Er jeg en dårlig mor?

For det første

Tøzen sover jo stadig inde i vores seng..som sådan ikke et problem, men hun har jo et værelse, sin egen nye fine seng..førhen skulle jeg op om morgenen kl 5.30 og skulle virkelig være veludhvilet, så må indrømme magtede ikke at tage kampen op og få hende i sin egen seng (dette i ca et års tid)..nu er jeg pt arbejdssøgende og har tiden og ville egentlig gerne tage kampen op igen - men er det for sent? Og hvordan griber jeg det bedst an??

 

For det andet

Hun nærmer sig hastigt de 3 år  og dermed snart børnehavetid. Hvordan hjælper jeg hende bedst til at blive mere selvhjulpen? Ved at DP øver mange gængse ting med hendes børn, så som sådan er jeg ikke urolig, men synes det ville være skrækkelig at hun ender i bH og ingen hjælp får..

 

For det tredje

Hun er en småtspisende barn (har altid været)..er der nogle tricks til at kunne få mere i hende, for føler nogle gange, jeg springer over  hvor gærdet er lavest og lader hende få hendes vilje om ikke at spise noget..ved godt at hun ikke sulter, men når man så bagefter i sengen kan høre hendes mave af og til rumle..puha..madkrisen har vi snart haft siden hun kom fra brystet..men jeg vil bare ikke stå og lave livretter ved siden af og det ved jeg skal man heller ikke..ville så gerne at hun spiste mere og vores mad..et tricks til hvordan man bare får dem til at smage????

 

Synes det er sååå svært når det er ens første hjemmebarn og man ikke har ældre søskende at tage erfaringer fra...

 

Alt og alle råd modtages med kyshånd

Anonym skriver:

For det første

Tøzen sover jo stadig inde i vores seng..som sådan ikke et problem, men hun har jo et værelse, sin egen nye fine seng..førhen skulle jeg op om morgenen kl 5.30 og skulle virkelig være veludhvilet, så må indrømme magtede ikke at tage kampen op og få hende i sin egen seng (dette i ca et års tid)..nu er jeg pt arbejdssøgende og har tiden og ville egentlig gerne tage kampen op igen - men er det for sent? Og hvordan griber jeg det bedst an??

 

For det andet

Hun nærmer sig hastigt de 3 år  og dermed snart børnehavetid. Hvordan hjælper jeg hende bedst til at blive mere selvhjulpen? Ved at DP øver mange gængse ting med hendes børn, så som sådan er jeg ikke urolig, men synes det ville være skrækkelig at hun ender i bH og ingen hjælp får..

 

For det tredje

Hun er en småtspisende barn (har altid været)..er der nogle tricks til at kunne få mere i hende, for føler nogle gange, jeg springer over  hvor gærdet er lavest og lader hende få hendes vilje om ikke at spise noget..ved godt at hun ikke sulter, men når man så bagefter i sengen kan høre hendes mave af og til rumle..puha..madkrisen har vi snart haft siden hun kom fra brystet..men jeg vil bare ikke stå og lave livretter ved siden af og det ved jeg skal man heller ikke..ville så gerne at hun spiste mere og vores mad..et tricks til hvordan man bare får dem til at smage????

 

Synes det er sååå svært når det er ens første hjemmebarn og man ikke har ældre søskende at tage erfaringer fra...

 

Alt og alle råd modtages med kyshånd

for det første NEJ du er ikk en dårlig mor

for det andet , det med at sove er desværre noget der kan være tricky, jeg er selv en der desværre fik lov at blive i mine forældres seng ALTTTT for længe
og det udviklede sig til sidst til at der kun var en udvej for mine forældre jeg måtte ud en gang for alle og det sku være hårdt og koncekvent

så en dag sagde min mor under morgenmaden og HELE dagen at i nat skal du sove på dit eget værelse og alene!
jeg vil fortælle dig en historie og jeg vil putte dig og synge, men så er det også godnat
jeg var skræmt fra vid og sans og det sidder stadig i mig hvor bange jeg var

da aftenen nærmede sig blev jeg lagt i seng og hun gjorde det som hun sagde, så snart ud gik ud fløg jeg efter hende, hun gik ind på sit værelse og lukkede døren!
jeg kan huske at jeg mange mange gange gik ind og prøvede at møve mig ind, hver gang rejste hun sig og satte mig ud for døren
jeg har ingen ide om hvor længe men hold da op det fortsatte i langggg tid
og til sidst blev jeg så træt at jeg lagde mig ind frivilligt og bare lå og hulkede i min seng, og til sidst faldt jeg jo i søvn,
dagen efter var jeg faktisk stolt af mi selv om min mor ligeså,
og det motiverede mig til at sove videre alene
og ja det har sku virket det møg
selvom det er brutalt og hårdt så virker det

vi måtte gøre det samme med vores dreng da han mente han ikk sku sove selv og han var alså kun 8 måneder gammel. men ud af soveværelset måtte han
og det er sådan idag at han GIDER ikk sove hos os, han vil gerne putte men er det sove så vil han ikk
han sover bedst alene og i mørket

MilleMus1988 skriver:

for det første NEJ du er ikk en dårlig mor

for det andet , det med at sove er desværre noget der kan være tricky, jeg er selv en der desværre fik lov at blive i mine forældres seng ALTTTT for længe
og det udviklede sig til sidst til at der kun var en udvej for mine forældre jeg måtte ud en gang for alle og det sku være hårdt og koncekvent

så en dag sagde min mor under morgenmaden og HELE dagen at i nat skal du sove på dit eget værelse og alene!
jeg vil fortælle dig en historie og jeg vil putte dig og synge, men så er det også godnat
jeg var skræmt fra vid og sans og det sidder stadig i mig hvor bange jeg var

da aftenen nærmede sig blev jeg lagt i seng og hun gjorde det som hun sagde, så snart ud gik ud fløg jeg efter hende, hun gik ind på sit værelse og lukkede døren!
jeg kan huske at jeg mange mange gange gik ind og prøvede at møve mig ind, hver gang rejste hun sig og satte mig ud for døren
jeg har ingen ide om hvor længe men hold da op det fortsatte i langggg tid
og til sidst blev jeg så træt at jeg lagde mig ind frivilligt og bare lå og hulkede i min seng, og til sidst faldt jeg jo i søvn,
dagen efter var jeg faktisk stolt af mi selv om min mor ligeså,
og det motiverede mig til at sove videre alene
og ja det har sku virket det møg
selvom det er brutalt og hårdt så virker det

vi måtte gøre det samme med vores dreng da han mente han ikk sku sove selv og han var alså kun 8 måneder gammel. men ud af soveværelset måtte han
og det er sådan idag at han GIDER ikk sove hos os, han vil gerne putte men er det sove så vil han ikk
han sover bedst alene og i mørket

Tak for din respons..

Det generer jo som sådan ikke at hun sover hos os..hun har fra lille haft meget brug for tryghed og nærhed pga en meget meget dårlig start på livet..og vi ville kun det bedste for hende..kan godt se vi måske bare har trukket et dårligt strå fra halmstakken..men også drønsvært når man har ryggrad som en regnorm og ikke kan klare at ens barn er ulykkelig..

Anonym skriver:

For det første

Tøzen sover jo stadig inde i vores seng..som sådan ikke et problem, men hun har jo et værelse, sin egen nye fine seng..førhen skulle jeg op om morgenen kl 5.30 og skulle virkelig være veludhvilet, så må indrømme magtede ikke at tage kampen op og få hende i sin egen seng (dette i ca et års tid)..nu er jeg pt arbejdssøgende og har tiden og ville egentlig gerne tage kampen op igen - men er det for sent? Og hvordan griber jeg det bedst an??

 

For det andet

Hun nærmer sig hastigt de 3 år  og dermed snart børnehavetid. Hvordan hjælper jeg hende bedst til at blive mere selvhjulpen? Ved at DP øver mange gængse ting med hendes børn, så som sådan er jeg ikke urolig, men synes det ville være skrækkelig at hun ender i bH og ingen hjælp får..

 

For det tredje

Hun er en småtspisende barn (har altid været)..er der nogle tricks til at kunne få mere i hende, for føler nogle gange, jeg springer over  hvor gærdet er lavest og lader hende få hendes vilje om ikke at spise noget..ved godt at hun ikke sulter, men når man så bagefter i sengen kan høre hendes mave af og til rumle..puha..madkrisen har vi snart haft siden hun kom fra brystet..men jeg vil bare ikke stå og lave livretter ved siden af og det ved jeg skal man heller ikke..ville så gerne at hun spiste mere og vores mad..et tricks til hvordan man bare får dem til at smage????

 

Synes det er sååå svært når det er ens første hjemmebarn og man ikke har ældre søskende at tage erfaringer fra...

 

Alt og alle råd modtages med kyshånd

Hej med dig

Du er IKKE en dårlig mor!!! 

Jeg kan ikke tale med om småtspisende børn men jeg kan da dele lidt af mine meninger....

Først vil jeg lige smide et link til en hjemmeside som omhandler både opdragelse og søvn: http://www.ifavndanmark.dk/dk/

Dernæst vil jeg sige at der ingenting er i vejen med sammensovning! Det gør vi selv herhjemme og vi har det sådan at vores datter skal nok komme ind på sit eget værelse når tid er. (hun er 2 år) Vi er ikke bekymret for at hun aldrig kommer ud af vores seng! 

Hvis du ikke har lyst til at hun skal sove hos dig så foreslår jeg at du lægger en lille handlingsplan. Du skal beslutte med dig selv at NU skal det være og så holde fast i den beslutning. Jeg tror at det vil være bedst for dit lille pus hvis du evt ligger på en madras ved siden af hende på hendes værelse -bare i starten? Det kan jo også være at hun bare tager det hele i stiv arm og elsker at sove der fra første gang Men det vigtigste tror jeg er at hun kan mærke på dig at det her synes du er en fantastisk ide og at du er beslutsom!

Men tjek linket -jeg synes at der er nogle gode råd også med hensyn til at hjælpe børnene på vej i f.eks Børnehave situationer.

 

Held og lykke med det hele og igen -Du er ikke en dårlig mor fordi dit barn sover hos dig!! Man sover faktisk sammen med sine børn i rigtig mange andre lande. Mennesket er flokdyr.

 

kram 

Sasja

Det er skønt at sove sammen, når man har det godt med det!!!

Det ville jeg roligt fortsætte med. Kender flere der har haft 'store' børn liggende i dobbeltsenge og sove, og som IKKE har haft problemer det at flytte børnene på eget værelse.

Dog ville jeg ALDRIG gøre det som en anden fortalt om, at man fra den ene dag til den anden PLUDSELIG flytter barnet.

Man må snakke om det, føle efter om barnet har lyst og er parat. Sige at nu stater man med at falde i søvn i egen seng, men at barnet selvfølgelig er velkommen i dobbeltsengen. Så vil der være en laaang periode , hvor barnet kommer ind hver nat og sover videre i dobbeltsengen. Så begynder der at komme nogle nætter hvor barnet ikke vågner og derfor sover hele natten i egen seng. De nætter kommer der så flere og flere af, og pludselig en dag opdager man at det er længe siden barnet er kommet ind i sengen.

Herhjemme har vi den 'regel' at selvom man har sovet hele natten i egen seng, så har man stadig lov til at komme ind og putte om morgenen. Så efter de er vågnet om morgen, så må de godt komme ind og ligge i 5 min inden vi står op.

Vi har 3 børn, og vi har alt mellem 0 og 3 børn i dobbeltsengen om natten. Nogle gange kommer de ind til os tidligt (før vi selv er gået iseng) andre gange midt om natten, og andre gange igen tidlig om morgen. Jeg opdager det overhvoedet ikke!!! Jeg sover bare, det er først når jeg vågner om morgen at jeg opdager hvor mange børn der er der eller ikke er der.

 

Mumto3 skriver:

Det er skønt at sove sammen, når man har det godt med det!!!

Det ville jeg roligt fortsætte med. Kender flere der har haft 'store' børn liggende i dobbeltsenge og sove, og som IKKE har haft problemer det at flytte børnene på eget værelse.

Dog ville jeg ALDRIG gøre det som en anden fortalt om, at man fra den ene dag til den anden PLUDSELIG flytter barnet.

Man må snakke om det, føle efter om barnet har lyst og er parat. Sige at nu stater man med at falde i søvn i egen seng, men at barnet selvfølgelig er velkommen i dobbeltsengen. Så vil der være en laaang periode , hvor barnet kommer ind hver nat og sover videre i dobbeltsengen. Så begynder der at komme nogle nætter hvor barnet ikke vågner og derfor sover hele natten i egen seng. De nætter kommer der så flere og flere af, og pludselig en dag opdager man at det er længe siden barnet er kommet ind i sengen.

Herhjemme har vi den 'regel' at selvom man har sovet hele natten i egen seng, så har man stadig lov til at komme ind og putte om morgenen. Så efter de er vågnet om morgen, så må de godt komme ind og ligge i 5 min inden vi står op.

Vi har 3 børn, og vi har alt mellem 0 og 3 børn i dobbeltsengen om natten. Nogle gange kommer de ind til os tidligt (før vi selv er gået iseng) andre gange midt om natten, og andre gange igen tidlig om morgen. Jeg opdager det overhvoedet ikke!!! Jeg sover bare, det er først når jeg vågner om morgen at jeg opdager hvor mange børn der er der eller ikke er der.

 

Sasja77 skriver:

Hej med dig

Du er IKKE en dårlig mor!!! 

Jeg kan ikke tale med om småtspisende børn men jeg kan da dele lidt af mine meninger....

Først vil jeg lige smide et link til en hjemmeside som omhandler både opdragelse og søvn: http://www.ifavndanmark.dk/dk/

Dernæst vil jeg sige at der ingenting er i vejen med sammensovning! Det gør vi selv herhjemme og vi har det sådan at vores datter skal nok komme ind på sit eget værelse når tid er. (hun er 2 år) Vi er ikke bekymret for at hun aldrig kommer ud af vores seng! 

Hvis du ikke har lyst til at hun skal sove hos dig så foreslår jeg at du lægger en lille handlingsplan. Du skal beslutte med dig selv at NU skal det være og så holde fast i den beslutning. Jeg tror at det vil være bedst for dit lille pus hvis du evt ligger på en madras ved siden af hende på hendes værelse -bare i starten? Det kan jo også være at hun bare tager det hele i stiv arm og elsker at sove der fra første gang Men det vigtigste tror jeg er at hun kan mærke på dig at det her synes du er en fantastisk ide og at du er beslutsom!

Men tjek linket -jeg synes at der er nogle gode råd også med hensyn til at hjælpe børnene på vej i f.eks Børnehave situationer.

 

Held og lykke med det hele og igen -Du er ikke en dårlig mor fordi dit barn sover hos dig!! Man sover faktisk sammen med sine børn i rigtig mange andre lande. Mennesket er flokdyr.

 

kram 

Sasja

Tak for dit svar også..er så glad for at jeg ikke er den eneste med tumling i dobbeltseng..kender godt lidt til ifavn og vil da lige kigge nærmere på det..

Mumto3 skriver:

Det er skønt at sove sammen, når man har det godt med det!!!

Det ville jeg roligt fortsætte med. Kender flere der har haft 'store' børn liggende i dobbeltsenge og sove, og som IKKE har haft problemer det at flytte børnene på eget værelse.

Dog ville jeg ALDRIG gøre det som en anden fortalt om, at man fra den ene dag til den anden PLUDSELIG flytter barnet.

Man må snakke om det, føle efter om barnet har lyst og er parat. Sige at nu stater man med at falde i søvn i egen seng, men at barnet selvfølgelig er velkommen i dobbeltsengen. Så vil der være en laaang periode , hvor barnet kommer ind hver nat og sover videre i dobbeltsengen. Så begynder der at komme nogle nætter hvor barnet ikke vågner og derfor sover hele natten i egen seng. De nætter kommer der så flere og flere af, og pludselig en dag opdager man at det er længe siden barnet er kommet ind i sengen.

Herhjemme har vi den 'regel' at selvom man har sovet hele natten i egen seng, så har man stadig lov til at komme ind og putte om morgenen. Så efter de er vågnet om morgen, så må de godt komme ind og ligge i 5 min inden vi står op.

Vi har 3 børn, og vi har alt mellem 0 og 3 børn i dobbeltsengen om natten. Nogle gange kommer de ind til os tidligt (før vi selv er gået iseng) andre gange midt om natten, og andre gange igen tidlig om morgen. Jeg opdager det overhvoedet ikke!!! Jeg sover bare, det er først når jeg vågner om morgen at jeg opdager hvor mange børn der er der eller ikke er der.

 

 Har det også godt med det som sådan men ved ikke om jeg bare gør hende en bjørnetjeneste ved at lade hende ligge der..at hun på et tidspunkt får svært ved at løsrive sig..at jeg bliver for meget tryghedsnarkoman..hun er jo mit et og alt..

Jeg må jo bare prøve mig frem..

har prøvet med en rum opdelt tallerken til aften..ved ikke om det var fordi det var noget hun kunne lide eller hvad, men hun spiste en del mere end hvad hun plejer, så..måske det var løsningen på det problem..vi lader det komme an på en prøve..

så må vi prøve os frem med de andre ting..