En svær situation.....

Ja vidste ikke helt hvor jeg skulle placere denne..

Min situation.

Jeg har været i et meget psykisk og fysisk nedslidende forhold gennem 4 år. Jeg nu er kommet ud af, og kommet over.
Vi har sammen en dreng på næsten 2½. Jeg har været den primære forældre hele hans liv, da faren til tider drikker og ikke altid.. hvad skal man sige... overskuer andre end sig selv (adhd og andre meget psykiske lidelser)
Vi havde i starten da vi gik fra hinanden aftalt at han skulle have vores søn hver anden weekend. (det var jeg bestemt ikke glad for, men ville helst vi kunne løse det uden at skulle i retten osv. )
Men det blev kun til én weekend da jeg fandt ud af at resten af ugen drak han og røg hash. Jeg spurgte ham blankt hvordan jeg kunne være sikker på han ikk gjorde de ting mens han havde vores søn i weekenden.. hvor han bare svarede "det kan du heller ikke ... jeg gør hvad der passer mig".  Så den aftale droppede vi meget hurtigt. Jeg har altid været meget i mod idén om fuldstændig at holde ham fra at se min søn..  men må indrømme jeg til tider føler jeg ikke har lyst til at han har ham hjemme ved sig.. heller ikk bare nogle timer.. Men han skal vel se sin far ?
Han ser sin far når jeg synes det er okai.. (når han ikke har drukket eller 'røget' og tager sin medicin)  og da er det kun 3 timer om tirsdagen han har ham selv, helst hos min søns farfar (så han ikke er alene) om torsdagen kan han komme op til os og lege lidt, og samme om søndagen. Det er den plan Jeg har lavet sidste uge for at han kan se sin søn på en lidt mere stabil plan end at han bare dukker op når det passer ham. Men men indtil nu har han aflyst tirsdag pga. en date. havde ham lidt torsdag aften og aflyste så igen søndag.

Jeg sidder lidt med en grim følelse af at have lyst til at søge fuld forældremyndighed og så bare aftale når jeg synes det er okai faren ser ham .. ? Men jeg ved ikk om det overhovedet at rimeligt eller godt for min søn ?

 
Hvad ville i gøre i sådan en situation.. ?

Det er en svær situation du står i. Føler med dig

For det første skal du/han søge at få samværet ordnet gennem statsforvaltningen. Derinde er de eksperter i denne type sager. Både i forhold til hvad der er i barnets tarv, men også hvad der vil kunne gøre moderen mere tryg i processen. Man behøver ikke at være døds-fjender for at få det ordnet på denne måde.

Af en eller anden grund er der nogle, der insisterer på, at selv ville ordne denne type sager uden statsforvaltningen - hvorfor har jeg endnu ikke fået at vide. Det må da være minimums krav for dig som den primære forælder, at forholdene er ordnet og faderen ved hvad der er krævet af ham i forbindelse med samvær.

Som minimum vil jeg anbefale dig, at kontakte mødrehjælpen, der kan rådgive dig på bedste vis i denne type sager. Der kan du gå mere i detajler i forhold til selve sagen. De vil også kunne rådgive dig i forhold til fuldforældremyndighed.

Som udgangspunkt kan jeg fortælle dig:

1) forældremyndighed har intet med samvær at gøre. Du får ikke mere ret til at bestemme over samvær (hverken indhold eller længe), hvis du har den fulde myndighed

2) fuld forældremyndighed er meget svær at få. I din type sag, er det detajlerne der bestemmer om det er muligt eller ej.

Anonym skriver:

Ja vidste ikke helt hvor jeg skulle placere denne..

Min situation.

Jeg har været i et meget psykisk og fysisk nedslidende forhold gennem 4 år. Jeg nu er kommet ud af, og kommet over.
Vi har sammen en dreng på næsten 2½. Jeg har været den primære forældre hele hans liv, da faren til tider drikker og ikke altid.. hvad skal man sige... overskuer andre end sig selv (adhd og andre meget psykiske lidelser)
Vi havde i starten da vi gik fra hinanden aftalt at han skulle have vores søn hver anden weekend. (det var jeg bestemt ikke glad for, men ville helst vi kunne løse det uden at skulle i retten osv. )
Men det blev kun til én weekend da jeg fandt ud af at resten af ugen drak han og røg hash. Jeg spurgte ham blankt hvordan jeg kunne være sikker på han ikk gjorde de ting mens han havde vores søn i weekenden.. hvor han bare svarede "det kan du heller ikke ... jeg gør hvad der passer mig".  Så den aftale droppede vi meget hurtigt. Jeg har altid været meget i mod idén om fuldstændig at holde ham fra at se min søn..  men må indrømme jeg til tider føler jeg ikke har lyst til at han har ham hjemme ved sig.. heller ikk bare nogle timer.. Men han skal vel se sin far ?
Han ser sin far når jeg synes det er okai.. (når han ikke har drukket eller 'røget' og tager sin medicin)  og da er det kun 3 timer om tirsdagen han har ham selv, helst hos min søns farfar (så han ikke er alene) om torsdagen kan han komme op til os og lege lidt, og samme om søndagen. Det er den plan Jeg har lavet sidste uge for at han kan se sin søn på en lidt mere stabil plan end at han bare dukker op når det passer ham. Men men indtil nu har han aflyst tirsdag pga. en date. havde ham lidt torsdag aften og aflyste så igen søndag.

Jeg sidder lidt med en grim følelse af at have lyst til at søge fuld forældremyndighed og så bare aftale når jeg synes det er okai faren ser ham .. ? Men jeg ved ikk om det overhovedet at rimeligt eller godt for min søn ?

 
Hvad ville i gøre i sådan en situation.. ?

Først og fremmest så lige et klem herfra 

Det at du søger fuld forældremyndighed har intet med samvær at gøre, og for at få den fulde, tænker jeg, at der skal være noget bevis for hans misbrug.

Den bedste rådgivning ville du helt klart få ved at ringe til nogle med forstand på området, der kan mødrehjælpen være super gode at snakke med, og selvfølgelig også statsforvaltningen

Om det er godt for barnet at se far, er super svært at sige. 

Min datters far er psykisk syg, og har haft et massivt misbrug, hvilket han helt klart har taget skade af. Han snakker kun i telefon med vores datter nu.