Siturationen er den at efter jeg blev gravid og har født, for snart 10 mdr. siden er min selvtillid fuldstændig væk... og det hjælper bare slet ikke på det hele.
Min kæreste har siden starten af vores forhold haft kontakt med en af sine eks'er hvilket ikke er noget jeg nogen sinde har syntes om, og han har først brudt kontakten helt med hende ca. 3 mdr. efter jeg havde født... dette har været noget jeg ellers hele tiden har valgt ikke skulle dominere min hverdag. Men så fandt jeg ud af at han ikke kun havde kontakt med en af dem men faktisk 2...
Jeg har fra starten af vores forhold sagt at eks'er hører fortiden til og ikke skal med i nye forhold. (med dette mener jeg ikke man ikke kan hilse på dem op gaden, og snakke med dem, hvis man tilfældigt løber ind i dem.)
Jeg ved at holdninger til eks'er er meget forskellige, men her skete der det jeg hele tre gange har skulle være i selvskab med hans ene eks (oven i den han har været sammen med længst tid). Og nu hjemsøger alle hans eks'er mine drømme om natten...
Jeg kan simpelthen ikke finde ro mere, og venter hele tiden på de dukker op... jeg er blevet hjernevasket og spørger ham om ALT der har med alle hans tidligere forhold at gøre, endda hans onenight.
Og han frastøder mig mere og mere... de sidste uger har jeg prøvet at skubbe ham væk fra mig, og gider ikke længere have sex med ham hvor "hjertet" er med...
Før var jeg ikke i tivil om at jeg elskede ham og vi skulle have vores barn sammen... men nu tvivler jeg mere end nogen sinde... hvis hans eks'er bliver nævnt mere så er jeg skredet og alligevel kan jeg ikke stoppe... hvad sker der...? 
Jeg fik han endda til at vise mig dem på facebook her til morgen fordi jeg ikke længere orker at gå og forstille mig dem... men tænk engang han kan ikke huske hvad de fleste hedder til efternavn... men ud fra dem han viste mig... kan jeg også se at de alle har været 100 gange pænere end jeg og sikkert også bedre i sengen end jeg er... så hvorfor lyver han for mig når han siger jeg er den kønneste han har været sammen med...??? 
Jeg har øjne i hovedet... han har jo også været så sød at fortælle mig at jeg er den tredje tykkeste han har været sammen med...
Hvorfor er jeg stadigvæk sammen med ham, når alt ved ham efterhånden frastøder mig...... 
Er måske bange for at forlade trygheden.... især nu hvor jeg inden så længe står over for mine sidste eksamner, inden jeg bliver student... 
Ved ikke hvor jeg vil hen med det her... måske bare lette mit hjerte... ønsker VIRKELIG ikke at blive angrebet.... 