det hele er så træls

Ja, som overskriften siger så har jeg virkelig brug for jeres råd, og om der eventuelt er nogle som har stået i samme situation.

Min kæreste og jeg har været sammen i over 2 år. Vi har altid elsket hinanden og været utrolig glade for hinanden.
Men her indenfor det sidste halve år - 1 år er det som om det er gået ned af bakke - han hverken hjælper eller gøre noget derhjemme, det er mig som skal tage intiativ til alt muligt, og nærmest be ham om alting.

Før han lærte mig og kende var han utrolig social og var sammen med venner hver evig eneste dag og hyggede sig rigtig, i dag tager han på arbejde, kommer hjem sætter sig foran computeren eller fjensynet og det er det - jeg vil så gerne have at han kommer ud og er sammen med nogle for det tror jeg virkelig han har brug for, men som han siger at føler ikke det er ok han tager nogle steder, men selvfølgelig er det det.

Det føltes som om vores forhold er gået helt i stå, og kærligheden til hinanden er meget lav - vi laver ikke rigtig noget sammen mere. Føler mig ikke god nok til ham, han kommer aldrig med overraskelser eller noget. Når man hører om andres forhold bliver man helt ked af det, og tænker ja gid det var mig

Vi har snakket mange gange om at stoppe vores forhold, men har givet det en sidste chance. Synes det hele er så svært

Men jeg elsker ham jo

Uh.. Det lyder ikke rart - for nogen af jer. Umiddelbart ville jeg jo råde jer til, at tale om det, men det lyder til, at I har prøvet det. Hva med at foreslå ham at gå en tur sammen - så taler man så godt. Det gør min kæreste jeg ofte, hvis vi har et eller andet, som skal snakkes igennem..

Håber I finder ud af det

Hvis i ikke har børn, ville jeg evt finde et andet sted a bo for en weekend eller uge. Ikke for a holde 'pause' men for a finde ud a om du savner ham eller sys det er en befrigelse (og omvendt hva han sys). 

Ellers ville jeg opsøge noget psykiatrisk team og høre hvordan man støtter en der måske er lidt depresiv. 

Hva sir han når du spørg hvordan han har det og hvorfor han ikke bryder sig om a komme ud mere? 

Har du spurgt ham om hvorfor han ikke laver noget der hjemme hvorfor han ikke er sammen med vennerne osv...

for mig lyder det som om han er blevet en smule doven eller måske har han fået en lille deperation (staves)

for lyder til han er gået lidt meget ind i sig selv eller kan være han ved du gør tingene for ham og der for stille og roligt giver han slip på tingene lige som hvis mor gjorde det

håber i finder en løsning

KLN skriver:

Uh.. Det lyder ikke rart - for nogen af jer. Umiddelbart ville jeg jo råde jer til, at tale om det, men det lyder til, at I har prøvet det. Hva med at foreslå ham at gå en tur sammen - så taler man så godt. Det gør min kæreste jeg ofte, hvis vi har et eller andet, som skal snakkes igennem..

Håber I finder ud af det

tak for dit svar, ja vi har prøvet at snakke mange gange sammen, men noglegange er problemet bare at en af os bliver fanget af noget andet - computer eller hvad ved jeg og så får man aldrig talt ud. De sidste 2 dage har vi snakket om det, og hvis der er en af os der har glemt lige hvad vi snakkede om, så bliver man lige mindet på det.

Synes det er svært noglegange at snakke omkring tingene, hvis den anden ikke gider tage det til sig - for det problem har han .

louiseandersen85 skriver:

Hvis i ikke har børn, ville jeg evt finde et andet sted a bo for en weekend eller uge. Ikke for a holde 'pause' men for a finde ud a om du savner ham eller sys det er en befrigelse (og omvendt hva han sys). 

Ellers ville jeg opsøge noget psykiatrisk team og høre hvordan man støtter en der måske er lidt depresiv. 

Hva sir han når du spørg hvordan han har det og hvorfor han ikke bryder sig om a komme ud mere? 

Vi har snakket om at flytte fra hinanden i en uges tid, så vi måske kan få lidt luft - men alligevel kan vi ikke undvære hinanden - han er nok mere den type der siger "Hvad skal det hjælpe" det kan han ikke sætte sig ind i som jeg at flytte fra hinanden en uges tid.

I dette forhold er det mig der er depressiv, og synes det er utrolig svært at komme op på toppen så længe jeg har en kæreste hvor det går så skidt med.

jeg vil gerne bare alt godt med ham, og jeg mener bare ikke at vores tid er ovre.

Når vi snakker omkring det med at han bliver nød til at komme mere ud, så siger han at han føler jeg tvunget til at være hjemme grundet så skal der ordnes aftensmad og så videre, jeg kan godt sætte mig ind i hans sted, fordi jeg ikke kan overskue alt selv men har måske også være lidt for hård ved ham at jeg ikke gad lave mad kun til mig selv. det har vi haft en god snak om, og det skal ikke være sådan mere. han skal ikke tænke på mig, han skal  bare ud for det har han brug for, og så laver jeg mig noget mad.

jeg tror den går begge veje, men det er bare svært for mig noglegange når jeg har det skidt, og jeg ikke føler jeg får nok tryghed og ro i mit eget hjem, det gør det hele  værere

men de sidste par dage har vi snakket om det, og tror det går den rette vej nu . det håber jeg

B&J skriver:

Har du spurgt ham om hvorfor han ikke laver noget der hjemme hvorfor han ikke er sammen med vennerne osv...

for mig lyder det som om han er blevet en smule doven eller måske har han fået en lille deperation (staves)

for lyder til han er gået lidt meget ind i sig selv eller kan være han ved du gør tingene for ham og der for stille og roligt giver han slip på tingene lige som hvis mor gjorde det

håber i finder en løsning

ja, det har jeg og jeg kan ikke rigtig finde svaret.

jeg har en depression, men tror han har en mild form for det.

vi snakkede om det igår, men han vil ikke høre. han siger bare at lige nu har han bare en dårlig periode fordi det går så skidt mellem os, og det gør så ondt på ham, han synes det er alt for meget hvilke tjeg også mener der er. han vil ikke gå til lægen elle rnoget, han vil selv bearbejde det, og finde sig selv. det skal han jo selvfølgelig have lov til, jeg vil ikke presse ham, men vil ham kun det bedste

Jeg mener vi skal til at bruge mere tid sammen, og lave nogle ting sammen - noglegange har jeg bare brug for at komme ud med ham, men det sker overhovedet ikke hvor det bare er ham og mig.

Anonym skriver:

ja, det har jeg og jeg kan ikke rigtig finde svaret.

jeg har en depression, men tror han har en mild form for det.

vi snakkede om det igår, men han vil ikke høre. han siger bare at lige nu har han bare en dårlig periode fordi det går så skidt mellem os, og det gør så ondt på ham, han synes det er alt for meget hvilke tjeg også mener der er. han vil ikke gå til lægen elle rnoget, han vil selv bearbejde det, og finde sig selv. det skal han jo selvfølgelig have lov til, jeg vil ikke presse ham, men vil ham kun det bedste

Jeg mener vi skal til at bruge mere tid sammen, og lave nogle ting sammen - noglegange har jeg bare brug for at komme ud med ham, men det sker overhovedet ikke hvor det bare er ham og mig.

 

tror lidt det er fordi han er lidt en mand og vil ikke virke svag tror du har ret han har en mild form for en deperation...

men måske skulle du snakke med ham om i ikke kan finde ud af at lave noget sammen, fordi det ville være såå godt for jer begge to

B&J skriver:

tror lidt det er fordi han er lidt en mand og vil ikke virke svag tror du har ret han har en mild form for en deperation...

 

men måske skulle du snakke med ham om i ikke kan finde ud af at lave noget sammen, fordi det ville være såå godt for jer begge to

Jo, det har vi også snakket om, og det skal vi bestemt også . for det har vi begge brug for