Hvordan får man sagt fra??

Da jeg mødte min kæreste havde han et vennepar der er noget ældre. Vi er i 20 erne og de er i 40 erne. De er meget specielle, og ikke specielle hygieniske. Så vi ser dem i små doser. Jeg spiser f.eks. aldrig hos dem fordi jeg synes der er så beskidt. Og så opføre de sig egentlig bare dårlig. Prutter og bøvser konstant selv om de er nogen steder. De har to piger der er ved at være teenager.

Sidste år inviterede de sig selv til kærestens fødselsdag og det havde de også gjort året før. Nu har deres ene pige så fødselsdag og de invitere os til fødselsdag. Kæresten vælger at sige ja, til trods for at vi havde snakket om at det skulle være slut med alle de ekstra fødselsdage. Blandt andet fordi det altså er for dyrt, og vi vil ikke selv invitere når vi har fødselsdag.

Okay fint han tager med og jeg vil så komme senere. Men efter sommer har den anden pige fødselsdag og der kan vi jo ikke sige nej når vi tager med ved hende her. Plus min kæreste når at have endnu en fødselsdag imellem. Og jeg er på det tidspunkt højgravid. Så vi er jo nødt til på en eller anden måde at få meldt ud at vi ikke gider alle de fødselsdage. Vi blev i efteråret inviteret til mandens fødselsdag men takkede dog nej.

Jeg synes bare det begynder at gribe om sig hvis vi skal rende til alle deres fødselsdage, og jeg gider ikke føle vi skal invitere dem. Ja det behøver v jo sådan set ikke da de invitere sig selv. Og de skal altså slet ikke med til den lilles fødselsdag. det er kun for vores forældre og søskende.

Men hvordan får vi lige på en pæn måde sagt fra. Jeg er konfliktsky, og mener det er kærestens ansvar at sige fra da det er hans venner. Jeg synes bare det begynder at blive rigtig meget nu, især når man tænker på at vi ikke før har været med til fødselsdage derude. Vi er kun inviteret hvis det har været runde fødselsdage eller konfirmation. Og de har kun været inviteret her til svendegilde, fordi vi var nødt til det. Men nu skal der altså sættes en stopper for at det bliver ved.

Jeg tænker lidt, hvorfor I er venner med dette par, hvis ikke I rigtigt bryder jer om dem...? Eller er det kun dig der ikke rigtigt bryder dig om dem, mens din kæreste godt kan lide at være sammen med dem?

Det må I jo finde ud af indbyrdes! Og hvis ikke I egentlig er særligt glade for dette vennepar, så synes jeg da at I skal droppe kontakten.

Hvis I bliver enige om at fortsætte med at ses, er det nok bare at sige nej tak, når I bliver inviteret til diverse fødselsdage og selv lade være med at invitere den anden vej. Så opfanger de muligvis hentydningen, og vil enten være ligelade og bare acceptere det, de vil måske blive sårede og tage en snak med jer, hvor I så kan snakke åbent om det eller de vil blive skuffede og måske selv droppe venskabet.

Men alt i alt synes jeg ikke det lyder som om det er nogle mennesker du sætter særlig stor pris på i dit liv!

umiddelbart syntes jeg det er svært at tyde om du og din kæreste er enige Men hvis I er det så syntes jeg i skal melde ud at i ikke har overskud eller lign. til dem mere... eller evt. skrive at i stadig ønsker at være venner med dem, men syntes det er for omfattende at det inkludere alm. fødselsdage hvert år...tænk hvis man skulle være på gave med alle ens venner så blev det jo også hurtigt en kostelig affære... ved ikke helt hvordan man gør det bedst, men syntes ihvertfald der skal meldes klart ud at i enten ikke ønsker deres venskab mere eller at i ønsker skrue ned for blusset... det med bare at droppe kontakten syntes jeg simpelthen er kujon agtigt!! Har selv lige haft en situation hvor vi tilsyneladende er blevet droppet af et vennepar, uden egentlig at vide hvorfor og nej vi er ikke som dem du beskriver det var faktisk mere dem der var det( dog kun hvad angår opførsel ikke beskidt delen), men det er så hvad det er...

De kunne evt. bare have svaret på en af de sms'er jeg bla. skrev til dem istedet for bare at ignorere dem... og ja, jeg gik altså lidt i trods og vedblev at sende lykønsknings sms'er til fødselsdage og bryllupsdag, for nægter at synke ned på deres niveau og bare ignorere det venskab der trods alt har været... blev også slettet som ven af manden på facebook (er kun ham der er på face) uden årsag... skrev sågar og spurgte til årsagen, men blev ignoreret... nu er der så gået ca. et år og ja... syntes stadig det er ærgeligt at det er sådan, for kan sagtens acceptere tabet af en venskab, men vil bare gerne vide årsagen...  i min verden er det nemlig bare deres tab

Qnuz 

Ansemusen skriver:

Jeg tænker lidt, hvorfor I er venner med dette par, hvis ikke I rigtigt bryder jer om dem...? Eller er det kun dig der ikke rigtigt bryder dig om dem, mens din kæreste godt kan lide at være sammen med dem?

Det må I jo finde ud af indbyrdes! Og hvis ikke I egentlig er særligt glade for dette vennepar, så synes jeg da at I skal droppe kontakten.

Hvis I bliver enige om at fortsætte med at ses, er det nok bare at sige nej tak, når I bliver inviteret til diverse fødselsdage og selv lade være med at invitere den anden vej. Så opfanger de muligvis hentydningen, og vil enten være ligelade og bare acceptere det, de vil måske blive sårede og tage en snak med jer, hvor I så kan snakke åbent om det eller de vil blive skuffede og måske selv droppe venskabet.

Men alt i alt synes jeg ikke det lyder som om det er nogle mennesker du sætter særlig stor pris på i dit liv!

Altså min kæreste har kendt dem i ca. 10 år, og han ser film med manden en gang om ugen ca. Og for mig er det kærestens venner og ikke mine. Jeg ser dem fordi jeg nogen gange er nødt til det, ikke fordi jeg har lyst.

Jeg vil derfor heller ikke bede min kæreste droppe dem. Han har det okay med dem men kan godt være træt af dem. Og han har også meldt ud til dem at der var noget han synes var ulækkert. tror det var noget med nogle vandflasker der var vildt beskidt men alligevel lod de andre drikke af dem. Og det synes han var for klamt.

Men tænker også at vi er nødt til at sige nej, og så egentlig håbe de forstår en hentydning, selv om det nok er svært for dem. Vi er jo kommet lidt med hentydninger ved at de bliver ved med at spørge om de må komme på besøg men vi finder hele tiden undskyldninger.

samantha1986 skriver:

Altså min kæreste har kendt dem i ca. 10 år, og han ser film med manden en gang om ugen ca. Og for mig er det kærestens venner og ikke mine. Jeg ser dem fordi jeg nogen gange er nødt til det, ikke fordi jeg har lyst.

Jeg vil derfor heller ikke bede min kæreste droppe dem. Han har det okay med dem men kan godt være træt af dem. Og han har også meldt ud til dem at der var noget han synes var ulækkert. tror det var noget med nogle vandflasker der var vildt beskidt men alligevel lod de andre drikke af dem. Og det synes han var for klamt.

Men tænker også at vi er nødt til at sige nej, og så egentlig håbe de forstår en hentydning, selv om det nok er svært for dem. Vi er jo kommet lidt med hentydninger ved at de bliver ved med at spørge om de må komme på besøg men vi finder hele tiden undskyldninger.

Hatten af for, at du har forståelse for din kærestes bånd med dem

Mht. til at sige fra, er det bare så svært, men har desværre ingen gode råd til dig - andet end at takke pænt nej.

Var det en mulighed I valgte at mødes med dem en gang i mellem på neutral grund? En tur i biffen, parken eller på cafe?

dpb skriver:

umiddelbart syntes jeg det er svært at tyde om du og din kæreste er enige Men hvis I er det så syntes jeg i skal melde ud at i ikke har overskud eller lign. til dem mere... eller evt. skrive at i stadig ønsker at være venner med dem, men syntes det er for omfattende at det inkludere alm. fødselsdage hvert år...tænk hvis man skulle være på gave med alle ens venner så blev det jo også hurtigt en kostelig affære... ved ikke helt hvordan man gør det bedst, men syntes ihvertfald der skal meldes klart ud at i enten ikke ønsker deres venskab mere eller at i ønsker skrue ned for blusset... det med bare at droppe kontakten syntes jeg simpelthen er kujon agtigt!! Har selv lige haft en situation hvor vi tilsyneladende er blevet droppet af et vennepar, uden egentlig at vide hvorfor og nej vi er ikke som dem du beskriver det var faktisk mere dem der var det( dog kun hvad angår opførsel ikke beskidt delen), men det er så hvad det er...

De kunne evt. bare have svaret på en af de sms'er jeg bla. skrev til dem istedet for bare at ignorere dem... og ja, jeg gik altså lidt i trods og vedblev at sende lykønsknings sms'er til fødselsdage og bryllupsdag, for nægter at synke ned på deres niveau og bare ignorere det venskab der trods alt har været... blev også slettet som ven af manden på facebook (er kun ham der er på face) uden årsag... skrev sågar og spurgte til årsagen, men blev ignoreret... nu er der så gået ca. et år og ja... syntes stadig det er ærgeligt at det er sådan, for kan sagtens acceptere tabet af en venskab, men vil bare gerne vide årsagen...  i min verden er det nemlig bare deres tab

Qnuz 

Jeg kunne aldrig finde på at droppe dem uden at fortælle hvorfor eller lade dem vide det. Vi er nemlig som du også lidt blevet droppet af flere venner. Hende den ene fandt en ny kæreste og blev gift og så var man ude i kulden. og ham den anden han lader aldrig høre fra sig og når han er i byen så giver han ikke besked, så det er gledet ud i sandet.

Men vi er enige i at vi ikke gider alle de fødselsdage. Vi er bare ikke enige i om hvorvidt pigens fødselsdag, at vi skal med til den. Det mener jeg ikke, for så skal vi jo også med til den anden piges fødselsdag og hvornår skal man så stoppe.

Det er det eneste vennepar som invitere til fødselsdag. Var med til en venindes fødselsdag i sommers og det var fint nok, de var også med til kærestens men ellers så har der ikke været mere der. Synes det er okay en gang i mellem, men ikke at det skal være sådan hvert år. Det skal selvfølgelig heller ikke gøres op i penge, men vi er to og jeg er på su. Og de kommer kun til kærestens fødselsdag. De er fire og de invitere til dem alles fødselsdag.

Munder skriver:

Hatten af for, at du har forståelse for din kærestes bånd med dem

Mht. til at sige fra, er det bare så svært, men har desværre ingen gode råd til dig - andet end at takke pænt nej.

Var det en mulighed I valgte at mødes med dem en gang i mellem på neutral grund? En tur i biffen, parken eller på cafe?

Han synes det er rart at kunne se en film med ham manden og det skal han så have lov til han ved dog også at jeg altså ikke gider konen. Hun er sådan en person der snakker helt vildt om alt muligt lort og konstant skal give en kram, og hun lugter af sved. Og jeg kan bare ikke have det.

Vi har nogle gange om året været ude og spise med dem eller i biffen. Men nå vi kommer ud fra der hvor vi har spist eller været i biffen så bøvser og prutter de. De har ingen hæmninger. Og jeg bliver så flov. Plus de vil altid kun have pizza. Sagen er den at de ikke har vildt mange penge. Det har vi heller ikke. Men vi tillader os selv en sjælden gang i mellem at spise andet end lige pizza hvis vi skal ud og spise. Og det vil de bare ikke. Vi har en lækker cafe her i byen hvor prisen for mad er det samme som pizza og de vil hellere have pizza. Det kan også irritere mig grænseløst.