Hejsa,
Kan godt forstå dig, det er mega hårdt, når manden ikke kan deltage.
Men jeg tror faktisk, det er lige så hårdt for ham - men nogen gange kan konsekvenserne af et valg være større, end hvis man udskyder lidt.
Da vi fik vores nummer 2 (23 mdr imellem) fødte jeg torsdag, tabte for meget blod så var indlagt til dagen efter, og blev udskrevet til flytning - da vi skulle flytte fredag.
Mandag morgen tog min mand så til Esbjerg på skole i 10 uger - og var der kun hjemme i weekenderne. MEGA hårdt, med flyttekasser alle vegne, al for lav blodprocent, 2 små børn og stadig gener fra bækkenløsning - og så ensomheden.
Men jeg overlevede - og nogen gange har man ikke valget. I øvrigt -så er der nærmest intet, der kan slå en ud bagefter.
Nyd at han har korte dage, husk det er ok at synes, det er hårdt, men sørg for at få det bedste ud af det. 
Held og lykke.
Og ja, min mand har et fantastisk forhold til datteren i dag, på ingen måde påvirket - og har aldrig været. Hun er rigtig fars pige. 
Anmeld