Ved ikke om jeg skal følge min beslutning og blive skilt.

Hej.

Øv jeg har det bare SÅ svært for tiden. Jeg er 85 % sikker på jeg vil skilles fra min mand. Jeg føler mig ikke lykkelig i vores ægteskab mere, jeg er alene om så meget og jeg synes ikke han deltager nok i vores børns liv. Jeg ved han godt selv ved han er en dårlig far og mand. Men synes kun han kæmper meget lidt for at prøve at forbedre sig.

Vi har været sammen i 10 år og gift i 3 i år. Og vi var meget unge da vi fandt sammen, og jeg føler vi er vokset fra hinanden.

Jeg føler jo selv jeg har truffet beslutningen men hvor fanden hvor er det svært at gøre den til virkelighed. Især også når der er børn indblandet, jeg ved jeg kommer til at smadre hans liv, men ved jo også jeg ødelægger mit eget hvis jeg bliver.

Han har en depration og derfor har han det heller ikke nemt, men nu har jeg bare brugt den undskylding de sidste 5 år når der har været knas eller været noget han ikke ville eller magtede. Jeg kan ikke blive ved finde undskyldninger for ham over hvorfor han ikke er med eller hvorfor han ikke gider evt lave noget med vores børn.

Børnene er 5 mdr og 3 ½ år i sær den store frygter jeg for vil få det svært ved min beslutning. Synes det hele er meget svært og ved ikke om min beslutning er den forkerte.

Det er sku så svært.. Især når der er børn.. Troede ikke det kunne være SÅ svært inden jeg selv fik børn..men men.. Nu er de her og jeg kan mærke på mig selv at det betyder alt at mine børn er glade og har sin mor og far..

Så kommer den anden side... Børn er IKKE glade hvis de ikke har GLADE forældre.. 

Hvis du tager springet så skal du nok være forberedt på at din mand ikke får det nemmere når han nu har en depri.

Du skal væe hvad der er rigtig for dig...og dine børn.. Held og lykke.

Jeg sender dig en kæmpe krammer

som du skriver det tror jeg du har taget en beslutning og jeg tror helt klart på det også er bedst for børne og der for kan man jo stadig være sammen med både far og mor

og self bliver jeres barn på 3½år ked af det men det går over for det er jo ikke deres skyld...

som du selv skriver så er i vokset fra hinanden og du kan ikke blive ved med at komme med undskyldninger

 

Jeg er selv skilt med børn, og ja, det er en svær beslutning, men hvis I ikke er glade, vil det smitte af på børnene. Hellere to glade forældre hver for sig end to ulykkelige sammen. Men du bliver nødt til at være sikker, når du tager din beslutning og 100% afklaret med, at det aldrig bliver jer igen. For ellers er det også synd for børnene, hvis du fortryder mener jeg. Så mit råd er at tænke det godt igennem og giv dig tid til at gøre det.

Beslutningen er det sværeste!

min søn blomstrede op da hans far og jeg blev skilt, for han havde i den grad mærket at mor ikke var glad og at stemningen ikke var helt i top..også selvom der blev gjort alt for han ikke mærkede noget som helst.

Da jeg blev glad og lettet og stemningen blev en anden så blev min dreng det også.

Så selvom du frygter din store datters reaktion, så prøv at vend den om, og tænk på hvad hun egentlig lever i og med - selvom i tror i skjuler det!

Alle fortjener at være glade og en glad mor giver glade børn.

:-) Sisse

Anonym skriver:

Hej.

Øv jeg har det bare SÅ svært for tiden. Jeg er 85 % sikker på jeg vil skilles fra min mand. Jeg føler mig ikke lykkelig i vores ægteskab mere, jeg er alene om så meget og jeg synes ikke han deltager nok i vores børns liv. Jeg ved han godt selv ved han er en dårlig far og mand. Men synes kun han kæmper meget lidt for at prøve at forbedre sig.

Vi har været sammen i 10 år og gift i 3 i år. Og vi var meget unge da vi fandt sammen, og jeg føler vi er vokset fra hinanden.

Jeg føler jo selv jeg har truffet beslutningen men hvor fanden hvor er det svært at gøre den til virkelighed. Især også når der er børn indblandet, jeg ved jeg kommer til at smadre hans liv, men ved jo også jeg ødelægger mit eget hvis jeg bliver.

Han har en depration og derfor har han det heller ikke nemt, men nu har jeg bare brugt den undskylding de sidste 5 år når der har været knas eller været noget han ikke ville eller magtede. Jeg kan ikke blive ved finde undskyldninger for ham over hvorfor han ikke er med eller hvorfor han ikke gider evt lave noget med vores børn.

Børnene er 5 mdr og 3 ½ år i sær den store frygter jeg for vil få det svært ved min beslutning. Synes det hele er meget svært og ved ikke om min beslutning er den forkerte.

børnene bliver ikke glade hvis forældrene ikke er glade..

mine forældre har været gift siden jeg var helt lille, og det var altsammen, fra da jeg var omkring 14 (er 20 nu) begyndte de bare at skændtes HELE tiden, og jeg kunne SÅ tydeligt se på både min mor og min far de bare overhovedet ikke var glade sammen, og det smittede af på mig.. en dag sagde jeg direkte til mine forældre at JEG synes de skulle blive skilt, fordi det der bare ikke var godt for nogen af os! der gik et par år til, og de valgte så at blive skilt her for ca. et år siden - og jeg har ALDRIG set dem være gladere end de er nu, de er stadig gode venner og har fået nye kærester hver i ser..

så det med at blive sammen for børnenes skyld er virkelig den dårligste ide i verden, hvis man virkleig bare ikke selv er glad! så hvis DU ikke er glad, bliver dine børn heller ikke glade!

Hvis det var mig ville jeg søge noget proffesionel hjælp og give dwt en chance der er jo ikke noget at tabe ved det....måske i kunne finde hinanden hvis i fik hjælp sammen og din mand fik overskud hvis han fik hjælp til hans depr....

Det er en svær situation jeg kan kun tale på mine vejne, men mig og min mand har været sammen i otte år og allerede var ved at skilles tre gange Du ved sikkert at parforhold går altid op og ned, og det hele handler om hvor god man er til at gå på fair kompromis.

Jeg har haft en rigtig dårlig periode her på det sidste og været en dum kælling at leve med, alligevel forventer jeg af min mand at støtter mig og forlader mig ikke, indtil jeg selv råber op at han skal skride! Det betyder selvfølgelig ikke at jeg har retten til at behandle ham skidt, men han skal tro på og vide at jeg elsker ham og at jeg prøver ihærdigt på at komme på benene igen... Det fortjener han og måske fortjener han mere hvis han holder ud

Hvis din mand giver udtryk for at han prøver og prøver og at han elsker jer, så skulle du måske vente lidt endnu hvis du stadig elsker ham... Jeg håber det bedste for jer.. Hvad jeg har fået af vide og lært at mine veninder og familie der er skilt er at skilsmisse er den nemme vej ud, selvom den i virkeligheden ikke er så nem... Men iforhold til at kæmpe hårdt med sved og tårer for at bevare ens familieliv så er skilsmissen nem for forældrene, men hårdere for børnene... Dog skal du have credit for at tænke på dine børn, du er en god mor!

Good luck

 

P.s parterpi er en super ide!!!