I dag er det et år siden jeg fødte min smukke, vidunderlige datter. Et år siden jeg kæmpede mig igennem 16 timer med veer og ud i lyset på den anden side da min fantastiske datter kom op på min mave og skreg og skreg øjeblikkeligt mens hun og jeg stirrede hinanden ind i øjnene. Jeg så over på hendes far og så to store tårer trille ned ad kinderne på ham og vidste instinktivt at jeg aldrig nogensinde ville opleve et øjeblik der var større end det.
Hvor er det vildt at det er et år siden og hvor er det utroligt at jeg fik lov at blive Amandas mor. Hvor er det vildt vi var så heldige at vi fik hende og hun blev vores datter. Der er intet i hele verden der er så fantastisk og den kærlighed vi føler til hende er større end noget andet.
Jeg har egentlig været sej nok her i dagene op til 1 års dagen, men nu føler jeg mig totalt tude-agtig og rørt og følsom over alle minderne osv. Det er så utroligt at mit lille, bitte spædbarn er blevet til en stor, stærk pige som kan smile og grine og sige ord og spise selv og alt muligt andet. Og det er så mærkeligt at tænke på at den tid aldrig kommer igen da hun var helt lille og baby. Samtidig glæder vi os jo så meget over at se hende vokse op og blive større.
Åhh skulle bare lige ud med det. Og tak til alle jer dejlige tøser og alle jeres gode råd i denne kategori i året der er gået
Anmeld