Hej. 
Jeg skal starte i praktik her den 30 og skal lave mit praktik dokument jeg har stortset alt med, men har kun 2 målsætninger indtil videre. det er 1 praktikperiode på 10 uger så satser ikke på at målene skal være alt for høje.
indtil videre lyder de:
Mål 1.
Indgå gode og anerkendende relationer med de unge.
-Det er vigtigt for mig at lære de unge at kende, da jeg ikke har arbejdet med aldersgruppen 10-18 år før, og dette kan hjælpe mig til at takle forskellige situationer i den pædagogiske praksis, eksempelvis konfliktløsning. Jeg mener det er vigtigt at være anerkendende i det pædagogiske arbejde blandt andet for at for at kunne skabe tillid. De skal vide at jeg er der som en del af dagligdagen og gerne vil deltage i aktiviteter med dem.
Berit Bae, norsk pædagog og forsker i anerkendelse af børn, mener at anerkendelse en relation mellem to individer hvor begge parter føler sig værdsat og indgår et ligeværdigt forhold. Hvis man i praksis udviser en anerkendende holdning til barnet, vil barnet knytte gode oplevelser til læringsprocessen og være modtagelig for ny læring. Hvis man derimod ikke anerkender, vil man skabe forudsætninger for tilbagetiltrækning, lukkethed og modstand. Dvs. at barnet får negative oplevelser af sig selv i læringssituationer. [1]
-Det vil jeg gøre ved at være:
- åben
- lyttende
- spørgende
- imødekommende over for deres behov, for aktiv lytning og aktiviteter.
CKF’er der indgår her i:
- Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske praksis
- Samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen
- Kommunikation, samspil og konflikter i relationer
- Magt og etik i relationer
Faglige kompetancemål:
- Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer
- Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis
Mål 2.
Jeg vil medvirke til et godt samarbejde med mine kolleger
-Det er vigtigt at jeg får et godt samarbejde med mine kolleger, for at få mest mulig ud af min praktik og blive en del af den daglige pædagogiske praksis. Der udover er det vigtigt at jeg har en god relation til mine kolleger, da det er dem jeg har mulighed for at kunne læne mig op ad i samspil om de opgaver der er i praktikken. Det er mine kolleger jeg kan reflektere med og få udvidet min horisont i det pædagogiske arbejde.
-Det vil jeg gøre ved at være
- Undrende.
- Spørgende.
- Nysgerrig.
- Rådfører mig med dem, hvis der opstår situationer jeg er usikker på.
CKF’er der indgår her i:
- Kommunikation, samspil og konflikter i relationer
- Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske praksis
Faglige kompetancemål:
- Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis
- Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer
- Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis
- Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder
nu er spørgsmålet er det nok at ha med i 1. praktik og hvis ikke er der nogle der har et par ideer, lige nu er jeg helt blank.
Anmeld