TR skriver:
Som overskriften siger,var kæresten og jeg til gyn. idag . Vores første samtale omkring barnløshed ..
For mit vedkommen, var det med blande følelser :/ .. Selvf. er jeg glad for man kan få hjælp og at vi er kommet igang med det nu, men synes godt nok det er en stor mund fuld og ovenikøbet også skal akende over for sig selv og hinanden, at man ikke kan lave et barn på naturligvis .. ( Håber i forstår hva jeg mener)
Men ellers gik det rigtig godt og de var meget søde ! det skal de have 
Vi snakkede frem og tilbage, og jeg blev scanet og derefter, fik taget blodprøver .. og skal igen på torsdag ..
Jeg synes det meget kvinden skal igennem :/ ..
Der vil så gå 1-2 måneder så vil vi blive indkaldt og så er det igang med selve behandlingen :/ .. Må indrømme, jeg er lidt nervøs og bange for det ! .. -
Taaak fordi i læste med !
Jeg kan godt forstå dine følelser, men selvom det føles som om man er lidt en fiasko (kender det selv fra da vi skulle igennem alt det), så er man det jo slet ikke, det er bare ikke altid kroppen vil som man selv vil desværre, og hvis man fejler noget er det jo meget sjældent ens egen skyld...
Det er rigtig meget kvinden skal igennem. Her lavede manden en sædprøve og fik taget én blodprøve...Jeg fik lavet genenmskyldning af æggeledere, utallige blodprøver, scannet, gyn, undersøgelse, plus det havde været mig der skulle have taget piller og stukket mig med kanyler for at få hormonstimulering hvis ikke det var sket naturligt i sidste øjeblik... Det føles en smule uretfærdigt, men omvendt er det da heller ikke helt fair at det er os der skal gå med kvalme, stor tyk mave, og gennem alle smerterne ved fødslen... Men det er nok fordi vi er så meget sejere end mænd hehe... 
Kan godt forstå du er lidt nervøs for det, det er også meget der skal ske, men hvis det betyder at i endelig kan få to gyldne streger så er det jo det hele værd.. 