anna-jonas skriver:
Har selv en svigermor, der taler grimt om mig (og alle andre), når der er nogle der gider lytte. Hun er sukkersød over for mig...............og taler grimt til mig om alle endre i familien inkl. hendes egen datter. Jeg gør ikke så meget ved det...............andet end at lade det sive, for hun må jo være et "fattigt" menneske, når hun har brug for at opfører sig sådan.
Alt dette har resulteret i at vi ser hende meget sjældent..............og når vi gør, så holder jeg høflig distance. En dag, når jeg måske tør.......................vil jeg fortælle hende nogle sandheder. Men er bange for, at hun er uden for terapeutisk rækkevidde.
Ville det være en ide, at skrive et brev til din svigermor. Du kan jo skrive, at du kan forstå at hun har luftet sin mening om dig, i overværelse af dine venner, og at du gerne vil forklare dig, så hun måske bedre kan forstå dig og dine bevægegrunde. Men at ligegyldigt om hun forstår det, så skal hun respektere jeres måde at være forældre på.
Mette
Tak for svar, kan godt forstå lysten til at se din svigermor ikke er særlig stor, hvad siger din mand??
Hvad med jeres børn er de påvirket af det??
For mig er det største problem at jeg føler mit barn sidder i klemme, svigermor og en af hendes veninder mener jo at det er mig der er pylret og at forholdet til barnebarnet kun halter fordi de ser barnet for lidt. Men grunden til de ser vores barn så lidt er jo at svigermor og svigerfar for den sags skyld ikke kan forstå at indordne sig sådan at det er en rar oplevelse for deres barnebarn, de sætter deres egne behov først og er aldrig tilfredse, det de får er aldrig NOK, de brokker sig altid.
Men det halter til ALLE mennesker og er ret alvorligt og vi kæmper en brav kamp med at vores barn skal lære at fungere, men hvis vi opbruger alt dets overskud på et par timer med dem kan vi ikke arbejde med div ting i flere dag fordi det tager så hårdt på vores barn. Men hun vil IKKE accpter at vores barn er sygt og det er en lang sej kamp og vi har brug for forståelse og accept frem for bebrejdelse og bagtalen som slider på særligt mig.
Jeg vil overveje et brev hvis det er okay, med kæresten, syntes bare det er så svært at få det ordenligt formuleret på skrift.
Rart at vide man ikke er alene og samtidig sørgeligt.
