Nu gik jeg hjemme da jeg fik barn nr 2 så der var vi bare sammen alle sammen. For mig og os har det været enormt vigtigt at vi blev rystet sammen som familie og at vi som forældre ikke bare finder ud af vores nye rolle som forældre til 2 børn, og det store barn så selv må finde ud af sin helt nye rolle som storebror/søster. Vi synes at det var en proces vi skulle dele.
Da jeg fødte nr 3, gik jeg hjemme med nr 2, men den ældste gik i børnehave. Ham bad jeg fri i 14 dage, hvilket børnehaven ikke helt kunne forstå, men jeg synes det er helt absurt at der er sket noget så vigtigt i ens liv at man har fået en søskende og en helt nye familie struktur, og så 'lader man bare som ingen ting' og lader hverdagen kører videre som om intet var hændt.
MEN jeg ved godt at de aller aller fleste vælger at sende den eller de ældste afsted så de kan få alenetid med babyen og nyde den i fred og ro.
Jeg synes (og det er en personlig smagssag) at det har været super fedt bare at lade tiden flyde. Jeg har ligget dagen lang inde på sofaen med en nøgen baby på min mave, i mens de store har leget i stuen, og så har manden sørget for mad og husholdning. Manden har taget et par ture på legeplads med de store børn ellers har vi ikke været uden for en dør i hvertfald hele den første uge. (føder hjemme og dropper ørescreening, da jeg simplethen ikke gider at skulle stresse af sted, og på hopital med den lille og ind og ud af bil osv) For mig handler den aller første tid med en lille ny baby bare om at NYDE NYDE NYDE!!! -og det gør jeg bedst med en nøgen baby på maven, hvor vi sammen glider over i søvnen, vågner for at få lidt mad, have mine elskede børn omkring mig, og en mand der kommer med kolde drikker og giver kys på panden. Jeg har på ingen måde behov for at mine børn kommer ud og oplever nye ting, som de kommer hjem og fortæller om, eller skal bearbejde en dårlig dag, eller hele 'søskende' reaktion skal koges ned til at vare nogle få timer i løbet af en eftermiddag. Pyha, jeg synes det lyder anstrengende. Jeg ville blive alt for irriteret på de store.
Nu hvor vi har været sammen hele dagen, så har vi delt vores liv og vores oplevelser. Jeg ved hvordan de har det, hvor de er rent følselsmæssigt, og de kan følge mig, og de lærer baby af kende.
For os har det været en gave at vores børn har været tætte fra den aller første dag deres søskende blev født. MEN JEG VED GODT AT DET ER MIG DER ER ANDERLEDES!!!! OG de fleste synes at deres store børn er lidt i vejen og at de ikke kan tage sig en formiddagslur sammen med baby hvis de har en 2årige eller 3årige hjemme også.
Anmeld
