Ja det er jeg... Dvs jeg er bange for nogen af pædagogerne... Jeg har en datter med et temperament som siger spar2. og jeg mener virkelig at hun kan blive hysterisk... Hun har det ikke fra nogen fremmede for det kan både hendes mor og far også...
Jeg har 2 børn at aflevere og som jo også skal hentes igen, og det er jeg alene om da min mand ikke kan nå det på grund af arbejde...
Nu har jeg det princip at når vi afleverer forventer jeg min datter selv begynder at tage tøj af, eller også beder mig om hjælp, jeg så går i gang med min søn. Dette lykkedes også nogen gange, andre gange smider hun sig på gulvet og skaber sig (uden at sige noget). Her ender det så gerne med at jeg parlamenterer med hende i 5-10 min for at få tøjet af hende... Men som regel lykkedes det... Og når det så er hente tid ja så starter vi forfra, igen nogen gange går det godt og andre gange må en af pædagogerne tage over og få hende til at høre efter...
I går gik det helt galt, hun ville hverken buh eller bøh... Jeg rejser mig op og siger at når hun skaber sig på den måde gider jeg hende ikke og går ud til min søn som trisser rundt og kalder på mig... Dette får den ene pædagog der er der til at fare op af stolen og ud til min datter... Da min søn og jeg har lagt hans madpakke og frugt på plads går jeg ud til min datter og sætter mig ned og snakker med hende, hun er nu faldet til ro og det er jeg også... Jeg kender hende godt nok til at vide at hun bare skal have lov til at rase ud, så hun er til at komme i nærheden af igen...
for at forklare det kort det der skete var, at hun kom af sin flyver dragt, og jeg ville have hende til at hænge den på plads... efter at have bedt hende om det 15 gange begynder jeg på det, hvilket resulterer i at hun bliver bund hysterisk, og jeg siger så kom dog igang i stedet for at ligge der. jeg forsøger at finde sønnikke, og går derom hvor hun på gulvet har strøet sin madpakke og frugt ud, da han er der omme... Og så bliver hun først rigtigt hysterisk... hvor efter det løb af sporet...
Nå men det korte af det lange er, at jeg lige noget at komme hjem efter at have afleveret, og så blev jeg fisme ringet op af pædagogen på stuen som lige skulle have afvide hvad der var sket, og jeg forklarer det så godt jeg kunne... Så siger kvinden fandme, man er jo en ikke god mor når man skælder sit barn ud 
... Tak for lort siger jeg bare... Nej det er man jo nok ikke, men det er man jo heller ikke når man ignorerer sit barn, og som jeg ser har jeg 2 muligheder enten ignorer jeg hende eller parlamenterer med hende.... Så nu er jeg blevet indkaldt til måde med stuepædagogen og børnehavelederen
hvordan ville i takle en lignene situation???
knus den fortvivlede mor
