stephanie1988 skriver:
Hej alle sammen.
Skal til jobinterview imorgen, og jeg har kun vaeret til en jobinterview i mit liv og det er ved at vaere fem aar siden.
Er rimelig nervoes, og ville hoerer om i ikke kan skrive hvad de muligvis vil spoerger mig om, saa jeg kan forbedrede mig.
Stephanie
Nu er jeg jo jobkonsulent, men en god ide er altid at tage en kopi af sit cv med, samt at du på forhånd sætter dig ind i virksomhedens profil.
Hvad laver den, hvad står den for, noget om firmaets historie, og måden den bliver drevet på.
Du kan garanteret finde en hjemmeside på nettet.
Sørg for at du har lidt print med i en mappe eller folder, skrivepapir og en kuglepen, så de kan se at du vitterligt kommer velforberedt.
Husk at være velklædt, men diskret påklædt, at du ser nydelig ud.
Jeg plejer gerne at råde mine borgere til at man skal klæde sig på, så man ikke vil støde fru Olsen, der er i 60'erne 
Dernest så skal du forberede dig på, at de vil spørge ind til dine kompetencer, ud over dem du har beskrevet i ansøgningen, og som står på cv'et.
Hvad har du af erfaringer ellers.
Alt ud fra hvilket jobområde og virksomhedstype, så vil de måske også stille dig spørgsmål omkring hvordan du vil tackle forskellige problemstillinger i forbindelse med det arbejde du skal udføre.
De vil forhøre sig om din indstilling til teamwork, om du er typen der bedst arbejder alene eller om du fungerer bedst i samarbejde med andre.
De vil sikkert også høre lidt omkring dit familieliv, interesser og den slags.
Og så skal du forberede dig med nogle relevante sprøgsmål til udførelsen af dit job, løn og måske virksomheden som sådan.
Det er en god ide at skrive spørgsmålene ned, og have en ide omkring lønniveau.
Held og lykke med det.

Kærligst
Sussie
Anmeld