ja, sådan er det efterhånden herhjemme, penge fylder snart mere end noget andet.... D: og det har jeg det rigtigt nederen over... jeg har aldrig haft mere end hva jeg havde mest brug for, der har aldrig rigtigt været luksus i mit liv, og egentlig kan jeg vel heller ikke rigtigt tillade mig at brokke mig, vi har et sted og bo, jeg har en vidunderlig søn og en skøn kæreste med en dejlig datter.. alligevel så er tankerne om penge der aaaltid, sagen er nemlig den at vi bor i en 2,5 værelses lejlighed, som jo i og for sig ville være helt fint hvis det bare var mig, kæresten og bettemanden, sådan er det bare snart ikke mere, datteren flytter snart herhjem, og her er bare ikke plads til os alle samme....
derudover er vores lille lejlighed blevet mit fængsel, jeg har dårlig ryg(scoliose) og fejler også noget andet som bare ikke er diagnosticeret, endnu, og det er nu blevet så slemt alt sammen at jeg ikke kan komme ud af døren på egen hånd, mit krop kan det simpelthen ikke, hvis det overhoved lykkes mig at komme ned til vognen i kælderen(fra 1. sal) med liam så er min krop så færdig at jeg alligevel ikk magter at komme nogen steder, så jeg er fuldt afhængig af kæreste manden for at kunne komme ud, og han er først hjemme efter kl 16 hver dag, og der har jeg alligevel ikke så mange muligheder end at gå med ned at handle, så jeg bliver lige luftet ca 30 min om dagen.. selv hunden bliver luftet mere end mig....
vi har snakket med komunen der måske ville hjælpe os, men vi ville så kun kunne få et sted at bo der er på størrelse med det vi har nu, og alt for dyrt til at vi ville kunne betale huslejen alligevel... vi har selvfølgelig også skrevet os op til nogle stue lejligheder, men indskudet er simpelthen bare så højt, og vores drømmebolig er der alligevel flere års ventetid på...
og jeg sidder bare tilbage med en følelse af at være totalt fiasko mor fordi jeg ikke engang kan komme ud af døren med min søn, kan dårligt bære ham herhjemme.. at jeg så alligevel ikke rigtigt kender nogen jeg kunne ses med hvis det skulle lykkes mig at komme ud af døren, det er en anden sag....
har det bar skidt for tiden, kan ikke se det positive i andet end min søn, og ville sådan ønske at vi da i det mindste kunne skrabe penge sammen så hvis vi var heldige at finde nogen der ville bytte deres stuelejlighed med os, så ville vi have råd til indskudet..men nej nej, sådan går det ikke, vi får bare flere og flere ekstra regninger, og rykkere, ekstra udgifter og jeg ved ikke hvad...
nårh, ja, undskyld det blev så langt, men tak hvis du når hertil og du rent faktisk har læst det hele, selvom det måske bare virker som luksus problemer, jeg ved jo godt der er folk der har det laaangt værre....
havde bare brug for at komme ud med det til nogen der ikke bare siger jeg skal tage mig sammen...
//MIKA-som virkelig savner sin mødregruppe
