LeneL skriver:
Hej allesammen!
Jeg er helt ny herinde, så derfor vil jeg lige fortælle lidt om mig selv.
Jeg har været sammen med min kæreste i 6 år og sammen er vi så heldige at have vores dreng Oliver på 3 år, som jeg er dybt taknemmelig for.
Jeg har altid drømt om en familie med 2 børn, så derfor har jeg et brændende ønske om at få et barn mere. Derfor gik vi for 2,5 år siden i gang med at prøve at blive gravide. Efter 6 mdr. lykkedes det, men desværre viste det sig at være en graviditet udenfor livmoderen, hvorfor jeg fik bortopereret højre æggeleder
Derefter har det været umulig at blive gravide... Vi besluttede os derfor i sommers at gå i gang med fertilitetsbehandling. Lægen sagde at vi kunne starte med inseminering, da min kærestes sædkvalitet er udemærket og min venstre æggeleder virker.
Efter 3 insemineringer er det endnu ikke lykkedes at blive gravid. Vi skal derfor i gang med IVF som jeg er lidt nervøs for.
Hvordan vil hormonerne påvirke mig, hvordan vil ægudtagningen være, lykkedes det overhovedet at få nogle æg osv? Ja der går mange tanker gennem hovedet. Derfor kunne det være utrolig dejligt, hvis der var nogle herinde, der ville dele deres erfaringer med IVF.
Hilsner
Lene
Hej Lene.
Først en kæmpe
Forstår godt at du går rundt med mange tanker, det er helt naturligt.
Min mand og jeg har været igennem 3 ICSI forsøg, som også er en slags IVF. Forskellen er bare at ved ICSI bliver sædcellen indført med en nål i ægget. Men ellers skal man også have taget æg ud osv.
Det er meget forskelligt hvordan man reagere på hormonerne og der er meget forskel på hvilke hormoner man får. Personligt har jeg ikke været særlig plaget af dem, men det var noget af en udfordring at skulle stikke sig selv for første gang.
Det som tog mest på os, var ventetiden, afslag og nederlagene, de negative gravidtetsprøver. Men har haft rigtig meget glæde af gruppen af tøser, som befinder sig i dette forum og i denne gruppe. Der er rigtig god opbakning og støtte fra alle sider.
Og når man så aller mindst venter det, så lykkes det. Vi er lige blevet forældre til den skønneste lille pige efter 3 friske forsøg.
Håber at det lykkes for jer og du også finder en rigtig god støtte i gruppen her, det hjælper at snakke med andre som er i samme båd.
for at det lykkes for jer.