jeg ved snart ikk

hej alle sammen..

jeg skriver som anonym fordi at jeg helst ikke vil have nogen ved hvem jeg er da der er mange der kender mig her inde

jeg håber lidt på at i kan hjælpe mig eller give mig et råd.-.

min kæreste har to børn fra et tidliger forhold. og har nu fået et med mig..

men hans den mindste på 5 år jeg syns han er for meget sidste gang han var her hjemme var jeg så træt af ham og det er jeg også denne gang her det hele skal hamdle om ham hele tiden og han gør sådan at vores den lille ikke kan være ved hans far fordi at ham på 5 er jaloux og så bliver han vild fordi at så ved han at jeg tager ham igen

det skal lige siges at vores den lille er født for tidligt 3uger og 4 dage  og han skal ikke have larm omkring ham hele tiden og det er ham på 5 ligeglad med og han ved det..

han hænger sin far i røven hele tiden han er der også når hans far er på wc eller i bad og han er der hele tiden og det er sådan at den store på snart 10 hele tiden spøger hvorfor skal det hele handle om ham.. han prøver og kommer til at være sammen med sin far men den lille på 5 ryre og maser ind i mellem dem og så gider den store ikke

og jeg har sagt det til faren at den store har brug for alene tid sammen med sin far men jeg føler ikke han lytter

og ham på 5år kan heller ikke tåle at vi sidder sammen så kommer han lige over og skal sige noget siger han og så sidder han sig bare og det samme er det nede ved ders rigtige mor..

de ser mig som mor også men nok mere ham på snart 10 der gør det men føler ham på 5 er ligeglad

ham på 5år har også meget svært ved at forstå at når jeg siger nej så er det et nej men så går han hen og snakker med sin far og så siger faren ja fordi at han ved ikke at jeg har sagt nej

og når ham på 5år ikke får hvad han vil eller sin vijle sidder han sig til at tude og te sig som en på 2år og det kan jeg ikke have han vil gerne have vi behandler han som en stor dreng men det kan jeg ikke når han er sådan

jeg har et meget stærkt bånd til den store på snart 10 og det har jeg slet ikke med ham på 5år og tror ikke jeg får det

ham på 5år kan også kun bruge sin far  når han skal i bad eller have bøstet tænder efter så er det kun hans far der kan bruges og sidste gang han var hjemme ved os stod faren og gav vores lille dreng mad og ham på 5år blev så sur at han smakket med døren og begyndte og tude helt vildt jeg er bare så træt af ham lige for tiden.. og når han er sådan gider jeg bare ikke ham

og vores lille dreng vender sig jo aldrig til sin far hvis det her blver ved fordi at jeg har ikke så meget lyst til at give min søn til hans far når jeg ved at ham på 5år bliver sådan

HJÆLP mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre....

jeg føler mig helt alene om vores lille søn

Han er jo bare jaloux og usikker på den nye familie situation.

Han skal have lov at have lidt tid alene med sin far, (det skal den store selvfølgelig også) og bekræftes i at han er god nok, og at han ikke er mindre elsket end før.

Og så kan børn altså også godt fornemme, hvis de voksne ikke bryder sig så meget om dem, selvom de prøver at skjule det.

Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed

Anonym skriver:

hej alle sammen..

jeg skriver som anonym fordi at jeg helst ikke vil have nogen ved hvem jeg er da der er mange der kender mig her inde

jeg håber lidt på at i kan hjælpe mig eller give mig et råd.-.

min kæreste har to børn fra et tidliger forhold. og har nu fået et med mig..

men hans den mindste på 5 år jeg syns han er for meget sidste gang han var her hjemme var jeg så træt af ham og det er jeg også denne gang her det hele skal hamdle om ham hele tiden og han gør sådan at vores den lille ikke kan være ved hans far fordi at ham på 5 er jaloux og så bliver han vild fordi at så ved han at jeg tager ham igen

det skal lige siges at vores den lille er født for tidligt 3uger og 4 dage  og han skal ikke have larm omkring ham hele tiden og det er ham på 5 ligeglad med og han ved det..

han hænger sin far i røven hele tiden han er der også når hans far er på wc eller i bad og han er der hele tiden og det er sådan at den store på snart 10 hele tiden spøger hvorfor skal det hele handle om ham.. han prøver og kommer til at være sammen med sin far men den lille på 5 ryre og maser ind i mellem dem og så gider den store ikke

og jeg har sagt det til faren at den store har brug for alene tid sammen med sin far men jeg føler ikke han lytter

og ham på 5år kan heller ikke tåle at vi sidder sammen så kommer han lige over og skal sige noget siger han og så sidder han sig bare og det samme er det nede ved ders rigtige mor..

de ser mig som mor også men nok mere ham på snart 10 der gør det men føler ham på 5 er ligeglad

ham på 5år har også meget svært ved at forstå at når jeg siger nej så er det et nej men så går han hen og snakker med sin far og så siger faren ja fordi at han ved ikke at jeg har sagt nej

og når ham på 5år ikke får hvad han vil eller sin vijle sidder han sig til at tude og te sig som en på 2år og det kan jeg ikke have han vil gerne have vi behandler han som en stor dreng men det kan jeg ikke når han er sådan

jeg har et meget stærkt bånd til den store på snart 10 og det har jeg slet ikke med ham på 5år og tror ikke jeg får det

ham på 5år kan også kun bruge sin far  når han skal i bad eller have bøstet tænder efter så er det kun hans far der kan bruges og sidste gang han var hjemme ved os stod faren og gav vores lille dreng mad og ham på 5år blev så sur at han smakket med døren og begyndte og tude helt vildt jeg er bare så træt af ham lige for tiden.. og når han er sådan gider jeg bare ikke ham

og vores lille dreng vender sig jo aldrig til sin far hvis det her blver ved fordi at jeg har ikke så meget lyst til at give min søn til hans far når jeg ved at ham på 5år bliver sådan

HJÆLP mig jeg ved ikke hvad jeg skal gøre....

jeg føler mig helt alene om vores lille søn

Hvor tit er drengene hos jer? Hvor længe har i været sammen ?

Spørger fordi det kan have en indflydelse på den 5 åries opførsel.

Nessie skriver:

Han er jo bare jaloux og usikker på den nye familie situation.

Han skal have lov at have lidt tid alene med sin far, (det skal den store selvfølgelig også) og bekræftes i at han er god nok, og at han ikke er mindre elsket end før.

Og så kan børn altså også godt fornemme, hvis de voksne ikke bryder sig så meget om dem, selvom de prøver at skjule det.

Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed

jamen han er ved ham hele tiden.. det er vores søn som vi har sammen der ikke kommer til at lære sin far og kende eller blive tryg med ham jo.. og ja den store skal også ham hans far men det får han ikke det er kun ham på 5 der har faren helt selv og der er så den store og den lille nye og mig der også gerne vil være sammen med faren men der kan vi ikke få lov til for ham på 5

Talbutikken skriver:

Hvor tit er drengene hos jer? Hvor længe har i været sammen ?

Spørger fordi det kan have en indflydelse på den 5 åries opførsel.

vi har dem hver anden uge og mig og min kæreste har været sammen i snart 11 månder og det har aldrig været så slemt som det er nu

føler jo at jeg er alene med den lille nye baby...

og nogen gange tænkter jeg på at gå fra ham fordi at det er synd for både vores lille søn og mig at vi ikke har noget tid med faren og når de store på snart 10 og 5 ikke er her sidder han ved sin com hele tiden..

føler mig som ene mor i det her

Anonym skriver:

jamen han er ved ham hele tiden.. det er vores søn som vi har sammen der ikke kommer til at lære sin far og kende eller blive tryg med ham jo.. og ja den store skal også ham hans far men det får han ikke det er kun ham på 5 der har faren helt selv og der er så den store og den lille nye og mig der også gerne vil være sammen med faren men der kan vi ikke få lov til for ham på 5

Kan se at du har svaret til en anden at du og kæresten har været sammen i 11 måneder, og så er der jo altså sket meget store omvæltninger i børnenes liv på kort tid.

Selvfølgelig hænger ham på 5 år på sin far, han er dybt forvirret, og er bange for at miste farmand til ny kone og nyt barn.

Giv ham tid og opmærksomhed, så kommer det lige så stille, at I får en mere normal hverdag.
Den lille skal såmænd nok blive knyttet til sin far, men lige nu er du den vigtigste person.

Hvis det mellemste barn bliver ved med at opføre sig sådan, så synes jeg I skal tage ham med med til en børnepsykolog, for han har tydeligvis nogle tanker han ikke kan kommunikere ud til jer