Ja, jeg skal lige ud med det.
Vi bor i stuen og har frabedt os om at modtage avis og reklamer.
Vores datter som er syg og meget sart (grundet sygdom) skal sove mellem 13-15. men avisbudet ringer.. nej kimer os ned på dette tidspunkt, og hun vågner op i skrig og vil ikke spise eller holde op med at græde i flere timer (suk).
Jeg bad ham (avisbudet) sidste gang, pænt og smilende, om han ikke gad ringe på et andet sted - og derefter grunden med vores datter. Men første gang jeg gjorde dette sagde han (en voksen mand der deler aviser ud med sin søn) "jeg er sku da skideligeglad"!!! SERIØST. derefter fortalte han mig hvilken bip bip jeg var.. jeg stod målløs.
Jeg er typen som meditere, dyrker yoga og venner kalder mig hippien, da jeg altid hjælper og tror på karma... jeg gør ALTID et stort nummer ud af at være glad og ekstra flink hvis jeg skal bede folk om noget, og så står han og går amok på mig.
Når men jeg skriver en klage til avisen, de forstår mig og der vil være et mærke på deres kort om de ikke skal ringe på.
Hvad sker der så lige her kl 13!! han kimer os ned, min datter vågner og går amok igen... Denne gang er jeg ikke helt så hippie agtig, jeg spørger ham om han ikke kan huske os fra sidst. hvortil han siger: "jo og jeg ved også at i har klaget og jeg er skideligeglad" han begynder herefter, (mens hans søn på måske 13år, står og skammer sig over hans far) at gå over til mig, råbe og skrige og kalde mig div. ting, jeg bliver nød til i frygt for han vil stikke mig en på skrinet, lukke døren!
Min mand kom ud fra wc og åbnede døren (han havde også tidligere bedt ham om at ringe på et andet sted, og efterfølgende bliver overfuset) men han var nu ved at få en på hatten!
Jeg fatter slet ikke at folk kan være så grimme overfor andre. han må virkelig have et lorteliv
og hvor er det synd for hans knægt!!!
når men nu er det min tur til at trøste prinsessen (hun vil kun gå fra arm i arm og er helt ude af den)
tak fordi i gad læse med