Hjælp ang. bonusdatter...

Hej

min kæreste og jeg kom sammen for 2½ år siden, jeg har en søn fra et tidligere forhold og han har en datter, for et år siden fik vi et barn sammen.

Mit problem er at for 2 uger siden var min bonus datter i weekend hos os, både fredag og søndag var hun kede når hun var kommet i seng. Hun er utrolig indelukket og ville ikke fortælle hvad der var galt, min kæreste prøvede at spørge og spørge men intet svar, så spurgte han um hun havde ondt i en tand (har meget dårlige tænder) og jo det havde hun, hun fik panodil og blev spurgt om hun ville hjem til mor eller vi skulle køre hende i børnehave dagen eftir... hun ville i børnehave

Om tirsdagen ringer hendes mor og fortæller at hun havde ikki havt ondt i en tand og ville bare ikke være hos os fordi min søn ikke var sød med hende og altid skule bestemme hvad de skulle lege .... og ja min søn bestemmer meget, men jeg siger det til ham hver gang han nu skal hun bestemme , fordi hun stiller ikke op for sig selv men at han ikke er sød ved hender er en direkte løgn! og det er jeg så ked af

vi skulle ha havt hende denne weekend, men vi byttede weekend med hendes mor, forbi de skulle et eller andet, det er fint nokk men så snakkede min kæreste med sin datter som så sagde at hun kunne godt komme på besøg næste weekend men hun ville ikke sove hos os

Jeg er så ked af det.... jeg føler at min søn bliver gjort til det sorte får af både min kæreste og hans datter og nu vil han have at hans datter kommer de weekender hvor min søn er hos sin far.... min søn er SÅ glad de weekender når min kærestes datter kommer... hann sprøger flere dage inden hun kommer "hvornår kommer hun" "kann hun ikke komme nu" "jeg savner hende, hvor mange dage er der til hun nu komme"

ØV nu blev det lidt langt...

Nogle andre bonusmødre der har prøvet lignende ? ellar kan komme med nogle inputs til mig ???

knus

den kede mor/bonusmor

Jeg har ingen bonusbørn men da jeg læste din tråd ville jeg alligevel prøve at hjælpe :-)

Tror du ikke bare det er en fase din bonusdatter skal igennem, måske trænger hun bare til en lille pause fra din søn :-)

jeg ville tage det roligt hvis jeg var dig

Monica

Jeg har selv to bonus børn, og min mand og jeg har 3børn sammen fra 3år og ned...Vi har ikk haft problemer, men jeg synes ikk det er fair at din søn ikk kan være der de weekender hun kommer, ikk misforstå, men skal de nogensinde finde ud af det sammen skalde jo tilbringe tid sammen....  Jeg ved min bonus datter på 7år, ved hvordan hun skal minupulere hendes far og mig, hun kan simpelthen vende på et fad, når hun er sammen med mig hører hun efter (jeg er konsekvent) når hun er sammen med hendes far kan hun blive sur og få sin vilje, hos sin mor kan hun få det ligesom hun vil. Måske din bonusdatter oz ved hvad hn skal gøre for at få det som hun vil, fordi faderen har dårlig samvittighed over ikke at have hende længere tid af gangen...den hører jeg nemlig hver anden weekend: de skal have det godt når de er her så lidt tid, også må de mere i de weender de store er her.... jeg synes jo de skal indordne sig vores daglige regler...

min mening er: at din søn ikke skal være ved sin far når din bonusdatter kommer, han skal ikke føle han skal "fjernes" pga. hende. de skal lære at være der begge to...

håber ikke det lyder for hårdt

Monica P skriver:

Jeg har ingen bonusbørn men da jeg læste din tråd ville jeg alligevel prøve at hjælpe :-)

Tror du ikke bare det er en fase din bonusdatter skal igennem, måske trænger hun bare til en lille pause fra din søn :-)

jeg ville tage det roligt hvis jeg var dig

Monica

Hej

Jo det er måske det hun har brug for, men nu er vi en familje på 5 og ikke kun far og datter som det var førhen.... det bliver hun nød til at vænne sig til ?

knus

Hej

Jo det er måske det hun har brug for, men nu er vi en familje på 5 og ikke kun far og datter som det var førhen.... det bliver hun nød til at vænne sig til ?

knus

Jeg tænker, at hvis I tvinger en følsom pige til samvær udelukkende på jeres betingelser ... især nu hvor hun har sagt fra, så risikerer I at "miste" hende helt fra jeres familie.

Jeg synes I skal forsøge at tale med hende - måske sammen med mor og tale om hvad I kan gøre for at langsomt få hende til at have lysten til at være sammen med din søn. Jeg synes I skal fortælle hende at I alle elsker hende og forsøge at lytte til og acceptere det hun siger.

Håber I finder en god løsning for jer alle

Oliver&Troia <3 skriver:

Jeg har selv to bonus børn, og min mand og jeg har 3børn sammen fra 3år og ned...Vi har ikk haft problemer, men jeg synes ikk det er fair at din søn ikk kan være der de weekender hun kommer, ikk misforstå, men skal de nogensinde finde ud af det sammen skalde jo tilbringe tid sammen....  Jeg ved min bonus datter på 7år, ved hvordan hun skal minupulere hendes far og mig, hun kan simpelthen vende på et fad, når hun er sammen med mig hører hun efter (jeg er konsekvent) når hun er sammen med hendes far kan hun blive sur og få sin vilje, hos sin mor kan hun få det ligesom hun vil. Måske din bonusdatter oz ved hvad hn skal gøre for at få det som hun vil, fordi faderen har dårlig samvittighed over ikke at have hende længere tid af gangen...den hører jeg nemlig hver anden weekend: de skal have det godt når de er her så lidt tid, også må de mere i de weender de store er her.... jeg synes jo de skal indordne sig vores daglige regler...

min mening er: at din søn ikke skal være ved sin far når din bonusdatter kommer, han skal ikke føle han skal "fjernes" pga. hende. de skal lære at være der begge to...

håber ikke det lyder for hårdt

Hej

ja min kæreste har rigtig svær med at sige nej til hende (læs: RIGTIG SVÆRT) og det er altid mig der siger fra...

Har også den holdning at de skal lære at være sammen, men den opfattelse har min kæreste ikke

Øv hvor er jeg ked af det ....

Har tænkt mig at måske jeg og min søn tager til min mor de weekender min bonusdatter kommer for at gøre min kæreste glad (og mig ked).... jeg vil ikke at min søn skal vælges fra!!! det er mig og min søn eller igen af os

knus

millemai skriver:

Jeg tænker, at hvis I tvinger en følsom pige til samvær udelukkende på jeres betingelser ... især nu hvor hun har sagt fra, så risikerer I at "miste" hende helt fra jeres familie.

Jeg synes I skal forsøge at tale med hende - måske sammen med mor og tale om hvad I kan gøre for at langsomt få hende til at have lysten til at være sammen med din søn. Jeg synes I skal fortælle hende at I alle elsker hende og forsøge at lytte til og acceptere det hun siger.

Håber I finder en god løsning for jer alle

 

Hej

Vi har prøvet at snakke med hende, men hun lukker bare af.... og hendes mor er ikke til at snakke med (har psykiske problemer) og der har været MANGE problemer med hende også for datteren

Vi fortæller hende flere gange om dagen at hun er elsket og hvorglad vi er for at hun kommer til os.

knus

Anonym skriver:

Hej

Vi har prøvet at snakke med hende, men hun lukker bare af.... og hendes mor er ikke til at snakke med (har psykiske problemer) og der har været MANGE problemer med hende også for datteren

Vi fortæller hende flere gange om dagen at hun er elsket og hvorglad vi er for at hun kommer til os.

knus

Hvad med at spørge hendes klasselære eller andre der er sammen med hende på daglig basis (ved ikke hvor gammel hun er) om at være med til et møde. (Måske en skole-psykolog kunne hjælpe, hvis en sådanne er tilknyttet skole, institution eller andet).

Lukker hun af, så tror jeg bare ikke I får noget godt ud af situationen, ved at sige: "vores regler, ellers...". Ved godt, at det ikke er det I siger, og at I håndterer situationen så godt man nu engang kan, når man selv er ked af det og ønsker alt det bedste.

Jeg tror ikke hendes mening er at vælge hverken dig eller din søn fra, jeg tror, at hun har nogle større uformuleret problemer, som I og en fagkyndig eventuelt kunne få sat nogle ord på og dermed bearbejdet.

Jeg kender jo hverken jer eller hende, men det er mit besyv udfra hvad du formulerer.

millemai skriver:

Hvad med at spørge hendes klasselære eller andre der er sammen med hende på daglig basis (ved ikke hvor gammel hun er) om at være med til et møde. (Måske en skole-psykolog kunne hjælpe, hvis en sådanne er tilknyttet skole, institution eller andet).

Lukker hun af, så tror jeg bare ikke I får noget godt ud af situationen, ved at sige: "vores regler, ellers...". Ved godt, at det ikke er det I siger, og at I håndterer situationen så godt man nu engang kan, når man selv er ked af det og ønsker alt det bedste.

Jeg tror ikke hendes mening er at vælge hverken dig eller din søn fra, jeg tror, at hun har nogle større uformuleret problemer, som I og en fagkyndig eventuelt kunne få sat nogle ord på og dermed bearbejdet.

Jeg kender jo hverken jer eller hende, men det er mit besyv udfra hvad du formulerer.

Hun er 6 år og har altid helt fra hun var helt lille lukket fulstendig af har jeg fået fortalt fra andre i min kærestes familje måske man skulle til at snakke med en psykolog eller børnehaven, men lederen i børnehaven er ikke så medgørelig vi har førhen prøvet at snakke med hende, men det er kun os der er dumme .... vi ved fra de ansatte på hendes stue at hun ikke altid har det så let i børnehaven

Vi siger ikke "vores regler, ellers" vi har prøve og prøvet og prøvet men når hun har en mor der ikke er til at snakke med så er det rigtig svært for min kæreste har ikke foreldremyndihed over hende og vi kann ikke bara gå til psykolog med hende

Nej det er nu ikke hende som jeg føler vælger mig eller min søn fra, men mere min kæreste .... Ja er også bange for at hun har nogle MEGET store problemer som hun ikke kan sætte ord på

knus og tak for du gider tage dig tid til at svare mig