Teenagerdatter.

Hjælp tøser med teenager!

 

Problemmet er det at min fantastike datter har det ikke nemt i tiden.. 

 

HUn har været et halvt år på højskole hjemme fra og fået en masse nye og gode venner, som behandler hende som hun har brug for og er der for hende og omvendt. 

Hun havde en lille aftale med en veninden den 25 omkring forfest til julebal. Min datter og hendes veninden X havde aftalte de gøre sig klar sammen og feste inden julebal. X havde bare lidt glemt at fortælle at hun skulle til julefrokost og kom sendt hjem. Min datters gode ven D ringer til min datter, og invitere hende til forfest ved en anden fælles ven K. Min datter sige at hun har en aftale med X, men hvis X må komme med, vil hun gerne med. Min datter snakker med X og X bliver lidt sur over hun vil over til deres fælles ven, men tager med. 

Til nytår sker det samme igen, min datter bliver igen inviteret over til K, men D syntes de havde en aftale og bliver skide sur, selvom D ikke havde kontakte hende efter julebal. Det ender med min datter bliver hjemme fordi D brænder hende af for 100 gange!

Min datter har så svært ved at sige nej til folk, og hun sige så undskyld hvergang de bliver uvenner. Min datter er ikke særlig god til følelser, så hun lukker sig inde. Jeg kan mærke på hende at vennerne på højskolen virkelig har behandlet hende godt. Men  hvordan får jeg min datter til at lære og sige fra! Jeg overvejer at sende hende til psykolg, så hun kan få det bedre med sig selv. Over i det hjælper det ikke på hendes selvtilid at hendes "bedsteveninde" fra skole bor på Færøerne. Hun har lav selvtilidt.   Hun følger sig ikke god nok til noget, hun droppere søde fyre fordi hun ikke tør tage skridet vidre end venner og kysseri. 

Tak tøser på forhån hvis i læser det her! Håber der er nogle der har oplevet lidt at det samme og kan hjælpe

Ps. Min datter er 94'er. Snart 18.

Det er aldrig sjovt sådan noget har tit haft det som hende skidt med sig selv osv.. Men det er jo mest hende selv som kun kan gøre noget ved det. Det er sådan jeg lærte og blive glad for mig selv. Har da tit mine nedture med jeg bare synes jeg er klam og ulækker og alt muligt.. Men har os været plaget af anoreksi osv. Men tror nu nok det snart skal komme.. Ellers er det jo bare og snakke med hende det hjalp på mig og snakke med min mor om alle de ting

Anonym skriver:

Hjælp tøser med teenager!

 

Problemmet er det at min fantastike datter har det ikke nemt i tiden.. 

 

HUn har været et halvt år på højskole hjemme fra og fået en masse nye og gode venner, som behandler hende som hun har brug for og er der for hende og omvendt. 

Hun havde en lille aftale med en veninden den 25 omkring forfest til julebal. Min datter og hendes veninden X havde aftalte de gøre sig klar sammen og feste inden julebal. X havde bare lidt glemt at fortælle at hun skulle til julefrokost og kom sendt hjem. Min datters gode ven D ringer til min datter, og invitere hende til forfest ved en anden fælles ven K. Min datter sige at hun har en aftale med X, men hvis X må komme med, vil hun gerne med. Min datter snakker med X og X bliver lidt sur over hun vil over til deres fælles ven, men tager med. 

Til nytår sker det samme igen, min datter bliver igen inviteret over til K, men D syntes de havde en aftale og bliver skide sur, selvom D ikke havde kontakte hende efter julebal. Det ender med min datter bliver hjemme fordi D brænder hende af for 100 gange!

Min datter har så svært ved at sige nej til folk, og hun sige så undskyld hvergang de bliver uvenner. Min datter er ikke særlig god til følelser, så hun lukker sig inde. Jeg kan mærke på hende at vennerne på højskolen virkelig har behandlet hende godt. Men  hvordan får jeg min datter til at lære og sige fra! Jeg overvejer at sende hende til psykolg, så hun kan få det bedre med sig selv. Over i det hjælper det ikke på hendes selvtilid at hendes "bedsteveninde" fra skole bor på Færøerne. Hun har lav selvtilidt.   Hun følger sig ikke god nok til noget, hun droppere søde fyre fordi hun ikke tør tage skridet vidre end venner og kysseri. 

Tak tøser på forhån hvis i læser det her! Håber der er nogle der har oplevet lidt at det samme og kan hjælpe

Ps. Min datter er 94'er. Snart 18.

Hmm nu har jeg ikke en teen men det er ikke længe siden jeg selv var en... 

Har du prøvet at sætte dig ned og snakke med din datter om det her, hvis hun i forvejen har lavet selvværd kan en psykolog i første omgang gøre det værre da hun nok vil tænke om der er noget galt med hende... 

Vis hende at du kan være neutral lyt til hende og snak med hende og uanset hvad hun siger uanset hvor hårdt enmet er så lyt lyt lyt og hold fast i jeres samtale og være hendes ven og ikke mor for en stund... Begynd ikke at vær et navevrag eller tud, for lige nu har hun brug for din hjælp og din trøst ogsåkan du sætte dig ned og lade følelserne få frit løb når hun ikke er der... Men igen vær ærlig overfor hende... 

Held og lykke