suk ved ikke lige hvor jeg vil hen med det her...

Forleden var jeg hos lægen for at finde ud af om jeg kunne få en brystreduktion (staves?), og fik at vide jeg skal tabe i hvert fald 10 kg vejer, 85kg og er 171 cm høj...  men dette vidste jeg så godt... dog ikke sjovt at blive bekræftet i man er fed...  Nu har jeg ikke haft lyst til sex siden... mest pga. min kæreste hele tiden selv går og snakker om at HAN er for tyk, og skal tabe sig, i bedre form, osv. men dog vejer han kun 78kg og er altså 176 cm...  han er fin som han er...

Jeg føler hele tiden han minder mig om jeg er tykkere end ham... før jeg blev gravid vejede jeg "kun" 62 kg... jeg er over 20kg fra mit mål, og føler ikke der sker en skid, selvom jeg har været på kur siden nytår...  det kun min kæreste der taber sig.. på trods af jeg spiser det halve i forhold til ham... jeg æder endda alli piller...  Er så ulykkelig hele tiden... og har helt mistet lysten til ham...

Føler mig også hele tiden dårligere end ham til alt... lige meget hvad det er... spil, træning, tegning, matematik, engelsk... you name it...  Det virkelig hårdt hele tiden at gå og føle sig grim, utiltrækkende og dum...  ved godt det er lidt ego at sige det her, men nu bliver jeg altså nød til det... JEG VILLE ØNSKE MIN KÆRESTE VAR TYKKERE END MIG...  (mit indre sammenbrud) så vi kunne være sammen om det her projekt, og når han så siger han vil tabe sig, så er der noget om det...

Jeg er ved at brække mig når han siger jeg er lækker...  altså han har 8 ekser bag sig der var tyndere end mig... så det jo nok ikke fordi han er til småbuttede pige...  føler mig klam, og kan ikke ændre det hurtigt nok, synes ikke vægten gider ændre sig, nogle gange er jeg næsten bange for at have taget på, eller at den står på det samme hele tiden...

Jeg er træt af min kæreste med det skyldes min egen væmmelse... hvad skal jeg gøre...???

undskyld det blev så negativt...

Hvorfor prøver du ikke at se lidt mere positivt på det din kæreste siger ?

Ved godt det kan være svært hvis man har det skidt..

Men prøv engang og hør hvad han rent faktisk siger..

Han siger han gerne vil tabe sig, hvorfor så ikke gøre det til at fælles projekt?? det ville da kun komme dig til gode at din partner også er del af det og i sammen kan støtte hinanden

Anonym skriver:

Forleden var jeg hos lægen for at finde ud af om jeg kunne få en brystreduktion (staves?), og fik at vide jeg skal tabe i hvert fald 10 kg vejer, 85kg og er 171 cm høj...  men dette vidste jeg så godt... dog ikke sjovt at blive bekræftet i man er fed...  Nu har jeg ikke haft lyst til sex siden... mest pga. min kæreste hele tiden selv går og snakker om at HAN er for tyk, og skal tabe sig, i bedre form, osv. men dog vejer han kun 78kg og er altså 176 cm...  han er fin som han er...

Jeg føler hele tiden han minder mig om jeg er tykkere end ham... før jeg blev gravid vejede jeg "kun" 62 kg... jeg er over 20kg fra mit mål, og føler ikke der sker en skid, selvom jeg har været på kur siden nytår...  det kun min kæreste der taber sig.. på trods af jeg spiser det halve i forhold til ham... jeg æder endda alli piller...  Er så ulykkelig hele tiden... og har helt mistet lysten til ham...

Føler mig også hele tiden dårligere end ham til alt... lige meget hvad det er... spil, træning, tegning, matematik, engelsk... you name it...  Det virkelig hårdt hele tiden at gå og føle sig grim, utiltrækkende og dum...  ved godt det er lidt ego at sige det her, men nu bliver jeg altså nød til det... JEG VILLE ØNSKE MIN KÆRESTE VAR TYKKERE END MIG...  (mit indre sammenbrud) så vi kunne være sammen om det her projekt, og når han så siger han vil tabe sig, så er der noget om det...

Jeg er ved at brække mig når han siger jeg er lækker...  altså han har 8 ekser bag sig der var tyndere end mig... så det jo nok ikke fordi han er til småbuttede pige...  føler mig klam, og kan ikke ændre det hurtigt nok, synes ikke vægten gider ændre sig, nogle gange er jeg næsten bange for at have taget på, eller at den står på det samme hele tiden...

Jeg er træt af min kæreste med det skyldes min egen væmmelse... hvad skal jeg gøre...???

undskyld det blev så negativt...

Jeg kan godt forstå du synes det er øv.

Men nu du siger du er på kur, dyrker du så motion ved siden af? - Jeg er næsten sikker på det ville give pote hvis du tog ud og svømme, ind i motionscenter osv UDEN kæresten. Så skal du ikke koncentrerer dig om du føler dig dårligere end ham

Først og fremmest:

Dernæst: Det er dælme okay at skrive et negativt indlæg når man synes verden er noget møg.

Jeg kan fortælle dig at jeg er en del tungere end dig, og selv har en kæreste der er mindre - og hans X er et siv! Så jeg ved godt det kan være svært at tackle. Men jeg tror du bliver nødt til at indse at dit problem ikke nødvendigvis er din vægt. Dit problem er din dårlige selvtillid, og det er den du først og fremmest skal arbejde med, for ellers bliver du aldrig glad for dig, og den du er.

Har du sagt til din kæreste at du føler dig meget tyk når han siger at han skal tabe sig? Jeg er sikker på at han ikke siger det for at såre dig, så hvis du gør ham opmærksom på hvordan det får dig til at føle, skal han nok tænke sig om.

Jeg har det fint med min vægt og mit udseende idag, men det har taget lang tid at nå dertil. Selvom det er svært så må du forsøge at stole på din kæreste når han fortæller dig at du er dejlig. For jeg er sikker på at du er pisse dejlig og at du har brug for nogle succesoplevelser der beviser det. Har du ikke nogle nære venner eller familiemedlemmer du kan snakke med det her om? Eller evt. en psykolog?

Det er fint at tabe sig, men din selvtillid skal der også gøres noget ved. Husk på de ting du er god til, og lad være med at fokusere så meget på det, du synes din kæreste er bedre til end dig. Der er ingen grund til at du banker dig selv oven i hovedet!

krejl skriver:

Først og fremmest:

Dernæst: Det er dælme okay at skrive et negativt indlæg når man synes verden er noget møg.

Jeg kan fortælle dig at jeg er en del tungere end dig, og selv har en kæreste der er mindre - og hans X er et siv! Så jeg ved godt det kan være svært at tackle. Men jeg tror du bliver nødt til at indse at dit problem ikke nødvendigvis er din vægt. Dit problem er din dårlige selvtillid, og det er den du først og fremmest skal arbejde med, for ellers bliver du aldrig glad for dig, og den du er.

Har du sagt til din kæreste at du føler dig meget tyk når han siger at han skal tabe sig? Jeg er sikker på at han ikke siger det for at såre dig, så hvis du gør ham opmærksom på hvordan det får dig til at føle, skal han nok tænke sig om.

Jeg har det fint med min vægt og mit udseende idag, men det har taget lang tid at nå dertil. Selvom det er svært så må du forsøge at stole på din kæreste når han fortæller dig at du er dejlig. For jeg er sikker på at du er pisse dejlig og at du har brug for nogle succesoplevelser der beviser det. Har du ikke nogle nære venner eller familiemedlemmer du kan snakke med det her om? Eller evt. en psykolog?

Det er fint at tabe sig, men din selvtillid skal der også gøres noget ved. Husk på de ting du er god til, og lad være med at fokusere så meget på det, du synes din kæreste er bedre til end dig. Der er ingen grund til at du banker dig selv oven i hovedet!

Jeg kan snakke med min far, men problemet er han jo som en ægtemand gør, siger det videre til min mor... som om muligt har det 7000 gange værre med mit udseende end jeg selv har...  Hun har lige fra jeg blev født kørt på mig og min vægt. Selv da jeg var nede og veje de 62 kg og gik tik karate var jeg ikke okay...  Da jeg blev gravid kørte hun på mig med 700 km/t om at nu skulle jeg ikke tage mere på end barnet og alt ander er overflod, osv.  Hun er virkelig hård... (hun vejer nok ikke mere end 55kg selv selvom hun er højere end mig.) Og da jeg skulle til lægen for at hører ham om en anvisning til en brystreduktion (staves) var det første hun sagde jeg citere: Du skal være på din ideal vægt, hvis ikke mindre, før du overhovedet bør gå der ind og snakke med ham...

Jeg vidste godt jeg skulle tabe mig, behøvede hun jo ikke nævne på den måde. men et eksempel af flere tusinde...  Jeg føler alle mennesker kigger på min på gaden fordi jeg vejer for meget...

Anonym skriver:

Jeg kan snakke med min far, men problemet er han jo som en ægtemand gør, siger det videre til min mor... som om muligt har det 7000 gange værre med mit udseende end jeg selv har...  Hun har lige fra jeg blev født kørt på mig og min vægt. Selv da jeg var nede og veje de 62 kg og gik tik karate var jeg ikke okay...  Da jeg blev gravid kørte hun på mig med 700 km/t om at nu skulle jeg ikke tage mere på end barnet og alt ander er overflod, osv.  Hun er virkelig hård... (hun vejer nok ikke mere end 55kg selv selvom hun er højere end mig.) Og da jeg skulle til lægen for at hører ham om en anvisning til en brystreduktion (staves) var det første hun sagde jeg citere: Du skal være på din ideal vægt, hvis ikke mindre, før du overhovedet bør gå der ind og snakke med ham...

Jeg vidste godt jeg skulle tabe mig, behøvede hun jo ikke nævne på den måde. men et eksempel af flere tusinde...  Jeg føler alle mennesker kigger på min på gaden fordi jeg vejer for meget...

Det er jeg virkelig ked af at høre! Dine forældre burde da, om nogen, støtte dig og hjælpe dig i denne situation... og bestemt ikke få dig til at få det dårligere med dig selv! Op med hovedet, du! ... og be din far om ikke at sige det videre - det må da være okay at det er noget I to kan snakke om uden indblanding. Du har ikke en veninde du kan gå til, så du undgår indblanding fra din mor?

Hvis det var min mor havde jeg godt nok bedt hende om at tænke sig om - men jeg kan godt forstå hvis du ikke lige har overskuddet til at konfrontere hende, når du er ked af det.

Havde du prøvet at forklare din kæreste hvordan du har det?