jeg har valgt at være anonym da jeg ved der er nogle herinde der arbejder for det samme firma som jeg og som kender mine chefer osv, så derfor skal det ikke frem til dem hvad jeg går og tænker på, endnu...
sagens kerne er at jeg startede på job igen efter min barsel. jeg har haft det samme job i nogle år efterhånden. jeg blev førhen lovet guld og grønne skove og jeg stilede efter en lederstilling osv.. det gik i vasken fordi jeg gik hen og blev gravid og jeg blev meget syg osv.. så jeg har været væk fra min arbejdsplads i LÆNGE.
jeg ved at tonen er hård på min arbejdsplads og jeg har før kunnet håndtere den stress der er på sådan en arbejdsplads.. men det kan jeg ikke mere.
jeg har oplevet at der overhovedet ikke er blevet taget hensyn til mig efter jeg er kommet tilbage fra barsel. jeg bad om da jeg startede og havde en lille samtale inden jeg kom tilbage at jeg gerne ville starte stille og roligt ud og ikke vende tilbage med fuld skrue.
jeg tudede allerede dag nummer to jeg var på arbejde fordi jeg fik skældt ud over noget jeg ikke havde fået at vide korrekt hvad jeg skulle lave.. lederne talte ikke sammen om hvilke opgaver der havde førsteprioritet og lod deres stess gå nedad i stedet for op.. det er ikke fair og slet ikke over for mig.. som har været væk i virkelig lang tid. jeg føler mig allerede totalt stresset og jeg kan mærke allerede nu at tårerne presser på og jeg er totalt udmattet mentalt og jeg har slet ikke lyst til at skulle på arbejde i dag.
det kan ikke være rigtigt at jeg skal have det sådan når jeg ikke engang har været på arbejde i over to uger..
for det første så har der ikke været nogen vagtplan, der havde jeg en mundtlig aftale med min chef om at vi aftalte mine vagter fra dag til dag.. jeg regnede med at når jeg mødte ind at der blev holdt en lille briefing om hvad der skulle laves osv.. men der var ingen overblik og der var ingen plan for hvad der skulle laves... så jeg vidste ikke hvornår jeg kunne få fri. og jeg spurgte hver dag, hvornår har jeg fri.. og svaret var bare " når vi er færdige " i går mødte jeg lidt i 9.. (pga jeg aflevere mit barn i vuggestuen den åbner sent..) og så fik jeg så på et tidspunkt at vide.. (omkring kl 14) at vi alle havde fri kl 18. jeg skriver så til min mand at jeg først får fri kl 18.. da klokken nærmer sig 18, hører jeg så fra de andre at vi skal blive til kl 21.. og det kan jeg simpelthen ikke. jeg er jo lige kommet tilbage. og jeg tager så fat i min chef og siger.. " chef, du sagde kl 18 til mig. og nu hører jeg at det alligevel ikke er kl 18, hvad skal jeg regne med" svaret var.. " jamen, du har jo den stilling du har, og du kan jo selv tænke dig frem til at vi ikke er færdige med de opgaver vi skal løse, så derfor går vi først når vi er færdige" der svarede jeg så tilbage til chefen at jeg altså har en familie derhjemme der regner med at jeg har fri kl 18 som jeg også selv regnede med, og så får jeg besked på 5 minutter før klokken slår 18 at det alligevel ikke bliver kl 18... der er ingen der har spurgt eller sagt til mig, at der er behov for at jeg bliver til så og så længe, så kan det da ikke være rigtigt at du beder mig om at skulle tænke mig til at jeg ikke kan gå som aftalt.. og desuden er det normalt i følge mit nye skema min fridag i dag hvor jeg er kommet på arbejde alligevel, og så bliver aftalen ikke overholdt, det syntes jeg ikke er fair, jeg har været her i 9 timer nu, jeg vil altså gerne hjem til min familie..
og så ved jeg ikke hvad der skete for min chef, men han sagde, nåå ja du skal jo også på arbejde i morgen og du skal jo også være frisk så tag du bare hjem 
AHVAD.!!! ja fint nok jeg fik fri som jeg gerne ville ha. men det var virkelig underligt..
jeg vil virkelig ikke på arbejde.. jeg har det forfærdeligt, jeg er ked af det, vred og frustreret. og stresset. på en og samme tid
What to do..??
