at man er verdens værste forældre når man konstant kommer med det ene nej efter det andet - også selvom man ihærdigt prøver at reducerer mængden af nej´erne

De kan virkelig teste ens tålmodighed på det groveste, men stakkels børn...... når de er så små kan de jo ikke beskrive med ord hvad de føler - og hvor må det i sig selv være enormt frustrende.

Har ikke rigtig nogle gode råd at give dig, men vil da lige sende dig et og lade dig vide at du ikke er alene

Kram herfra

An&Jo skriver:

puha det lyder hårdt..

det samme sker i perioder herhjemme, og han er trodsalt kun knap 22 mdr.. det er rigtig hårdt at komme igennem, og man er helt ødelagt bagefter, men heldigvis bliver det bedre igen..

Ja, det gør det heldigvis Frygtede sådan at dagen igår også skulle blive sådan, men heldigvis ikke... Han var simpelthen så dejlig og i så godt humør  

Det er tit ligesom efter en konflikt, så er han bare så medgørlig, hjælpsom og dejlig at være sammen med. Det må være fordi børn trives under faste rammer og ved at de kan gå hertil og ikke længere. Ja, det plejer i hvert fald at virke at stå fast, i forgårs tog det bare lidt overhånd for ham med at afprøve grænserne...

Men siger man ikke, at det kun er børn der er trygge der prøver grænser af sådan? Det vil jeg i hvert fald tænke over næste gang og så hjælper det nok til at give mig mere overskud. Ja, jeg har vel lov at håbe

jeg kan se i har fået en lille ny og oplever tit at søskende så afprøver deres forældre... for kan jeg nu gøre noget som får mor eller far til at ligge lillebror fra sig, så har jeg opnået mit mål.... så bruger de deres tid med mig.

tror på i stadig giver ham tid alene sammen med jer, men i skal huske på at han har været vant til det KUN er ham...

Camulla skriver:

Vil ikke rigtig noget, bare af med lidt frustrationer og lidt ked af det-hed.... 

Min store dreng på 3 har simpelthen været så hidsig idag, lige siden vi kom hjem fra børnehave. Hans temperament har simpelthen været helt vildt; han har grædt, råbt, kastet med ting, slået, spyttet og jeg ved ikke hvad... Åhh, det er simpelthen så hårdt at se hvordan han bare prøver grænser af. Men hvorfor gør han det? Han kommer jo ingen vejne med det... Vi står fast ved det vi siger og gør han ikke som der bliver sagt, så er der en konsekvens. Måske var han bare enormt overtræt og kunne ikke finde ud af at geare ned selv - ja, jeg ved det virkelig ikke...

Det er bare så synd og jeg er så bombet efter 4 timer med konstante konflikter.

Kender I det?

OM jeg kender det....

Her har det stået på siden drengen var 1 1/2 år og han bliver 3 i næste månede. Det er så småt ved at stilne af men daglige konflikter, skrige turer, hysteriske anfald og jeg skal komme efter dig...

Jeg ved godt de kloge siger at børn ikke er hysteriske men misforstået børn - men når man har sagt nej til at der ikke skal spises f.eks is før aftens mad og ungen KASTER sig på gulvet og skriger råber og sparker/slår i gulvet - ja så er det altså efter min mening hysteri fordi man ikke får sin vilje.. og ja det synes jeg er hårdt når det er FLERE gange om dagen, dag ud og dag ind og over, mange gange, ingenting.

Og bægret flyder altså over på et tidspunkt, når man gang på gang skal bevare roen og den lave tone mens ungen flejner skråt.. Så ja her har sønnike tilbragt en del tid på værelset for lukket dør den sidste tid. 

Men som skrevet er det ved a t stilne af så måske det er ved at sive ind at man ikke kommer nogle vejne med den slags opførsel..

Maja88 skriver:

jeg kan se i har fået en lille ny og oplever tit at søskende så afprøver deres forældre... for kan jeg nu gøre noget som får mor eller far til at ligge lillebror fra sig, så har jeg opnået mit mål.... så bruger de deres tid med mig.

tror på i stadig giver ham tid alene sammen med jer, men i skal huske på at han har været vant til det KUN er ham...

Ja, lige præcis, lillebror har jo kun været her i 2 uger i morgen... Men han var også sådan inden lillebror kom til verden, men det kan selvfølgelig godt stadig være derfor. Det er jo en kæmpe omvæltning! Jeg synes dog, at jeg gør alt for at sætte storebror først, det er bare aldrig godt nok... Hmm... Snakkede med sp om det og hin sagde at jeg bare måtte tænke på, at jeg havde givet ham den største gave nogen sinde, nemlig en søskende Og det hjalp lidt

Camulla skriver:

Ja, lige præcis, lillebror har jo kun været her i 2 uger i morgen... Men han var også sådan inden lillebror kom til verden, men det kan selvfølgelig godt stadig være derfor. Det er jo en kæmpe omvæltning! Jeg synes dog, at jeg gør alt for at sætte storebror først, det er bare aldrig godt nok... Hmm... Snakkede med sp om det og hin sagde at jeg bare måtte tænke på, at jeg havde givet ham den største gave nogen sinde, nemlig en søskende Og det hjalp lidt

godt sagt af din SP og hun har jo bare så uendeligt ret...

men han kan jo ikke skelne at du sætter ham først. han ser jo bare dig med lillebror og det føles sikkert for ham som MEGET

Camulla skriver:

Vil ikke rigtig noget, bare af med lidt frustrationer og lidt ked af det-hed.... 

Min store dreng på 3 har simpelthen været så hidsig idag, lige siden vi kom hjem fra børnehave. Hans temperament har simpelthen været helt vildt; han har grædt, råbt, kastet med ting, slået, spyttet og jeg ved ikke hvad... Åhh, det er simpelthen så hårdt at se hvordan han bare prøver grænser af. Men hvorfor gør han det? Han kommer jo ingen vejne med det... Vi står fast ved det vi siger og gør han ikke som der bliver sagt, så er der en konsekvens. Måske var han bare enormt overtræt og kunne ikke finde ud af at geare ned selv - ja, jeg ved det virkelig ikke...

Det er bare så synd og jeg er så bombet efter 4 timer med konstante konflikter.

Kender I det?

Puha ja, vi har haft en periode på 14 dage med vores datter på 4 år. Det bliver kun værre og værre. Man er ved at gå ud af sit gode skind, det er så hårdt  Jeg giver altid mig selv skylden... Det er lige så hårdt

Håber Mickas bliver endnu nemmere, men det tyder på det